Nu er de sendt

 

20100318_083244

 

Som I kan se, blev frøene til alle jer, der har anmeldt mine bøger, pakket og afsendt i dag. Jeg håber, at rigtig mange bliver glade, når posten i morgen stikker et brev ind gennem brevsprækken. I hvert fald her i Danmark. Lidt længere tid går der med at nå jer i Norge og Sverige.Jeg har nævnt det før og gør det igen.

 

Nogle få svar

 

_SCD2757

 

Det er meget svært for mig at nå at kommentere og svare på alle de kommentarer, I sender. Min iPhone giver konstant et lille bip, og det betyder, at der er en kommentar på bloggen. Jeg læser dem på iPhonen, men når altså ikke at svare alle jer, der spørger om noget. Jeg håber at få tid til det på et tidspunkt, men må nok se i øjnene, at det kan blive vanskeligt. Lad mig lige kommentere nogle få ting her:

 

Flere har spurgt, om jeg selv tager billederne på bloggen, og det gør jeg. Jeg lover, at jeg nok skal fortælle lidt mere om mit grej, og til jer, der er fotointeresserede, kan jeg fortælle, at mit kamera er et Nikon D3. Det hører til i den tunge ende af prisskalaen, og mindre kan bestemt gøre det. Hvis man er glad for fotografering, synes jeg dog, at man under alle omstændigheder skal investere i et spejlreflekskamera.

 

_SCD2376

 

For et par dage siden skrev jeg, at vi i efteråret har plantet ikke mindre end tre hundrede pæoner i et stort hvidt bed. Faktisk har vi plantet i alt 1100 pæoner (fordelt på omkring 30 sorter) rundt omkring i haven. Jeg forstår godt, hvis nogen ryster på hovedet. Men tilgiv mig. Jeg kan ikke få nok. Glæder mig meget til, at de blomstrer.

 

Når jeg har plantet så mange pæoner, er det blandt andet fordi, jeg til efteråret udgiver en bog med titlen ’Bonderoser og pæoner’. Det er efterfølgeren for ’Juleroser og påskeklokker’. Håber (og tror) på, at det bliver en bog med stor appel, for der findes da ikke noget skønnere end pæoner. Vel?

 

_SCD2748

 

Et spørgsmål, der går igen, er, hvor jeg har købt de store sorte smedejernskar, som jeg har udplantningsplanter i. De fås desværre ikke mere. Jeg købte dem for en halv snes år siden under betegnelsen ’wok-fade’. De skulle efter sigende komme fra Vietnam, og jeg tror, at de måske har været brugt til gadekøkkener.

 

Vi ses i morgen …

27 kommentarer:

  1. Det kommer til å bli dyrt å følge denne bloggen din :) Jeg tenkte at jeg hadde kjøpt ganske mange pioner og tulipaner osv. i fjor - men 1100 - haha! Det er nok litt utenfor mitt budsjett gitt. Nå er bøkene dine (Juleroser og Min levende have) bestilt fra Tanum i Norge. Du vet - hvis vi bestiller fra Danmark får vi toll og porto i tillegg, da blir det relativt dyrt. Gleder meg. Ellers må jeg si at jeg i min ellevillhet bestilte Helleborusfrø og i går så jeg en reprise av "Haven i Hune" som jeg har tatt opp og ser om igjen - det programmet hvor du forteller om dine Helleborus og at det tar 4-5 år å få frem blomster fra frø. Tror jeg må en tur til Danmark jeg gitt - til Spiren ;) Vel, fatene "dine" - de kan man få kjøpt på Krukkegården i Norge, rett ved der jeg bor og jeg skal iallefall ha ett til sommeren. Et av de store. De kommer fra Vietnam (tror jeg), men det er nok ikke så mange som har dem. Adresse: www.krukkagarden.no. Jeg håper jeg får noen av de frøene - jeg har bestilt Black P. og de er vakre. Hadde dem i fjor også - med de enkle du har er virkelig, virkelig vakre. Hanne

    SvarSlet
  2. Ljusrosa Bellis tillsammans med de mörka penséerna, vilken vacker kombination!

    Ha en fin kväll

    Rebecca

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig til at se hvordan mine egne peoner ser ud nu har de stået et par år uden at blomstre så nu må der da snart ske noget....

    Valmuerne har da virkelig en rigtig flot farve, jeg er også vild med dine tulipanerne, farven er bare så smuk.

    Jeg tager også alle mine billeder til min blog, Det gør jeg med et lille kompakt spejlreflekskamera fra Olympus et SP-570UZ Det er jeg utrolig glad for og det er nemt at have med rundt, når man besøger andre haver, Så jeg kan tage ideer med hjem og se dem igen og igen.

    SvarSlet
  4. Hej Claus!
    Jag fick ett tips om din blogg, att den skulle falla mig i smaken och jag smälte av lycka när jag gick in på bloggen, lag kommer att följa den dagligen. Själv har jag en trädgård som till grunden är inspirerad från Danska trädgårdar. Dina trädgårdsbilder är en njutning att skåda och tulpanbilderna i synnerhet, jag gillar tupaner och har själv c:a 5-6000 i trädgården. Det finns nu även en Thailänsk trädgårds avdelning med Thaihus, palmer, bananer, bambu och tämpelträd.
    Skall bli en njutning att följa din blogg och din frus målningar.
    Ha det bäst i vår, hälsar gert-åke *Lilla Sofiero, en del av Skåne*

    SvarSlet
  5. Jeg har været så heldig at få bonderose-frø fra Podemesterens bedstemors have.
    Jeg såede dem efter alle kunstens regler i sensommeren, og når de begynder at komme frem, vil jeg lave en fotoserie med dem på min blog. Bonderoser er noget af det smukkeste i haven.

    SvarSlet
  6. SÅ snilt av deg å dele ut frø, er nok mange som blir glade og mer til. Et tips ang alle spørsmål er å gjøre som Anette: http://www.anetteshus.com/2010/02/sprsmal-svar.html Alltid hyggelig med et innlegg hos det, og Min Verden sier, dette kan bli dyrt, men dog en fornøyelse. Og rundt på alle blogger er det mange nydelige bilder, så nå er det ingen vei utenom et fotokurs:) Her regner det i dag for først gang på lenge, men med fortsatt frost i bakken blir det veeeldig vått. Ha en flott dag. Klem

    SvarSlet
  7. Godmorgen Claus og tak for kommentaren på min blog. Jeg er ret imponeret over at du også når rundt og kommenter hos os andre så mange tak.

    Det med kommentarer og hvordan man skal håndteer dem er en hel lille videnskab. En blog er jo kun en god blog hvis folk kommenterer og du får (som jeg havde ventet) rigtigt mange og spændende kommentarer som det i sig selv er en hel lille oplevelse at gå på opdagelse i. Derfor kan du naturligvis heller ikke nå at besvarer alle kommentarer enkeltvis som vi har tradition for i Danmark.

    Der er iøvrigt meget stor forskeld på kommentarkultur i de forskellige lande. I Norge og Sverige svarer de også på alle kommentarer men kommer desuden altid på en lille genvisit hvor de lægger en takkekommentar (i hvertfald første gang man har kommenteret). I USA er der derimod aldrig nogen der svarer på kommentarer i selve kommentarfeltet. Spørgsmål tages eventuelt op i et senere indlæg men oftest sker der ingenting, tilgængæld kan man være heldig at få en venlig email hvor blogskribenten takker for en enkelt eller flere kommentarer. Forskeldene er dels baseret på den tradition der er vokset frem og dels på mængden af kommentarer.

    Du vil jo få flere kommentarer end de fleste og derfor tror jeg den metode du vælger her er rigtig god, særligt hvis du gør opmærksom på at det er sådan du håndterer kommentarer. Hvis du vil gøre de mennesker der kommenterer glade (og det skal man altid prøve på) kunne du engang imellem vælge at tage udgangspunkt i en kommentar, eventuelt citerer lidt fra den og linke til kommentatorens blog for herefter at skrive indlægget. På den måde kan dine læsere se at du læser kommentarene også selvom du ikke svarer på dem enkeltvis.

    Nå undskyld, det blev en lang smørre men jeg er vældigt optaget af de her spørgsmål og er derfor meget intresseret i at se hvordan du vælger at håndterer din blog, netop fordi din situation er meget anderledes end de fleste.

    Hav en rigtig dejlig dag derude i foråret.

    SvarSlet
  8. Hej Claus!

    Din blogg ger mig så mycket inspiration till nya idéer!

    Trevlig helg, jag ser nu fram mot kuvertet:-))

    SvarSlet
  9. Til Hanne på "Min verden". Hvis ikke det har skjedd noen lovendringer i det siste er det ikke moms og toll på import av bøker til Norge :-) Du får pakken uten påslag av noen som helst avgifter.

    SvarSlet
  10. HOLD da op sikke et arbejde du har været sat i gang med hva.. :) Jeg glæder mig usigeligt til at modtage frøene og takker for denne uges dejlige indlæg.

    Jeg kan lige så godt forberede dig med det samme:

    AT blogge kan være et tidsrøver, og især hvis man skal svare og kommentere på det hele. Jeg tænkte faktisk netop på denne problematik, da du begyndte bloggen, for at holde den store have, skrive bøger og meget andet, kræver jo hele din dag. Hvordan du får tid til at skrive så flotte indlæg, med lange ( og skønne) indlæg er mig en gåde ;) Jeg frygter lidt at du til sommer når sæsonen er i fuld sving, vil gå helt kold over også at skulle skrive her til bloggen.

    Nå, men jeg er fuld af beundring over din flid og din ildhu og det skal du søreme ha stor ros for. Jeg er stadig rørt over indlægget om Anne, og elsker også indlægget om tulipanerne.

    Rigtig god weekend
    Kh Henriette ( som nu kan se det begynder at gro i mine pælargonier, jubiiii )

    SvarSlet
  11. Så er posten kommet... Tænk han havde en dejlig overraskelse med fra dig...
    Tusind tak.... Nu fik jeg lidt Claus Dalby have i min egen :)
    God weekend
    Trine T

    SvarSlet
  12. Jeg glæder mig helt vildt til bogen om pæoner og bonderoser. Hvor kan du dog nå meget!!

    Jeg synes pæoner emmer af romantik og nostalgi. Og jeg har selv mange i haven, men det kniber lidt med blomstringen på bonderoserne - hvorfor ved jeg ikke. Jeg håber du i bogen også lægger vægt på gødningen af pæoner og selskabsplanter.

    Og husk endelig masser af lækre pæonbilleder i blomst:-))

    SvarSlet
  13. Hej Claus.
    Jeg Elsker bonderoser og pæoner, glæder mig så meget til din bog kommer.
    Hilsen Lisbeth.
    Skanderborg & Mors.

    SvarSlet
  14. 1100 peoner!!? Og jeg som var så stolt over å ha bestilt 7 sorter trepeoner fra Kina nå.. ;-)

    PS: Hanne; takk for tipset ang. Krukkehagen! Jeg skal sannelig avlegge den et besøk i løpet av sommeren! :-)
    Her er linken dit: http://www.krukkegaarden.no/

    SvarSlet
  15. Tusind tak, Claus for midsommerdrømmene, som kom med posten. De bliver sået så snart sneen har forladt bedet...

    Hjerteligst

    SvarSlet
  16. Jeg fikk oppklart ganske fort at jeg har misforstått dette med bokimport :) Så, da lærte jeg noe nytt og det er deilig. Jeg forventer ikke kommentarer på min blogg, men jeg synes det er veldig hyggelig når det kommer! Det blir opp til Claus. Når det gjelder fatene fra Krukkegården angret jeg nesten et lite øyeblikk - må sørge for at jeg får tak i ett selv ;) God helg!

    SvarSlet
  17. Kære Claus.

    Tusind tak for valmuefrø. De kom i dag i en lækker indpakning.
    Det er en meget fin gave, glæder mig meget til at se dem til sommer.
    Mange hilsner fra Lene

    SvarSlet
  18. Hej Claus, tak for valmuefrø som kom med posten idag. Flot og gennemført, alt fra indpakning, det medfølgende brev og kuvert med lable - super æstetisk. Glæder mig til at se dem i blomst til sommer. Hilsen Bo

    SvarSlet
  19. Tusinde tak for frøene. Og sikke dog et arbejde det må have været at pakke og layout.Kan næsten ikke vente med at få frøene spredt, men det må vente til imorgen. Glæder mig til at skulle nyde synet af dem i mit rosenbed.
    Hilsen Birthe

    SvarSlet
  20. Tusind tak for frøene :-) De vil blive sået i løbet af weekenden - glæder mig helt utroligt meget til at se dem blomstre i min have, så jeg håber virkelig, jeg har held med dem.

    En ny bog fra dig om Pæoner og Bonderoser lyder bare rigtig dejligt - kan allerede forestille mig, hvor pragtfuld den bliver, smækfyldt med vidunderlige billeder af en skøn plantegruppe.

    SvarSlet
  21. Yes! så kom frøene. Nu er det sværeste bare at udvælge den allerbedste plads i bedet :-) Tusind tak for dem Claus, og hvor er det en fornøjelse at følge din blog.

    SvarSlet
  22. Man føler sig næsten som et barn juleaften!
    Hvorfor? Jo - for i dag kom jo de dejlige valmuefrø fra haven ved Risskov.
    Vil blot sige mange tak.
    Sikke dog et arbejde I har haft gang i mht. pakning etc., etc.

    SvarSlet
  23. Jubiiee...! Frøene er vel ankommet og vil blive sået med nænsom hånd imorgen. Glæder mig til at kunne vise en Claus Dalby valmue frem i min lille have, og tak fordi du gjorde dig al den ulejlighed.
    Varm hilsen fra Jette

    SvarSlet
  24. Og de er vel modtaget også. Bedet skal lige have en tur med løvriven, og så sår jeg - og glæder mig meget til blomster til sommer. 1000 tak!

    Vh. KirstenLN

    SvarSlet
  25. Tusen tack Claus för fröerna, skall bara vänta ut att den meterhöga snön smälter, sen sår jag och längtar!
    Hjärtliga hälsningar Karin i Umeå, Sverige

    SvarSlet
  26. Til Claus Dalby.
    Jeg er en stor læser af dine havebøger. Jeg har nydt bøgerne og læser dem også om vinteren.
    Hilsen B og A

    SvarSlet
  27. I am commonly to blogging and i truly appreciate your content. The post has really peaks my interest. I'm going to bookmark your web site and keep checking for new info.



    [url=http://jerseys205.html-5.me/]NFL Throwback Jerseys[/url]


    SvarSlet