En dag, jeg i den grad har ventet på

Man har travlt som blogger; specielt når der kommer så mange besøgende forbi og så mange lægger kommentarer. Det har været en dejlig og begivenhedsrig dag, og det allerbedste er, at det nu virkeligt er begyndt at tø. Det er næsten tre måneder siden, jeg sidst har set mine planter, for selv ved vintertide, er der normalt meget over jorden, hvis den da ikke er dækket af sne!

 

20100313_140248

 

Det gælder for eksempel fingerbøl, forglemmigej, judaspenge og alle de andre skønne vækster, der går under betegnelsen toårige planter. Det betyder, at de første år efter såning kun danner en bladroset, som er grøn hele vinteren, og når det så begynder at blive lunere i foråret, tager rosetten til i størrelse, og blomsterne vokser frem. Især fingerbøl holder jeg rigtig meget af, og dem skal I komme til at se meget mere til her på bloggen.

 

Akelejer er en anden af mine yndlinge, og allerede nu kan man se det fine og sarte lysegrønne løv nede ved jorden. Jo, nu tror jeg på, at det bliver forår!

 

Jeg har i den grad savnet de daglige gåture i haven, hvor jeg spejdende undersøger, hvad der begynder at titte frem. Allerede fra nytårstide plejer jeg at gå hvileløst rundt. Så nu er jeg spændt som en flitsbue! Hvis det da ikke bliver rigtig koldt og begynder at sne meget igen, går det hurtigt nu.

 

20100313_142713

 

I går lovede jeg jer, at I skulle se, hvordan der ser ud inde i mit væksthus, og det løfte holder jeg selvfølgelig. Billederne er taget i eftermiddags, men teksten mangler. Nu kalder aftensmaden, og så vender jeg tilbage senere i aften.

7 kommentarer:

  1. Hej Claus. Jeg glæder mig til at se dagens høst af billeder fra dit skønne væksthus. Jeg er også i gang, dog kun i vindueskarmen, da mit drivhus er et koldhus, så jeg forsøger at få plads til MANGE ting indenfor indtil videre. Kunne godt bruge et råd mht tidspunkt for såning af Rosenslynger? Jeg har sået halvdelen nu, og skulle det gå galt, må jeg forsøge mig med resten senere. Sådan er det at være forholdsvis nybegynder :-) God aften

    SvarSlet
  2. Ja sørme, jeg tror også på foråret nu:-) Var ude og kikke under et tykt lag sne og halløj juleroser i knop står på spring derunder - glæder mig til at se billederne fra dit væksthus

    SvarSlet
  3. Jag är så glad att jag hittade hit! Var på mässan i Malmö och köpte den underbara bok om julrosor & påskeklokker. Nu ligger den på bordet i personalrummet och den börjar redan bli lite tummad i kanten!
    Nu ska jag genast läsa din blogg och njuta av alla härliga bilder. De med så sköna vallmon fick mitt hjärta att smälta...
    Ha en fortsatt fin helg!
    Liv

    SvarSlet
  4. Ok jag återkommer!
    Ja lite vår var det idag iallafall.
    Annika

    SvarSlet
  5. Jeg kjenner meg igjen - jeg lengter også etter å vandre rundt i hagen og titte etter de kjære fra forrige år. Hvem kommer først? Har de klart vinteren alle sammen? Kjenne lukten av varm jord, luke litt mens jeg rusler og kjenne at solen varmer. Sukk!
    Her er det nødvendig å ta ski på hvis jeg vil en runde i hagen, bare aller ,aller innerst ved veggen er det tegn til at det igjen vil vokse og gro her i hagen!

    SvarSlet
  6. Skønt at du har oprettet denne blog........Det vil helt sikkert blive til stor inspiration......Tak for det :) Du har en FANTASTISK have.

    Venlig hilsen Lone

    SvarSlet
  7. Tak for bloggen, den er bare så skøn.
    Du og dine kommentarer er så livsbekræftende og positive.
    Jeg som frygtede,at jeg var en af de eneste "hadere" af sneen, og "skør" når en lille vintergæk i blomst kan bringe mig så megen glæde, som den gjorde igår, da jeg gik en tur i min have,for at se på det, der har været under sneen i flere uger. Lugte og se jorden er et tegn på at foråret er lige om hjørnet, hvilket glæder mig usigeligt; men bakkerne med små spirer i min udestue må jeg nok kigge på i mange uger endnu.
    Jeg kan jo altid gå ind på www.clausdalby.dk for inspiration.

    SvarSlet