Latyrus – den skønneste duft

Lad mig indrømme det med det samme. Jeg elsker latyrus eller ærteblomster, som de også kaldes. Men hvem gør ikke det? Ikke andre sommerblomster er så attråværdige.

 

Ikke alene er latyrus uhyre smukke og pratfulde til buketter. De har også den meget store kvalitet, at de dufter. Noget så fortryllende. Det latinske artsnavn er da også odoratus.

  

20100312_112853

 

Alle mine latyrus er enårige, sået fra frø. Der findes også staudelatyrus. De kan være meget søde, men efter min smag er de lidt for grove, og så dufter de ikke. Så jeg holder mig til den »ægte vare« som på det fine antikke stik ovenfor. Det har jeg købt i England, og i mange år har det hængt i min hall sammen med andre botaniske illustrationer.

 

20090726_170721

 

Når vi kan dyrke de enårige latyrus i haven, skyldes det den sicilianske munk, Franciscus Cupani, der i 1699 samlede frø af vilde planter på Sicilien og sendte dem til England. Herfra blev de spredt ud i verden.

 

En lignende latyrus kan den dag i dag købes under navnet ‘Matucana’, og det er en af de mest velduftende sorter. Blomsterne er ikke så store som mange af de moderne typer, men det synes jeg nu kun, er en charme.

 

Det varede ikke mange år, før den nye sicilianske plante blev både kendt og elsket. I England begyndte et forædlingsarbejde, og i årene fremover kom der mange nye sorter til. Flere af disse fås stadig, og de engelske frøfirmaer Thompson and Morgan og Chiltern Seeds og mange andre tilbyder en række forskellige sorter.

  080829_135905_

 

I England er der ligefrem en forening til ærteblomstens fremme, The National Sweet Pea Society. Og det var da også i Northampton­shire – på godset Althorp, ejet af familien Spencer (der blandt andet talte prinsesse Diana) – at gartneren Silas Cole i 1901 kunne præsentere den første af de storhovedede sorter, der i dag er kendt over hele verden som ‘Spencer’-hybriderne. Faktisk var det en revolution, for de nye blomster var næsten dobbelt så store som de oprindelige. Siden har man videreforædlet ‘Spencer’-hybriderne, og der kommer hele tiden nye sorter til.

 

Herhjemme var det tidligere svært at finde smukke sorter (for det meste kunne man kun få blandede frø), men det har Isabella Smith rådet bod på. Her fås et lille fint udvalg af latyrus-sorter og mange andre spændende frø.

Dyrkning

Det er nemt at dyrke latyrus fra frø, men der er flere ting, man skal være opmærksom på: Det bedste tidspunkt at så latyrus på er inden døre omkring 1. april. Ikke tidligere.

 

20100312_121709 20100312_121842

 

Frøene har en ret hård frøskal, så før man lægger dem i jorden, kommes de i vand natten over. Derefter lægges de i ikke for lave potter. Jeg sår altid to frø i hver; så er der dobbelt chance for gevinst. Ofte kommer der to planter, men det er ikke noget problem – dem lader jeg blot stå ved siden af hinanden.

 

Jeg anvender nogle aflange beholdere - root trainers, der kan fyldes med jord og senere, når planterne skal plantes ud, skilles ad på en smart måde. De kan fås hos Det Danske Haveselskab og er rigtig gode.

 

Engangs­­­krus eller lignende er også fine, hvis man husker at prikke huller i bunden.

 

Det Danske Haveselskab vil jeg komme til at skrive meget mere om på denne blog, og jeg vil allerede nu nævne deres nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig øverst på deres side. Så lander der en række spændende nyheder, forslag og havetips i mailboksen op til weekenden. Der er meget at læse om, og en af artiklerne handler netop om de omtalte root trainers. Haveselskabet har også den skønneste butik  og webshopGrønne glæder, og her kan du købe de geniale beholdere.

 

Begyndelsen af april er en god tid at så. Helst ikke før, for så bliver planterne for lange og ranglede, fordi de mangler lys. Potterne placeres inden døre i en lys, men ikke for varm, vindueskarm. Eller endnu bedre, i drivhuset.

 

A_dlh

B_dlh  

 

Når frøene efter cirka tre uger er spiret og har fået blade, knibes de øverste bladpar af for at få planterne til at forgrene sig. Herefter flyttes de ud i et drivhus eller en uopvarmet havestue. Har man ingen af delene, kan planterne stilles i det fri om dagen, men tages ind om natten eller dækkes, hvis nætterne er kolde.

 C_dlh

 

Planterne skal nu vokse et par uger endnu, indtil de midt i maj plantes ud i haven eller i krukker. Ikke alt for tæt. En afstand på ca. 25 cm er passende. Latyrus skal have noget at gro op ad, og her er pilestativer gode. Blot er det vigtigt, at pilen ikke er frisk. Sagen er den, at frisk pil har et stort indhold af acetylsalicylsyre, som mange planter ikke kan tåle. Der­for er det bedst, hvis pilen til stagerne er mindst et år gammel. Hønsenet eller andet kan også bruges.

 

Man kan købe færdige pilestativer, men som regel er de alt for lave. Til latyrus skal de have en højde på et par meter. Da pilestativer har en forholdsvis kort levetid – omkring et par år – har jeg taget konsekvensen og fået en smed til at lave nogle stativer af jern. De står rundt omkring i haven og omdannes om sommeren til duftende søjler.

 

Plantes ærteblomsterne ud midt i maj, springer de første ud i slutningen af juni. Efterhånden som de vokser, bindes stænglerne fast til stativet, fordi de kun i ringe grad selv hægter sig fast med deres små gribetråde. Husk, hvar gang der vandes at tilføre flydende gødning. For eksempel potteplante- eller tomatgødning. Se doseringen på beholderen.

 

Så snart blomsterne begynder at visne, klippes de af for at undgå, at planten sætter frø. Klipningen forlænger blomstrin­gen betragteligt, og den kan holdes i gang i op til tre måneder.

 

Til sidst skal det lige bemærkes, at det ikke lader sig gøre at dyrke latyrus samme sted to år i træk, fordi jorden bliver »træt«. Dette kan dog omgås ved at skifte jorden i godt og vel et spadestiks dybde og tilføre velomsat kompost.

 

20090714_170607

10 kommentarer:

  1. Det er blandt annet det som er så fint med dine bøker, at du deler tips og råd, blandt vakre bilder og illustrasjoner. Å jeg er så glad du gjør det her også, jeg kommer til å følge hageskolen fast:)Og erteblomster er fast i hagen her hvert år:) Så de er kjøpt inn og venter på å komme i jorden:) Takk for fin veiledning:)

    SvarSlet
  2. Min morfar såede Lathyrus hvert år til ære for lille mig, som elsker de blomster.
    De havde den samme plads op ad et umådeligt grimt hegn ud mod en offentlig sti.
    De havde alle mulige farver, duftede vidunderligt og jeg måtte plukke så mange jeg ville. Jeg husker det somom de blomstrede i mange mange måneder, men æhhhmm, dengang varede en sommerferie jo også et halvt liv :-)

    Efter nu at have læst dit indlæg, kan jeg så ikke forstå hvordan han bar sig ad med det..Altså det med at de altid stod det samme sted??

    Kan jeg måske have hæld med Lathyrus på altanen i en krukke ??

    SvarSlet
  3. Det här är en av mina favoriter ibland luktärtor.

    Franciscus Cupani

    SvarSlet
  4. Uha, der findes næsten ikke noget bedre end ærteblomster. Dejlige billeder og en fin dyrkningsvejledning. Det en vel nok rart med en kindred spirit, som heller ikke synes at ærteblomster skal fremtvinges allerede i februar. Jeg kan også bedst lide de gamle sorter. Camilla Plum har faktisk også et fint udvalg af gamle lathyrus-sorter.

    Jeg holder nu også meget af staudelathyrus, måske fordi der allerede voksede en fin pink-blomstrende en af slagsen da jeg overtog den gamle nedlagte gård, jeg bor i.

    Der findes faktisk en duftende staudelathyrus, som hedder Lathyrus tuberosus, hvis engelske navn vistnok er "earthnut pea". Knoldene kan spises og selve blomsten dufter kraftigt. Planten blev i 1800-tallet dyrket i gamle slotshaver.

    Jeg håber mange lader sig friste til at dyrke de dejlige skønheder. Indsatsen er virkelig minimal, men nydelsen af de mange skønne blomster er maksimal.

    SvarSlet
  5. Med bankende hjerte har jeg bestilt 4 poser fra fra, og hold nu fast, Gyldendals Bogklub... Det bli'r mit første forsøg med 'selfmade' ærteblomster - så kryds fingre for mig ;o)

    PS jeg holder utroligt meget af disse blomster og havde dem, blandt andre, i min brudebuket for over 25 år siden.

    SvarSlet
  6. Takk for nyttige råd, så vet jeg nå at jeg må skifte ut litt jord i år! Men jeg plages med rådyr og jeg kan tenke meg at de også liker erteblomster. Kan dessverre ikke lenger ha tulipaner og stemorsblomster, de blir kun til mat for rådyrene. Det er en praktfull hage du har, jeg bor i Oslo-området og hygger meg med din vakre blogg!

    SvarSlet
  7. Jeg har netop været inde og genlæse din ord omkring lathyrus. I år har jeg forsøgt mig med 3 forskellige slags; Pink Lathyrus Prima Dona (lys pink) - Lathyrus Insense mixed (bla. duftende sorter) - og Lathyrus high Scent (creme blomster m. pink kanter) . Glæder mig til blomster flor!

    Nu er processen så langt fremme at de små planter må være klar til at blive knibet - omend jeg må indrømme at det kræver overvindelse at gøre det; for de ser jo så sarte ud, de små grønne skud - Så idéen om at knibe topskudet af virker pludselig ikke som en gangbar vej... Men ak: Det skal selvfølgelig gøres :-)

    Tak for din faglighed og evne til at formidle og dele ud af den. Det er fantastisk for en glad amatør som mig at hente inspiration, viden og idéer - og så ovenikøbet fra en så flot og velfungerende hjemmeside. Tak fordi jeg må se med!
    Den bedste hilsen fra Iben, Odense

    SvarSlet
  8. Hej jeg hvil garne vide hvor du har købt dine spidse have figuer hen

    mvh syt

    SvarSlet
  9. Jeg har først fået øjnene op for ærteblomster nu (sidst i maj), og kunne vældig godt tænke mig at have dem i min store zinkbalje på terrassen i kolonihaven. Kan jeg så dem direkte nu (evt. med et vinduesglas henover i starten for at holde jorden varm)? Eller er det bedre at jeg forspirer dem indendørs selvom vi er så langt henne? Eller skal jeg bare vente til næste år?
    Hilsen Hanne

    SvarSlet
  10. Marianne Østergaard13. august 2010 kl. 11.06

    Jeg havde sådan glædet mig til Lathyrus på pileflets opsatser inspireret af Claus. Jorden var ny og velgødet i store potter. planterne gror godtnok, men visner tit i det yderste ledeller gribetrådenen, og nu her midt i august er der kun een eneste blomst ud af en hel pakke frø. de sidste par uger har jeg observeret lus, som jeg fjerner, men før det var der intet synligt utøj - er der nogen som ved, hvad der kan være galt ??

    SvarSlet