Jeg venter og venter ...

_20100429_170732

 

Det er lige før, det sker. Time for time grønnes skoven. Bøgen springer ud. Jeg kan snart ikke vente længere. Det er helt fortryllende, når hækkenes brune blade falder til jorden, mens de grønne folder sig ud. Samtidig med skoven, som jeg altid omtaler som havens kulisse . Så er det rigtigt forår.

 

Det går hurtigt nu, og jeg skal nok vende tilbage ...

 

 

Nogle svar

Der har de sidste dage været nogle spørgsmål, som jeg ikke har fået svaret på. Det gør jeg så her. Flere har spurgt, om jeg ikke kan vise, hvordan de små fremspirende valmuer ser ud. Desværre har jeg fået sået mine så sent i år, at det ikke rigtigt er muligt for mig at tage billeder endnu.

 

Med hensyn til takshækken kan jeg fortælle, at det er Taxus baccata, jeg har plantet. Én skriver, at hun ikke ved, om hun tør plante taks, fordi hun har set så mange blive gule om vinteren. Det forstår jeg ikke. Det kan kun skyldes, at de ikke er plantet rigtigt, og at de har manglet vand under etableringen. Jeg elsker taks og ville simpelthen ikke undvære den.

 

Angående kuglerne, som hænger ned fra avnbøgtræerne i forrige indslag, kan jeg fortælle, at det er mejsekugler - foder til fuglene. Intet andet.

 

 

Nu vil jeg skynde mig ud ...

16 kommentarer:

  1. Såååå spennende med din sunken garden - jeg gleder meg stort til bilder!! Kjempespennende. :o) Du imponerer på ny og på ny, hver gang er det like herlig å titte innom hos deg - alltid like inspirerende! Og FLOTTE bilder! :o)

    Jeg ønsker deg en VIDUNDERLIG helg!

    SvarSlet
  2. Godmorgen! Skal lige have min daglige dosis haveblog inden jeg går i haven og roder i jorden
    Har det ligesom dig Claus, jeg venter og venter...men nu begynder der endelig at ske noget. Mine Claus Dalby valmuefrø begynder langsomt at pible op af jorden. Har sået dem i et nyanlagt rosenbed med mørklilla roser. Der vil de passe fint ind i den bare jord mellen rosenbuskene. Går og funderer over, hvilke 2-3 forskellige slags stauder, der skal bruges som ledssgerplanter til roserne. For her skal roserne spille hovedrollen og stauderne kun være lilla-tonede statister. Lilla storkenæb er jo altid flotte evt. sammen med katteurt. Gode forslag er velkomne og modtages med tak! :) God dag i haven til alle.
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  3. Våren är underbar och passerar för snabbt kan man tycka.... Det gäller att skynda sig ut som du skriver....

    Önskar dig en skön helg!
    /Charlotte

    SvarSlet
  4. Jeg elsker den smukke lyse grønne farve, som bøgens blade har lige når de springer ud. Jeg er sikker på at det vil se helt fantastisk ud i din have også.

    SvarSlet
  5. I modsætning til tidligere år har frøene fra mine yndlingsvalmuer "Black paeony" spiret i år i stort tal, og det skyldes dit råd i en tv-udsendelse, Claus, hvor du fortalte, at frøene skal sås tidligt, så de får en kuldeperiode. Tak for dette gode råd samt alle de andre.

    SvarSlet
  6. Du er vel søt som venter og venter :) Jeg kjenner godt den den nesten ulidelige følelsen, det gjør vi nok alle!

    Meiseboller altså, hihi - hvorfor gjøre det vanskelig :))

    SvarSlet
  7. Hvor det bli´r - som de siger - østpå - underbart!

    SvarSlet
  8. Åh ja, jeg kigger også op mod den gamle bøg, som står med sine svulmende brunlig knopper i disse dage. Sker det da ikke snart?! Som at få tag over hovedet igen.

    Tante grøn, til mørkelilla roser kunne jeg finde på at bruge de kuplede, småblomstrede Chrysanthemum til haven, som blomstrer, når roserne er færdige. Sommeren igennem står de med lidt grågrønne blade, som ville passe fint til lilla. Jeg har sådanne med gyldne blomster i mit flammebed, som hvert år står som kupler i forgrunden - også dem, jeg har stiklingeformeret selv af den oprindelige plante. Af Geranium kunne jeg finde på "Midnight Reiter med mørkerødt løv. Desværre er den ikke ret høj, så måske kan den ikke bruges sammen med roser, hvis den skal "dække bare ben". Sammen med min lilla "Erinnerung an Brod" rose har jeg en hvidblomstrende Sankthansurt, som sommeren igennem har grågrønt "liv" og begyndende grønlige blomsterknopper. Nå det var lige et par strøtanker herfra.

    SvarSlet
  9. Veronica - herligt, at mine råd virker.

    Zep - fíne forslag. Af geranier kunne jeg også nævne 'Rozanne', der springer ud først i juni og blomstrer HELE sommeren. Geranium phaeum er et andet (meget godt - undskyld min ubeskedenhed) bud. Den blomstrer allerede i maj med de smukkeste oprette stængler. Efter blomstring klipper jeg den i bund. Så skyder den igen. Jeg skal nok vise den på bloggen, når den springer ud her.

    SvarSlet
  10. Kære Zep og Claus!

    Tusind tak for de kærkomne og gode forslag. Jeres råd er straks taget til efterretning :o)
    Kender I den om et par rare og venlige haveforstandige mennesker, der rakte en vis person en lillefinger??? :o).... Øh, sagen er den, at jeg jo også går og .... øh ..funderer over, hvad jeg evt. kunne bruge som selskabsplanter til yderligere to nye rosenbede. Det ene med sarte, lyserøde historiske og engelske roser. Det andet med mere skrigende pink og cerisefarvede roser a la Rose de Rescht ( sidstnævnte er i overtal i dette bed.

    Igen skal ledsagerplanterne gerne blomstrer længst muligt. Det må gerne være højst 2 til 3 forskellige slags stauder, som til gengæld fuldstændig skal dække jorden og rosernes ben. Gerne farveharmoniske også, da jeg går meget op i farvetematiske bede.
    I mine staudebede er det lige modsat: Stauderne spiller hovedrollerne og roserne er statister og birolle-indehavere! Glæder mig meget til at se rollerne byttet om!

    Vil det være meget ubeskedent at spørge om et godt selskabs-plante-råd igen?
    Og ja Claus, beskedenhed siges jo godtnok at være en dyd, men vi kommer længere uden :o) Glæder mig til at se omtalte Geranium her på bloggen, når den springer ud.

    Tusind tak fra TANTE GRØN i al ubeskedenhed :o)

    SvarSlet
  11. Hej Tante Grøn.

    Det er mig en stor fornøjelse at prøve at hjælpe.

    Hvis de to nye bede først skal etableres i efteråret, vil jeg anbefale dig at gå ud og "shoppe med øjnene" sommeren igennem på en planteskole eller gerne flere. Se, hvad der blomstrer og hvordan...

    Claus nævner så også to Geranier, som hører til mine absolutte kæledægger i min have! Jeg tænkte på phaeum, da du spurgte først. Men kunne ikke huske navnet... Den er så mørk, at den ikke kan andet end understrege på smukkese vis - og så har den tillige effekt i bladene. En ener til farveharmoni med de lilla roser.

    Geranium Rozanne kan næsten ikke spille "2. violin" - set med mine øjne altså. Det er nok den, jeg holder allermest af i min have for sin skønne, temmelig blå farve og ikke mindst, at det er den, der blomstrer længst af mine Geranier.

    En meget villig, nem og god 2. violin til pink roser er i mine øjne den, der hedder "Rose Clair". Når den har blomstret første gang, klipper jeg den godt tilbage og så kommer endnu et flor. Den er også rigtig god til at dække jorden.

    Derudover kunne du måske overveje at bruge nogle bladplanter til at understrege roserne med. Den, jeg bruger mest i solrige bede, som dem til roser jo oftest er, er Hechera (eller Heucherella), som på dansk hedder Alunrod. Der er efterhånden et ganske stor udvalg i Danmark med spændende nuancer og bladtegninger. Men igen så vil jeg anbefale at se dem i virkeligheden for at danne dig et indtryk og også tænke det sammen med løvet på roserne, som også kan spille ind på valget - ligesom højde og rosenbedenes omgivelser.

    God søndag til jer begge - nu skal jeg se havevideo :0)

    SvarSlet
  12. Zeb - tak for dine altid kompetente og velovervejede kommentarer. Du skal lige være opmærksom på, at der findes en del forskellige sorter af Geranium phaeum. De er ikke alle mørke, men kan også være hvide, blå, lavendel, rødvinsfarvede m.m.m. Den, du tænker på, er den nok mest genkendelige sort. Den hedder 'Samobor', har de mørkeste blomster og de smukkeste brunlige aftegninger på bladene. Der findes også én med brogede blade. Den viser jeg på videoen fra 1. april.

    SvarSlet
  13. Du har ganske ret Claus! - jeg glemte at skrive sortsnavnet, 'Samobor', hvilket jeg kom i tanke om, da jeg sad og nød videoen for lidt siden. Desuden skulle der stå Heuchera og ikke Hechera i mit forrige indlæg. Skynder mig ud i den friske luft og får dæmpet rødmen, mens jeg glæder mit til videoen fra væksthuset...

    SvarSlet
  14. Hej Claus og Zep! Hvor er det sødt af jer begge, at I har brugt tid og energi på at hjælpe mig med sådan nogle fine ideer og velovervejede forslag m.h.t min nye rosenafdeling i haven. Sådan en hjælpsomhed gør godt:o)
    Ja, "Samobor" kender jeg godt og den ville være et fint makkerskab til de purpur-lilla historiske roser.

    "Rose Clair" er også een af mine yndlingsgeranier.

    Zep, jeg håber din rødmen er aftaget nu? :o) Du har bestemt ikke grund til at være flov - tværtimod! At være et hjælpsomt gemyt, er virkelig noget man kan være stolt af!

    Hvor er det skønt og befriende med denne blog, hvor man kan være i selskab, med andre "havesyge" mennesker...altstå "havesyge" på den fede måde!! :o)

    Stor tak til jer begge, Claus og Zep!

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  15. Det er dig vel undt Tante Grøn! Jeg kommer selv her på Claus' blog fordi der er så dejlig megen inspiration at hente.

    Jeg kom lige i tanke om... De der sarte, lyserøde - dem ville jeg sætte Linaria purpurea 'Canon J Went' imellem. Det er en noget mere opret og højere staude end Geranier og Heuchera. Den selvsår sig ganske godt. Det kan man så begrænse ved at klippe blomsterne af, når de er ved at visne. Den genblomstrer da. Og den er også nem og uden nogen vedligeholdelse udover klipningen.

    SvarSlet
  16. Ja, man kan jo blive hel afhængig af Claus`blog. Er der mon noget, der hedder "Blogomani"?

    Zep, min absolutte yndlings-selskabsplante sammen med roser er LINARIA! Har allerede et gammelt og veletableret lyserødt rosenbed, hvor de fantastiske Linaria får lov at selvså ligeså flittigt de vil. Dog er de lidt uopdragne, idet de er fløjtende ligeglade med farven på mine roser....og nu også pibler op i en mørklilla farve :o)

    TANTE GRØN

    SvarSlet