Et meget trist farvel

 

Nøjagtigt som vejret er i dag – solskinsrigt, men også lidt skarpt - var det for præcis et år siden. Det husker jeg ganske tydeligt, for det var nemlig den dag min livs- og haveven blomstermaleren Anne Just blev bisat.

 

Det var en smuk bisættelse, og Annes mand, Claus Bonderup, gav mig helt frie tøjler til pyntningen af kisten. Det var og er jeg så utrolig stolt af. Jeg allierede mig med en af mine forfattere og gode venner, blomsterbinder Else-Marie Andersen fra Randers, der pyntede kisten fuldstændig overdådigt. ”Der skal bare være nok,” sagde jeg til Else Marie. En kistepyntning, der var en dronning værdig. Overvældende og farverig som Anne selv.

 

I dag har jeg spekuleret rigtig meget over, om nogle mon ville blive stødt over, at jeg viste et par billeder fra kirken. Jeg har besluttet mig for at gøre det, så hvis nogen synes, jeg er blasfemisk, må I skrive en kommentar. Billederne har ikke tidligere været publiceret, men jeg synes, Else Marie gjorde det så fantastisk, at I skal have lov til at se, hvordan vi sagde farvel til Danmarks store Blomsterdiva, som en god ven har kaldt Anne.

 

20090314_102503

 

 

Det var rigtig dejligt at være med til at pynte kisten. Mens vi gjorde det stille og roligt, passerede mange tanker revue. Af og til strømmede tårerne ned af kinderne på mig, for hurtigt ind imellem at blive afløst af smil.

 

Selv om foråret var tidligere på færde sidste år, var der ikke meget at finde i haven. Else Marie og jeg begyndte i Annes have, og her samlede vi ranker af vedbend, klematis, humle, snerler og meget andet, der blev brugt som base. Jeg havde påskeklokker og vintergækker en masse med fra min have – en sidste kærlig blomsterhilsen til Anne. De blev stukket ind mellem den mængde af forårsvækster, som Else Marie havde skaffet. Prikken over i´et var de dejligste hyacinter, der spredte den lifligste duft i kirken. Det blev en mindeværdig bisættelse. Et foreløbigt punktum for et meget bemærkelsesværdigt menneske.

 

20090314_101339

 

 

Nedenstående skrev jeg i Havedrømme I, der udkom en måneds tid efter Annes alt for tidlige bortgang. Overskriften var ’Farvel Anne’.

 

 

Tirsdag d. 10 marts sov Anne Just stille ind i en alder af blot 60 år. Kræften sejrede.

 

Jeg mødte Anne første gang i sommeren 1995; et møde, der blev skæbnesvangert og total vendte rundt på mit liv. Med sin smittende entusiasme og enorme kreativitet tog hun mig med storm. Sikke en have og sikke et menneske. Begge næsten uvirkelige.

 

Anne og jeg blev hinandens bedste venner; fik nærmest et mor/barn-forhold, selv om aldersforskellen ikke var så stor. Men som hun af og til sagde, kunne det faktisk godt have ladet sig gøre. Mors dygtige dreng kaldte hun mig af og til. Det gjorde mig uhyre stolt.

 

_NCD8973 _NCD8979

 

At have kendt et menneske som Anne er så berigende og ubeskriveligt. Sådan én som hende ville man aldrig have fundet på at opfinde, hvis man selv kunne bestemme. Her ville fantasien ganske enkelt ikke slå til.

 

I 2002 blev jeg kontaktet af DR2, der spurgte, om jeg i mit netværk som havebogsudgiver kendte én, der ville være inter­esseret i at lave en række nye haveudsendelser. Anne Just!, nærmest råbte jeg ind i telefonen og gav dem Annes telefonnum­mer. I mange år var det lige, hvad jeg havde ønsket mig, at Anne skulle på skærmen.

 

En halv times tid efter ringede Anne til mig og sagde, at hun havde indvilget, men kun på den betingelse, at jeg også skulle være med. Det var et krav fra hendes side, og ingen turde sige hende imod. Således fik jeg en statistrolle i hendes udsendelser - tre år i træk, tredive udsendelser i alt.

 

_NCD8897

 

Haven i Hune, som udsendelserne kom til at hedde I Danmark, blev en ny æra inden for danske have-tv-programmer. Annes gennemslagskraft var enorm. Mange husker sikkert en af de første udsendelser, hvor hun iført Marimekko-kjole og store Gerda Lyngaard-smykker gik i gang med at plante et bassin til. Pjaskvåd blev hun, og jord under neglene anfægtede hende heller ikke. Danmarks store havediva blev folkeeje!

 

Da udsendelsesrække to blev optaget i 2003, døjede Anne med ryg og mave, tabte sig meget og havde det i det hele taget ikke godt. En gammel kræftsygdom var brudt ud igen. Da programmerne blev vist, var mange seere chokerede over at se, hvor skrøbelig Anne var blevet. Månederne gik, og senere fik Anne en rygopera­tion, der gav hende gejsten, den sorte humor, gåpåmodet - og alt det, vi elskede hende for - igen. Sin gamle kampvægt nåede hun dog aldrig. Men hendes udefinerlige aura strålede alligevel atter omkring hende.

 

Siden gik det både op og ned med sygdommen, og gennem årene har hundredvis af mennesker spurgt mig, "hvordan går det med Anne?" Mit svar har hver gang været, at det efter omstændig­hederne gik rigtig godt. For det var nemlig det, der handlede om, at Anne var meget syg, men nægtede at lade sig tyrannisere af det.

 

Blandt Annes utallige evner og fortrin var, at hun var god til at lede og fordele, at sætte i gang og arrangere. Da jeg d. 5. marts besøgte hende for sidste gang sammen med nogle venner, var hun mat. Rigtig mat. Men hun formåede alligevel at smile og sætte i scene.

 

0500740_cd

 

Når man kom til Hune, var der altid mad og vin på bordet; ingen var dejligere og bedre værter end Anne og hendes mand, Claus. Nu kunne hun ikke mere. Men selvfølgelig skulle vi ikke køre sultne derfra, så hun havde bedt sin ven og nabo, Erik, om at ringe til Blokhus for at bestille bord på en restaurant. Og en lille formaning fik han som altid med på vejen: "Husk at sige, at det ikke skal være forkogte kartofler. De skal være pillede og brasede. Og Erik, du kan godt lave lidt agurkesalat og tage med." Sådan var Anne. Tænkte på alt og ville kun sine med­mennesker det allerbed­ste.

 

Vi, der d. 5. marts var samlet i Hune, var bestyrelsen og repræsen­tantskabet bag Fonden Anne Just' Have. For forudseende som hun var, bad Anne inden sin død en række mennesker om at medvirke til havens bevarelse.

 

Haven i Hune består, med "headgardener" Lise og en række engagerede medarbejdere. I bestyrelsen og repræsentantskabet håber vi, at haven vil blive besøgt af rigtig mange. Dette vil være den allersmukkeste måde at ære Annes minde på.

 

_NCD8888

 

Anne nåede det hele; også at udgive sine erindringer, Anne Just - Mit liv i ord og billeder ..., der udkom på hendes dødsdag. Heri skriver hun til sidst:

 

Haven og alt hvad den betyder for Claus og mig er i gode hænder. Vi kan meget bedre nyde, end vi kan yde i denne fase af vort liv, men lidt fornuftigt arbejde bliver det da til, især det med hele tiden, uafbrudt, hver dag at drage omsorg for de mange små detaljer, der er med til at tegne det store billede.

Som gæster på besøg, betragter vi os selv. Måtte det aldrig slutte, men når det gør, så er det livsbekræftende at tænke på, at andre gør runden både i huset og haven.

 

0504106_cd

 

 

Dette billede tog jeg af Anne på en af vore rejser i 2005. Dér var hun både rund og dejlig, som jeg/vi elskede hende. På denne dag vil jeg, og ikke mindst Annes mand – Claus, være rigtig glade, hvis I vil skrive en bemærkning om, hvad Anne har betydet for jer og jeres havesyn. Som I ved, betød hun alt for mig.

 

Jeg har rigtig mange gode anekdoter om Anne. En af dem er, da en gæst spørger Anne i haven, om hun må fotografere hende. “Ja, svarer Anne. Hvis jeg skal smile, koster det ti kroner. Ellers blot fem!” Så vil jeg gerne have have for en halvtredser svarede damen, og begyndte at knipse løs!”

48 kommentarer:

  1. Så vakkert og kjærlig skrevet om din gode venninne Anne. Takk! Det var veldig rørende å lese, det trillet et par tårer underveis. Jeg kjenner Anne Just gjennom Hagen i Hune. Første gang jeg så programmene, falt jeg fullstenidg for hennes hennes varme og glade tilnærning til hage og ikke minst de nydelige blomsterbildene hennes. De er så vakre at det nesten gjør vondt.

    Nå som mine barn er store, blir neste Danmarkstur lagt opp på mine premisser. Hagen i Hune står på toppen av prioriteringslisten, ferien skal legge sopp med den som utgangspunkt. Jeg gleder meg stort til å se den :)

    SvarSlet
  2. Utroligt smukt, både billederne, ordene og jeres venskab. Jeg er sikker på at Anne og Claus´ fantastiske have kommer til at bestå i mange år i fremtiden og at vi er mange der vil lægge vejen forbi i løbet af sommeren.

    Hvor forunderligt og livsbekræftende det er at de har skabt sig sådan en fantastik oase lige der midt i klitterne trods de hårde odds med hårde, salte vestenvinde.

    Pyntningen af kirken er dog helt fantastisk og Anne Just værdig.

    SvarSlet
  3. Nej, det er bestemt ikke stødende, en smukt pyntet kiste og kirke...alt var i skønneste og smukkeste orden den dag og i de bedste hænder, er jeg sikker på.
    Har også fulgt med Anne i årene, og den sidste bog - erindringsbogen rørte mig dybt, så tak for dette smukke indlæg.

    SvarSlet
  4. Så fint du skriver om Anne! Jag blir riktigt tårögd när jag läser. Och vilken kärleksgåva smyckningen av hennes kista var. Så otroligt vackert och frodigt. Precis some Anne själv. Och ditt foto av Anne är bara fantastiskt.
    Claus! Jag har skickat dina websida (länkat) till mina trädgårdsvänner världen över. Jag tror att du kommer att få många läsare från olika länder. En tanke som jag får: Kanske skulle du skriva en kort sammanfattning av inläggen i din blogg på engelska?

    SvarSlet
  5. Sikke et rørende indlæg. Fantastiske billeder.

    Jeg kom sådan til at tænke på et lille vers, jeg engang hørte til en begravelse.

    "Når Gud plukker blomster i sin have, tager han altid de smukkeste først"

    SvarSlet
  6. Nej det er på ingen måde stødende for mig. Jeg syntes det er dejligt når man mindes, og det kan vel ikke gøres meget smukkere end det du der har gjort. Jeg har været på besøg hos Anne i Hune to gange, og hver gang er jeg blevet meget inspireret. Anne har været der begge gange og hun var altid utrolig nærværende og til stede for alle mulige spørgsmål, lige fra planterne til hvordan de havde arbejdet med detaljerne på deres nye hus. Det var dejligt at du mindede mig om denne skønne kvinde. Tak for det :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er ikke haveentusiast, men jeg nyder at komme i haver, hvor jeg kan overraskes og falde i staver. Trods det at jeg har sommerhus tæt på Anne Just's have, har jeg kun besøgt den en gang. Denne ene gang betyder meget for mig af to grunde, dels nåede jeg at invitere min mor
    (som havde set alle udsendelserne) med før hun døde, dels fik jeg nye input, overraskelser for hver gang jeg rundede et hjørne. Jeg skal helt sikkert se haven igen.
    Og tak for dine smukke billeder af udsmykningen :-)

    SvarSlet
  8. Jeg har besøgt Haven i Hune to gange før, og skal gøre det igen i år, selvom jeg bor i Sverige. Det var i den anledningen jeg gik ind på websiden for en uge siden, for at se besøgstiderne for 2010 og opdagede, at Anne Just havde gået bort sidste år.
    Det glæder mig dog at haven vil være åben i fremtiden - den er et overflødighedsforn af sanseindtryk, man gerne vil opleve igen og igen.

    SvarSlet
  9. Så vakkert om Anne - og gratulerer med bloggen. Nå skal jeg kose meg. Jeg har en runde med opptak av Hagen i Hune - som jeg ser med jevne mellomrom. Det er koslig. Det er så leit at hun er borte - men jeg håper andre vil ta vare på hagen hennes i mange, mange år. Hanne

    SvarSlet
  10. fanden ta kræften er min første kommentar.. den har utrensket nesten hele min familie..

    jeg griner og græder om hinanden og forstår så inderlig vel hva du mener..

    hennes kiste var meget vakkert pyntet! takk for at du deler dette med oss.

    knus..

    SvarSlet
  11. Så ledsen jag blir när hör att Anne inte finns bland oss mer. Det har nog tyvärr inte nått till oss i Sverige trots att alla hennes underbar trädgårdsprogram sändes här också. Jag som bor i Skåne och har tillgång till dansk TV har kunnat njuta av dem även där. Jag har alltid önskat att få komma och se hennes trädgård i verkligheten men så har det inte blivit. Jag förstår att du har många underbara minnen av henne som du så fint uttrycker. Jag älskade hennes överdådiga trädgård även om det endast var genom TV-rutan. Lena

    SvarSlet
  12. Jeg tror vi er mange der savner Anne. Selvfølgelig ikke på det samme nære plan som du., Men hendes have udsendelser var jo så dejlige at se på, hendes glæde og entusiasme var så smittende. Jeg nåede at besøge hendes have 2 gange inden hendes død. Claus sad hver gang og tog imod entreen medens Anne altid var tilstede og gik rundt og snakkede med os haveinteresserede. Hun var virkelig en ener og jeg elskede hendes haveprogrammer, hendes bøger, hendes have og hendes smukke malerier. Min store haveinteresse startede pga Anne og er fortsat pga dine, også dejlige, udsendelser (og bøger). Så selvom Anne ikke er her i mere i legeme, ja så lever hendes sjæl videre!
    Jeg skal helt sikkert tilbage til Annes have, tænk at man nu kan bo i den. Jeg glæder mig til at vågne op midt i hendes smukke oase og igen se hvilket fantastisk univers hun skabte i Hune.

    SvarSlet
  13. ÅHH Claus, jeg har så ofte tænkt på hvorfor jeg ikke har set noget til hende i tv eller på nettet. Nu ved jeg hvorfor, og jeg bliver så trist, at jeg lige må sunde mig lidt. Jeg har vidunderlige minder om stunder i hendes "selskab", via programmerne om haven i Hune.

    Det er ikke et sekund faldet mig ind,at hun ikke var her mere.

    Alligevel takker jeg for den fine og meget smukke fortælling du kommer med her idag. Det gør hende ære.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  14. Jeg besøgte Haven i Hune sidste år, 2 måneder efter Anne Just døde. Det var meget vemodigt at gå rundt i haven og betragte Anne´s livsværk. Jeg syntes det var så uretfærdigt, at vi skulle miste Anne så tidligt, for tænk på hvor mange mennesker hun har glædet med sin fantastiske energi og interesse for haver.
    Jeg tænkte på Anne, som lige nåede at se bogen med sine erindringer, inden hun døde.
    Jeg måtte bare hen på kirkegården for at se hendes gravsted men fik at vide, at hun skulle begraves i sin have, hvis man fik tilladelse til det. Jeg har ikke hørt nærmere, om man fik lov.
    Den overdådige blomsterudsmykning på kisten er helt i Anne´s ånd. En meget smuk måde at sige farvel på. Man bliver helt bevæget, og jeg er meget glad for, at vi alle fik lov til at se dette billede.

    SvarSlet
  15. Jaaaa Haven i Hune...... Et vidunder af en have på alle måder...Jeg fik muligheden for at se den sommeren 2008.Min mand fyldte 50 år og hele familien skulle sammen i sommerhus ved Blokhus og min første tanke var gudskelov nu får jeg lov til at se den...endelig.... Udsendelserne så jeg ikke, men læste om hende.. og oplevelsen at se hendes have og hendes malerier...det kan ikke beskrives med ord. Det smukkeste jeg nogenside har set...Vi bliver rigere når nogen som hende giver os lov til at deltage i hendes liv..og det er det jeg føler at du nu gør kære Claus. Du giver også os andre en god oplevelse med at give os lov til at deltage i dit liv ;)
    Mange tusinde tak til Anne Just og ikke mindre til dig

    De kærligste hilsner

    Silla

    SvarSlet
  16. Kære Claus
    Smukke ord om Anne Just - som jeg desværre aldrig nåede at møde, men som har betydet rigtigt meget for mig og min egen have.

    En af mine første havebøger var Annes bog "Et år i min have", som blev til, da haven i Hune var meget ung og langt fra så overdådig og stor som den er nu.
    Jeg var lige blevet ejer af en meget forsømt have - og Annes bog fik mig til at tænke over, at der skal være have året rundt. At alting ikke skal blomstre og blomstre af i løbet af en enkelt, spektakulær måned.
    Hun fik mig også til tænke på at "male med en bred pensel", fremfor at klatmale med planterne.
    Min egen haves 625 kvadratmeter giver desværre ikke mulighed for så bred en pensel som haven i Hune gav Anne, men jeg forsøger (og drømmer om endnu flere kvadratmeter...) - og mit budget giver mig heller ikke umiddelbart mulighed for at købe de 2000 hvide tulipanløg, som min forhave skriger på om foråret, men Anne gav mig drømmene om have i rigtigt stor skala - og så kommer de 2000 tulipaner måske dryssende i løbet af de næste 10 år ;)

    Jeg glæder mig til at følge din blog - og finde inspiration her.

    At have en have er næsten magisk.

    MVH
    Frau Putz

    SvarSlet
  17. Vakre ord og vakkert innlegg. Vondt er det å miste noen man er glad i.
    Jeg har vært i Danmark flere ganger og faktisk to ganger i Hune, men da ante jeg ingenting om at det fantes en så fantastisk have der. Ikke før jeg leste dine bøker i fjor... Og slik kom jeg til å vite om hennes bok: "Et år i min have", som jeg også har på hyllen her:) Men kommer jeg på de kanter igjen, så skal jeg iallefall ta et besøk dit. Skulle gjerne ha sett tv programmene, men de vises ikke lengre, men jeg håper dog på en reprise:) Mvh Linda

    SvarSlet
  18. Desverre vet jeg ikke hvem Anne var. Det vakre du skriver, og bildet som ser ut som det er av et varmt og godt menneske, så var nok du heldig som hadde en sånn venn. Og døden er det mest naturlige i verden. Jeg blir 60 om et år og 2 uker, og har mistet min kjære for mange år siden også flere venner. Jeg er ganske ny haveeier (2 år) og jeg kommer til å følge bloggen din med glede.
    Klem fra Laila

    SvarSlet
  19. Jeg blev rigtig ked af at høre, at Anne var gået bort. Til gengæld er jeg lettet og glad for at læse, at hendes livsværk, den fantastiske have bliver bevaret.

    Jeg var der selv for nogen år siden, inden hun døde, og det var helt fantastisk. Desværre inden jeg fik de gode kameraer. Men heldigvis kan jeg komme igen. Jeg fulgte også udsendelserne slavisk, når de var på på, og det er jo også derfra jeg hørte om dig.

    Jeg synes, det er helt fint, at du viser fotos fra kirken, og smukt, at du mindes Anne med så fint et skriv som dette. Er sikker på, at Anne glæder sig over dig, din have og blog, der hvor hun er :)

    SvarSlet
  20. Kære Claus.
    Tænk, det år er gået så hurtigt.
    Tak for dine smukke billeder fra kirken, og at du vil dele dem med os.
    Jeg og min familie besøgte haven i Hune juni 2004. Da havde jeg en måned før haft lejlighed til at besøge din, rent undtagelsesmæssigt, for du havde ikke åben have den gang, som du nu har en gang imellem. Jeg fortalte Anne, at jeg og 3 andre haveglade tøser næsten lige havde været på besøgt hos dig og straks lyste hun op. Hun fortalte, at du og hende skulle på rejse snart og besøge - jeg mener at kunne huske, hun sagde - 10-12 haver, og hun glædede sig meget.
    Besøget i både din og Annes have i 2004 har betydet meget for mig. Jeg er meget interesseret i den romantiske og frodige have med mange planter, der fletter sig ind i hinanden. Anne og dine bøger, samt udsendelser i fjernsynet har inspireret mig meget. Anne vil jeg savne, men dejligt, at haven i Hune består. Dejligt, at Kjeld Slot er involveret i haven og derved sammen med Claus Bonderup sørger for at fremtidssikre haven i Hune. Anne lever videre på den måde.
    Jeg glæder mig meget til at følge din blog, Claus. Hvilken god idé og sikken en masse viden, du hermed vil dele med os. Tak for det.

    SvarSlet
  21. Kære alle,

    jeres kommentarer glæder mig rigtig meget og bekræfter mig i - hvad jeg selvfølgelig godt vidste - at Anne har inspireret rigtig, rigtig mange.
    Jeg føler, at jeg nu fører hendes stafet videre, og det er jeg både stolt, ydmyg og glad for.

    SvarSlet
  22. Hej Claus
    Sikke et dejligt indlæg om et dejligt menneske. Jeg husker tydeligt jeres programmer fra Hune og de var en af grundende til at jeg (der ellers bor i lejlighed) brændende ønskede mig en have. Idag er vi de lykkelige ejere af en skøn kolonihave. Og til sommer når mine elskede roser blomstrer vil jeg sende en kærlig hilsen til Anne oppe i himmelens have.

    SvarSlet
  23. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  24. Det var en meget tristhet som kom over meg den dagen jeg leste Annevar død. Hun har nemlig betydd mye for meg.
    Haven i Hune var det første have program jeg så på tv som kan kaldes et skikkelig have program. Hvorpå eierinden bragte frem glede og liv i haven uden redsel for å gjøre fejl. Hun hoppet rett ind i jobbene med all sin livsglæde og ga en lang dag i hvad andre måtte tænke. Sådan tænkte jeg at det, sånn! Vil jeg også gjøre det. Så dermed var jeg i gang med blandt annet med et godt og vel 70 meter langt hegn, flettet af vanlig salix, jeg selv kappet i skoven. Pøjs med at folk trodde jeg var gal. Det var jeg nok, men af glød og glæde til å skape mit utrykk, MIn have. Etter hvert fik jo folk op øyene hvad jeg holdt på med. Der var noget ikke så vanlig. En pige som slet ikke var redd for å prøve,fejle og prøve igjen. Jeg er utdannet florist. Jeg blev med tiden syg og kunne ikke længre jobbe, men haven var stadig væk min medicin. Så min kunnskap som florist overførte jeg til haven. Min have skulle blive en eneste stor buket med hoved fokus på å få alle mine elskede planter til å vise sig frem fra sin bedste side, og passe sammen med tektur, bladform,blomsterform og farve. En temmelig uoppnåelig mål kan man sige. Jeg er stadig væk syg, men rejser rundt i Norge og holder foredrag om hvordan man kan sammenplante sine elskede planter så de alle kan skinne som stjerner.Anne viste meg det at det er mulig å få til alt for den som tror. Jeg forbinder Anne med ukuelig pågangsmod og livsglæde, en farvespreder i samfunnet.
    Anne var en inspirator og et foregangsmennske innen have i norden. Så tak Claus for at du gav tv kanalen hendes navn. Det har påvirket oss alle som "kjente" Anne på et eller andet vis.
    Angående kistedekorasjonen som synes jeg at dere har "fanget" Anne meget godt i den. Det var hun øyeblikkelig med Eføyen,grenene og forårsløgene.
    Takk!

    SvarSlet
  25. Hej Claus.
    Åh et smukt indlæg du har skrevet om Anne. Jeg er så stolt for jeg nåede at møde hende og fik også købt en plante i haven i Hune som min mand og jeg besøgte for en del år siden. Det var mit store ønske at se haven fordi jeg med stor interesse havde læst hendes spændende bøger. Hun var et fantastisk menneske som du beskriver så fint. Tak fordi du husker hende så fint. Hilsen Lina

    SvarSlet
  26. Tårarna trillar på min kind, samtidigt som leendet spricker fram.
    Du skriver så vackert om Anne och jag är tacksam över att få ta del av detta inlägg. Jag har spelat in alla Haven i Hune program och jag har kopierat alla småbilder, som fanns för varje program och det har hag samlat i en tjock pärm. Era program var en stor inspirationskälla för mig.
    Jag är så tacksam över att Anne´s underbara skapelse kommer att fortsätta vara tillgänglig för allmänheten.
    Tack Claus, för att du delar med dig.

    SvarSlet
  27. Et smukt og dejligt indlæg.
    En fantastisk skøn kvinde var hun med evner ud i havekunst som vi andre kun kan prøve at tage ved lære af.
    Jeg mødte hende en enkelt gang og hun smittede med sit skønne smil og gode humør.
    Tak for de smukke billeder af hendes kiste.

    SvarSlet
  28. Maria Frederiksen15. marts 2010 kl. 10.40

    Jeg mødte Anne i hendes have i sommeren 97. Det var som at træde ind i en drøm at gå rundt i hendes have.Da jeg kom om til hendes atelie sad hun der blandt mange af hendes smukke billeder og på borde stod hendes keramik, Vi kom i snak om hendes smukke have,malerier og keramik som jeg blev vildt betaget af, jeg glæmmer aldrig hendes ord om sin have" når jeg har været ude at rejse/udenbys længtes jeg altid hjem til min have" Jeg har mange gange tænkt på hende og den oplevelse jeg fik ved at stå i hendes have(Paradis)og at have mødt hende,den livsglæde der strålede ud af hende når hun fortalte om haven blomsterne mm. derfor var det også et chok for mig at jeg pludselig sad med tårene trillende ned af kinderne og læste hendes nekrolog i Haven(haveselskabets blad). Hun har betydet meget for mig når jeg ser tilbage på hvordan jeg har indrettet have siden jeg mødte Anne. Jeg vil altid mindes hende med det smil og den glæde jeg oplevede hos hende i haven.

    SvarSlet
  29. Jeg er glad for at haven bliver videreført, det må også være en glæde for Anne Just, fra dér hvor hun nu er, og vi der ikke har nået at se den, har endnu en chance. Jeg slugte også hendes udsendelser med stor glæde og glædede mig også over hendes pragtfulde blomstermalerier.

    SvarSlet
  30. En usædvanlig og fantastisk kvinde - så levende, smukt og personligt beskrevet - jeg er helt ærgerlig over, at jeg ikke selv har kendt Anne Just! I, der kendte Anne, må være dybt taknemmelige for, at have haft hende nær!
    Jeg har kun været i haven i Hune 1 gang! Men sikke en oplevelse - det var i højsommeren 2009, en dag med sol og stille vejr, de hvide violfrøstjerner stod i fuldt flor og 4 herrer spillede klassisk musik ved spejlbassinerne - sikke en stemning, kan slet ikke beskrives... Så nu er jeg på jagt efter hvide violfrøstjerner, som den dag fik en helt speciel betydning for mig!

    SvarSlet
  31. Tårögd När jag blir vad du läser skrivit, var hennes program har en höjdpunkt Många avsnitt inspelade som tur var.
    Hon (och du) inspirerade mej mycket.
    Mariana

    SvarSlet
  32. Hej Claus

    Tak for de skønne billeder fra kirken og de søde ord. Det var både flot af dig og helt rigtigt at vise dem.

    Anne Just var og er en stadig kilde til inspiration for mig. Jeg besøgte Haven i Hune i sommeren 2008 og nåede lige at veksle et par ord med Anne. Hun var så skrøbelig, men havde alligevel tid og kræfter til at snakke med mig. Det er jeg evigt taknemmelig for. Vi snakkede om floks og hun viste mig hvor nemt det var at opformere dem.

    Min have er på mange måder skabt på baggrund af Haven i Hune udsendelserne. Hun gav inspiration til selv at dyrke mange af stauderne og sommerblomsterne selv. Og selv om det gik galt de første gange, så blev jeg ved, godt hjulpet på vej af Anne og hendes utrættelige gåpåmod.

    Hun vil altid være i mit havehjerte og være som en lille engel, der fortæller mig at jeg bare skal prøve igen og ikke give op og lade den bare jord sejre.

    Jeg håber udsendelserne fra Haven i Hune snart må blive vist igen. Det fortjener Anne.

    Det er i hvert fald godt at hun har dig til at fortsætte arbejdet med at inspirere danskerne til at dyrke have og lade skønheden sejre i haverne og ikke lade stenørkenen og ligegyldigheden tage over.

    Fortsæt det gode arbejde, du gør det rigtig godt:-))

    SvarSlet
  33. Hej Claus, må jeg som udenlandsdansker også være med til at takke for en dejlig blog, jeg glæder mig meget til at læse videre hos dig.

    Anne Just, desværre kendte jeg hende ikke personligt, selv om vore verdener ikke lå langt fra hinanden i fysisk afstand. Jeg har kendt til Annes eksistens siden hun for mange år siden havde en restaurant i Aalborg, senere forpagtede en herregård nær Åbybro og videre til Hune. Jeg har aldrig nænnet at smide udklip om Annes verden ud og har smukke og skønne billeder der viser resultatet af Annes fantastiske arbejde med at omdanne Claus Bonderups spændende hus i klitterne ved Blokhus til en Aladdins hule og om hendes fantastiske have og vidunderlige malerier. Jeg ser med jævne mellemrum i hendes dejlige bog "Et år i min have".
    Det er dejligt at læse dine smukke ord om Anne, de giver mig ret i hvad jeg altid har troet, at Anne Just var et fantastisk interessant og spændende menneske.
    Med venlig hilsen
    Annette

    SvarSlet
  34. Det er kun de største mennesker forundt at efterlade sig et så blomstrende minde som Anne. Og tænk hvor hendes inspiration stadigt blomstre: i hendes smukke have, hos dig dagligt og hos 100.000 af mennesker som hun inspirerede. Smukke kan intet minde vel plantes.

    SvarSlet
  35. Hej Claus.
    Jeg synes bestemt heller ikke, det på nogen måde er stødende at vise billeder fra din nære venindes bisættelse. Tværtimod sender du hende jo endnu en kærlig tanke ved at vise billederne og skrive om og til hende på årsdagen for denne. Det var en vældig smuk hyldest til hende, at I brugte blomster fra hendes egen have og fra din have, det gør det meget personligt.
    Jeg mistede selv en meget, meget nær og kær veninde til kræften for 5½ år siden, hun blev kun 35 år. Vi havde været meget tæt knyttede veninder i over halvdelen af vores liv, så da hun døde, følte jeg, at jeg mistede en stor del af mig selv.
    Jeg fornemmer, at sådan havde du det også med Anne.
    Med venlig og medfølende hilsen
    Anita

    SvarSlet
  36. Hej Claus
    Jeg har været mange gange i Haven i Hune og hver eneste gang fik jeg lyst til at gå hjem og forvandle min egen have. Hendes smukke billeder og keramik har bestemt været noget, der gjorde indtryk på mig. Da jeg fyldte fyrre fik jeg et maleri af min familie. Dette fik jeg Anne til at udvælge ud fra et billede af min gamle sofa og hun var ikke i tvivl om hvilket det skulle være. Jeg fik mange med hjem i udvalg, men det blev det hun havde udpeget.Hun havde en formidabel evne til at huske alle der besøgte hendes have. Hun kunne huske om det det var første gang eller om man havde været der før. Jeg glemmer aldrig en gang hun forærede mig en akvarel. Jeg havde spurgt hende om hun nogensinde havde tænkt på at omsætte hendes malerier til tekstiler, hvorefter hun fortalte mig om hendes skitser og stoffer hun en gang havde lavet for dyne Larsen. Hun trak herefter nogle af disse skitser op af skuffen og forærede mig en af disse. Jeg blev meget stolt. Billedet er blevet rammet smukt ind og det er meget smukt. Ja alt hvad hun lavede var smukt. Jeg forstår dit savn. Hun var en stor personlighed. Venlig hilsen Mette

    SvarSlet
  37. Dejligt indlæg om et fantastisk menneske, som jeg var så heldig også at lære at kende kortvarigt. Hun var så utrolig inspirerende og givende. Et stort tab for det danske havefolk.
    Det glæder mig stort, at du er involveret i fortsættelsen af haven i Hune, for så er den da i gode hænder :-)

    SvarSlet
  38. Kære Claus

    Du er en rig mand du har haft så kær en veninde, og Anne også at hun har haft så god en ven.
    Anne havde den sjælne evne at hun kunne fylde "skærmen" ud, hendes personlighed rakte helt ud i stuerne. Hun fik min mand der er aldeles uinteresseret i have til at se med, og de to besøg i hendes have glemmer han aldrig. Det er godt nok noget af en bedrift.
    Vi mødte hende på det ene af vores besøg, hun var ualmindelig venlig.
    Jeg kendte hende jo ikke personligt, men Anne Just var en person der lyste.
    Mange hilsner Lene

    SvarSlet
  39. Ja du, Claus...
    Man kan inte annat än att gråta ännu en skvätt till idag, när man får en så fin insyn i din och Annes speciella vänskap. Tack för att du delar med dig!

    Anne Just är en mycket saknad person i mitt liv... Inte för att jag kände henne, men för den värme och entusiasm som jag kände när hon gjorde sina TVprogram. Det gick rakt genom TVrutan in i mig och stärkte mitt eget skapande av trädgård. En viktig förebild.
    Konstigt nog så gjorde man inte särskilt mycket reklam för hennes TVshower här i Sverige, fastän att jag tycker de är bland de allra finaste trädgårdsprogram som gjorts.

    Livet är naturligtvis helt underbart, men alltför ofta väldigt orättvist...
    Men Claus, jag ser ofta Annes glada ansikte framför mig, lik fotot du har tagit... Vi ler tillsammans och hon ger mig än en gång av sin styrka!

    Tack än en gång för att du delar med dig. Fina ord och vackra bilder. /Hillevi

    SvarSlet
  40. Kære Claus
    Ja det gør ondt at miste.. Til al held bliver smerten med tiden til glade minder
    Trine T.

    SvarSlet
  41. Birgith Rasmussen15. marts 2010 kl. 20.34

    Hej Claus.
    Synes det var en meget smuk kiste og meget smukke tanker er flettet med ind forstår jeg. De minder der er, gemmes i hjerter.
    Hjertelig blomsterhilsen
    Birgith

    SvarSlet
  42. Sikke et dejligt indlæg med både glade og tankevækkende minder. Jeg fulgte glad og gerne med i Haven i Hune, og ikke mindst på grund af Anne Justs dejlige personlighed, og det er godt at tænke på, at haven stadig bevares.

    SvarSlet
  43. Hej Claus.
    Skønt at se din blog, tillykke med den! Vi mindes alle her i huset Anne som en helt fantastisk og unik dame. Mine 4 børn har mange gange været tvangsindlagt til at tage med i Haven i Hune sammen med min mor og jeg. Et minimumskrav lød på 3 timers besøg i haven før at de fik is. Uden at overdrive er det sket 15 gange, børnene har dog undsluppet et par gange. Men trods det at de ikke altid synes det var lige skægt så kneb de små piger en lille tåre da de hørte hun var gået bort. De begyndte pludselig at komme i tanke om ting fra deres besøg i haven. En af dem var blevet nippet kærligt i benet af den gamle hund og ved vores sidste besøg fik mine 3 piger en is af Anne som gevinst for selv at have fundet toilettet. Jeg selv har også gode minder og har en del planter jeg har købt af hende, med gode råd med på vejen, dem værner jeg om! Hun har iøvrigt også inspireret mig til at male. Min mor og jeg var i hendes have i foråret 2009 og det blev lige så vemodigt som jeg frygtede, men tiden læger jo som bekendt alle sår og jeg vil stadigvæk komme i haven og holde øje med om det hele forbliver i hendes ånd. Er rigtig glad for at du Claus er med til at sørge for at der ikke bliver synlig jord!!! :P. Og lige til sidst....høre gennem bloggen at Drivhusdrømme bliver sendt i Norge? Medvirker jo selv i nummer 3, tror jeg det var,. Hihi vil fortælle børnene at de nu går fra at være Danmarksberømte til intet mindre end Verdensberømt!

    SvarSlet
  44. Jeg savner Anne!

    Vi bor ikke så langt fra Hune så det har blevet til mange besøg.
    Også når jeg havde min norske familie på besøg stod den på et besøg hos Anne og Claus.
    For de var der alltid og hundene.
    Den sidste gang jeg besøgte haven var den sommer hvor både Anne og jeg fyldte 60 år.
    Begge i Juli og jeg holdt faktisk min fødselsdag i haven...fik en god sludder med Anne.
    Hun havde det ikke så godt den dag...det var næsten 30 varmegrader, men snakke det ville hun.
    Hun glædet sig til sin fødselsdag sagde hun.
    Jeg besøgte ikke haven ifjor...det var så trist at hun ikke ville være der...købte istedet hendes sidste bog, sikke en stærk kvinde.
    Men i år bliver det nok til et par besøg igen, helt sikkert.

    Venlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  45. Vi ses Anne.....
    Den største inspirationskilde jeg i mit relativt unge liv har mødt. Jeg var omtrent 23-24 år første gang, jeg stiftede bekendtskab med Haven i Hune. Jeg havde tændt tvet i vores dengang by ejerlejlighed, og her dukkede hun pludselig op på skærmen. Aldrig havde jeg haft fingrene i havejord før, er nu også lidt svært når man bor i lejlighed på 2. sal. Men alligevel fangede hun straks min fulde opmærksomhed, og jeg blev dybt opslugt af det paradis hun med Claus havde skabt i Hune. Den livsglæde hun delte ud af, begejstring og entusiasme lod mig facinere dybt, og blev fra den dag min mentor i mit blomsterliv. Min interesse voksede, og måtte tilsidst kør den lange vej op for at se haven og Anne ved selvsyn, og så igen og igen. Hver gang med lige stor overraskelse og facination WOW...! Jeg var solgt. I dag er jeg husejer, og stadig grøn i blomster universet, men med stor inspiration fra Anne, haven, bøger, malerier, er jeg godt hjulpet på vej, til at skabe vores eget "paradis". "Tak for inspirationen Anne,føler mig forpligtiget til at GØRE NOGET som du engang sagde, og håber jeg en dag kan læne mig tilbage og tænke, mon ikke Anne ville klappe mig på skulderen, i såfald hun kendte min historie/baggrund for at kunne skabe dette?" Håber vi ses en dag igen......

    SvarSlet
  46. Det er ikke spor blasfemisk, at vise Anne Justs smukt smukt pyntede kiste. Det er tværimod meget rørende at delagtiggøre andre i noget så emotionelt, intimt og bevægende, som det må have været, at få lov, at give en meget kær ven den sidste kærlighedsgave i form af den aller allersidste blomsterhilsen. Kistepyntningen var virkelig en blomsterdronning værdig.Smukkere og mere personligt kunne det ikke gøres.

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  47. Har ofte besøgt den skønne have i Hune, altid en stor oplevelse - især de dage hvor der er stille i haven. På mors dag i 2008 forærede Anne og Claus et lille hæfte om haven til de besøgende mødre og mine tre små sønner fik små bamsekort af Anne - en meget venlig gestus. Anne var ikke blot god til have og maleri, hun lavede også skønne hindbærtærter. I begyndelsen af 1980'erne ejede hun Restaurant Brix's Gaard i Aalborg, og her tilbragte min mor og jeg mange hyggelige stunder med te og hindbærtærte. Når jeg læser din blog om Anne husker jeg tilbage på haven, testunderne på restauranten og min nu afdøde mor. Og det er gode minder.

    SvarSlet
  48. Det VAR en sorgens dag da Anne Just gik bort!
    Bogen "et år i min have" vare en af mine første om ikke DEN første "dyre" havebog-jeg faldt for forsiden og damen på billedet. Som du skriver-en helt unik personlighed. At læse hendes ord har altid været en af mine store vinterglæder, når næste års havesæson skulle planlægges. En tradition jeg vil holde fast ved...og som ledte mig af blomsterfarvernes harmonisk vej.

    1-0 til Anne!

    iø. glæder det mig at læse at du er med i bestyrelsen-det vidste jeg ikke;-)

    Vh Vase

    SvarSlet