Farvet løv

Jeg har ’noget’ med farvet løv, og det gælder for både sommerblomster, stauder, træer og buske. Der findes rigtig mange forskellige bladtoner - grønlige, gullige, grålige og rødlige. En af de mest luksuriøse er den rødlige - nærmest purpurfarvede -  synes jeg.

 

_20100430_101416

 

Derfor har jeg plantet flere blodblommer, Prunus cerasifera ‘Atropurpurea’ - et smukt lille træ med dekorativt mørke blade, som jeg glæder mig over sommeren igennem. I udspring er de næsten kobberfarvede, senere bliver de helt mørke. Et andet fantastisk plus er, at blodblomme blomstrer med de fineste lyserøde blomster samtidig med bøgens udspring.

 

_20100430_101339

 

Blomsterne er sprunget ud i dag, og det handler om at nyde dem, for floret farver kun ganske få dage. Så det gør jeg absolut.

 

Senere får træet små mørke frugter, der ligner mirabeller mere end blommmer.

 

 

I sidste weekend blev I snydt fra video herfra. Men nu er det sket så meget, at jeg lover at komme tilbage med levende billeder i morgen.

8 kommentarer:

  1. Jubii... Video i morgen.. Det vil jeg glæde mig helt vildt til.!!!... ;))

    SvarSlet
  2. Du har ret farvet løv er spændende, jeg kan også lide at det forandrer sig i løbet af sæsonen - jeg går og pønser på at plante et par hjertetræer som også har fantastisk løv:)
    Jeg glæder mig til et filmklip fra haven som den ser ud nu hvor der er sket så meget! Er spændt på hvordan det er gået med tulipanerne som blev plantet for nylig?

    SvarSlet
  3. Hej Claus - jeg har fulgt din blog et stykke tid nu.. og det hele er så beundringsværdigt. Jeg har for 1½ år siden selv fået have.. så jeg har rigtig meget at lære.. jeg klarede rent faktisk sidste år at slå mine påskelilier ihjel? rundt om vores kirsebær træ.. i år kom de rent faktisk op uden blomster.. hvilket var det eneste sted i haven.. (?)... Så jeg har meget at lære.. og Karen Klarbæk - som jeg ses med, hun fortalt mig, at jeg da bare skulle følge dig... Jeg har nævnt dig i et indlæg her til aften - kunne ikke lade være.. Vh Christina Aka Rappedikke

    SvarSlet
  4. Pudsigt nok har jeg i den forløbe uge plantet en Photinia 'Red Robbin*, to Malus med rødt løv og røde frugter og en Acer palmatum 'Atropurpureum'.
    Det bliver fint imellem alt det grønne. Og så har jeg forresten allerede en blodbøg i søjleform - nok fire-fem meter i højden.
    God have-weekend

    SvarSlet
  5. Nåh ja - jeg glemte da helt at nævne hjertetræet - Cercidiphyllum - med det smukkeste løv i både form og farve. Det er indkøbt og bliver plantet i morgen

    SvarSlet
  6. Visst är det vackert med purpurfärgade bladverk! Är för tillfället väldigt förtjust i purpurfärgade blad i kombination med ljust rosa blommor:)

    Ha det fint!

    Rebecca

    SvarSlet
  7. Blodplomme er et nydelig tre, jeg har et i haven min. Jeg tror det er sorten 'Nigra'. Bare synd blomstene står så kort! Men det dyp røde bladverket er dekorativt hele sesongen og en nydelig kontrast til alt det grønne

    SvarSlet
  8. Hej Claus,

    Ja, i år jeg jeg pludseligt også blevet meget optaget af farvet løv. Mon det er din fortjeneste...?!

    Kender du til en "stedsegrøn" busk eller et mindre træ med rødt løv?

    Kh. Nina

    SvarSlet