The Lost Gardens of Heligan

 

Som jeg har nævnt tidligere i dag, har jeg nu genoptaget arbejdet med min næste bog, Mit haveliv – efter at den har ligget stille et stykke tid. Jeg var rigtig godt i gang med at skrive i januar og februar, men så kom bloggen. Og så fik jeg andet at tænnke på!

 

Heldigvis har jeg nu igen fået tid til at skrive. Bogen kommer som nævnt før først og fremmest til at handle om haven her, men også om flere af de fantastiske haver i England, som jeg er blevet inspireret af.

 

I dag har jeg blandt andet skrevet om en have med en så eventyrlig historie, at man ikke skulle tro, at den er sand, men det er den. Det var her, jeg for alvor blev tændt af ideen om at få et victoriansk drivhus. I får her en smagsprøve fra bogen:

 

I nærheden af kystbyen Mevagissey i Cornvall, de britiske øers sydvestlige spids, ligger Englands nok mest bemærkelsesværdige have. The Lost Gardens of Heligan. Alene navnet afslører, at der er noget magisk og fortryllende over stedet. Og der er der; ikke mindst over historien.


_dsc9002

 

Det hele begyndte i 1603, da den hovedrige adelsfamile Tremayne påbegyndte opførelsen af et herresæde – Heligan. Omkring tusind hektar stort var området, og i årene fremover blev det udbygget til et helt samfund. Gårde, stenbrud, savværker, møller og sågar et bryggeri kom til. Og rundt om herresædet anlagde man i 1700-tallet en fantastisk muromkranset køkkenhave, som var på sit højeste i slutningen af 1800-tallet. Bede med alskens køkkenurter, drivhuse med eksotiske frugter – for eksempel ananas og bananer – og grøntsager og mistbænke til drivning af sjældne vækster dannede tilsammen et kæmpe herskabsgartneri, som var en kongefamilie værdigt.


_dsc8972

 

Desuden var der store prydhaver, søer og øer, imponerende haverum med springvand og en hel jungle med sjældne træer, blandt andet rododendron, som var blevet sejlet hertil fra fjerne egne. Hele denne herlighed var ejet af Tremayne-familen i næsten fire hundrede år.

 

Noget af et vendepunkt
Imidlertid fik det sorgløse herskabsliv med Første Verdenskrigs udbrud i 1914 en meget brat slutning. Krigen betød nemlig, at alle mænd blev indkaldt til krigstjeneste og dermed også godsets ansatte. I haven alene var der toogtyve gartnere, og de skulle alle af sted til skyttegravene. Familien Tremayne blev forvist fra deres hjem og bygningerne indrettet til rekonvalescenshjem for officerer. Da krigen sluttede i 1918 var tidligere tiders storhed forbi. Seksten af de toogtyve gartnere døde i krigen, og det samme gjaldt mange af godsets øvrige ansatte. Derfor valgte familien Tremayne at leje godset ud og forlade stedet. Herskabsgartneriets bygninger forfaldt, og haven groede snart fuldstændig til.

 

_dsc8962


Under Anden Verdenskrig blev godset brugt som base for amerikanerne, og i 1973 indrettede familien Tremayne lejligheder i herresædet og solgte dem derefter til private. På det tidspunkt var haven glemt og gemt under brombærkrat, vedbend og væltede træer. Et vildnis, som ingen var interesseret i at købe.

 

Redningsmanden
I 1990 skete der imidlertid noget, som blev et totalt vendepunkt. Arkæologen Tim Smit havde fået nys om den begravede have og begyndte at efterforske historien. Jo mere han læste i historiebøgerne, jo mere optændt blev han. Hvis det virkelig var korrekt, at der her lå en have af de beskrevne dimensioner, var det lige, hvad han havde gået og ledt efter. Med til historien hører, at Tim Smit nogle år i forvejen havde foretaget noget af et karriereskift. Han var blevet komponist og sangskriver og det med et så stort talent, at han ret hurtigt blev meget, meget velhavende. Selv efter engelske forhold, hvor der findes ikke så få ufatteligt rige mennesker. Nu ledte Tim Smit efter et sted, hvor han kunne investere nogle af sine penge. Han opsøgte familien Tremayne og sagde, at han var interesseret i at købe deres jord, men nævnte ikke noget om haveanlægget, der sov den dybeste tornerosesøvn.

 

_dsc8904

 

En ny æra
Tim Smit købte stedet, og nu begyndte et arkæologisk udgravningsarbejde af hidtil ukendte dimensioner. Det største have-restaureringsprojekt i Europa. At komme ned til den begravede have og ikke mindst de gamle drivhuse og øvrige sammenfaldne bygninger var et ufatteligt langsommeligt, møjsommeligt og tålmodighedskrævende arbejde. Bid for bid og stykke for stykke arbejdede maskiner og menneskehænder sig ned gennem lagene af forvildede planter. Det varede et par år, før man begyndte at ane linjerne i anlægget.

 

Det jordstykke, som Tim Smit mest havde anskaffet sig som en legeplads, skulle vise sig at blive en uhyre god investering. Forskellige aviser havde hørt om projektet og begyndte at skrive om det, men det store folkelige gennembrud og den meget brede interesse kom, da BBC begyndte at følge udgravningen af den glemte have i en række tv-programmer.

 

_dsc8882

I 1992 åbnedes portene til projektet, der nu havde fået navnet The Lost Gardens of Heligan. Folk strømmede til, og Heligan blev i en årrække det vestlige Englands største turistattraktion med op mod tre millioner besøgende om året.

Læs mere om den fantastiske have her.

 

En del af de mange, mange penge, Tim Smit tjente på haven – firs milioner pund – blev investerei i et nyt haveprojekt, men det kan I læse mere om i bogen.

 

Se det var et rigtig eventyr …

23 kommentarer:

  1. Oh ja, deze prachtige tuinen van Heligan! We bezochten deze plaats in 1995 en het was zo zo mooi. Het maakte veel indruk op ons en leuk om te weten dat de heer Tim Smit was het Nederlands ook :-)
    Bedankt voor deze heerlijke Claus post!
    Ik hoop dat het boek dat u schriftelijk zal ook in de Nederlandse winkels.
    Have a nice weekend.
    Met vriendelijke groet,
    Anita

    SvarSlet
  2. Hej Claus
    Velkommen i blogverdenen og tak for al din skønne inspiration, både gennem dine bøger og på TV. For tid tilbage så jeg et program om hvordan du lagde rosengrenene vandret og dermed fik flere roser i øjenhøjde, en skøn ide, som jeg har afprøvet med min New Dawn og med stor succes.
    Jeg har længe ønsket mig et lille lysthus i haven og vi har snakket frem og tilbage om udseende og størrelse og materialevalg, men så blev planerne lige pludselig til et drivhus(som man jo også kan hygge sig i). Vi kiggede efter inspiration rundt omkring, blandt andet i din bog "Drivhusdrømme" som havde det smukkeste hvide drivhus jeg nogensinde har set :O) Nu er det bare sådan, at min søde mand er snedker, så selvfølgelig skulle det være et drivhus af træ, af den fineste slags....og dem er der jo ikke mange af i butikkerne, så den skønne snedker har knoklet i mange mange timer og er snart færdig med træarbejdet. Hvis du har lyst til et kig (da jeg kan se du er en mand med sans for smukke sager), så er der et lille link her:

    http://har-du-nu-koebt-garn-igen.blogspot.com/2010/04/drivhusdrmme-o.html

    Jeg behøver vel ikke fortælle, hvor meget jeg glæder mig :O)
    Og så vil jeg også lige sige tak for din historie ovenfor.

    SvarSlet
  3. Og et eventyr var også den smukke, smukke buket din udsendelse sluttede med for lidt siden. Tak for endnu et hyggeligt kig i din have.

    SvarSlet
  4. For en spennende historie!
    Skulle ønske det TV programmet (eller kanskje det er flere enn et?) kunne sees her i Norge!

    SvarSlet
  5. Hej Claus
    Tak for endnu et dejligt haveprogram. Dit tip med at skære top skud tilbage for længere blomstring er taget imod med kys-hånd for især med mine Floks ærgrer jeg mig tit over den relativt korte blomstring. Og dine lyse gule solsikker, uhada sådan nogle må jeg eje,

    De venligste hilsner
    Betina

    SvarSlet
  6. Hej Claus.
    Selv om jeg ikke er blogger, nyder jeg meget at læse din blog, og også andres, problemet er bare at man hurtigt kan bruge meeeeeegen tid med det, og den tid går jo fra havetid, så det er med at finde en ballance.
    Jeg har en enkelt gang været på haverejse i England, sammen med en haveveninde, vi rejste med haveselskabet og det var rigtig godt, de har jo alle kontakter, det kræver rigtig meget forarbejde, hvis man selv skal gøre det.
    Men det var en rigtig dejlig tur med megen inspiration, kunne godt tænke mig at besøge haven du beskriver her.
    Hvor er det dejligt at følge din have her med de små videoer, jeg håber stadig engang at være en af de heldige der rent fysisk kan få lov at besøge haven.
    Venlig hilsen Anne

    SvarSlet
  7. Hej Claus!

    Såg TV programmet om Heligan för något år sedan och blev helt fascinerad! Vilken fantastisk plats! Den som ändå fick åka dit och se hela härligheten "live"!
    I min trädgård har det frusit bort väldigt mycket i vinter....det är sååå tråkigt, men det var nästan väntat, det har ju varit så kallt! Framför allt klätterrosorna ser väldigt ledsna ut....det blir till att klippa ner hela rasket och börja om på nytt! Men då får man ju en chans att ändra om lite i trädgården, och det kan ju vara kul. Man måste ju vara positiv, trädgård är positivt!

    Gröna hälsningar från
    Sussi

    SvarSlet
  8. Så utrolig morsomt at du nevner Heligan. Det er ikke lenge siden Dagens Næringsliv her i Norge hadde en stor reportage i DN Fredag om nettopp Heligan. Fantastisk hage!

    SvarSlet
  9. Hej Claus,

    Spændende historie. Og FANTASTISK !! buket du lavede i dit netop afsluttede tv-program. En stor inspiration :-). Vil lige tillade mig at bede om et råd: jeg var heldig at besøge din have sidste sommer, og der fortalte du, at du sprøjter dine roser "forebyggende" med Baymat (?): Vil du mon i et senere indlæg fortælle mere om den metode?
    De bedste havehilsner

    SvarSlet
  10. Hej Claus.

    Kan kun slutte mig til de andre som takker for et godt program. Tippet vedr. floks og klipning af topskud, kan jeg kun tilslutte mig. Har selv gjort det i flere år, med stor succes. Vil også lige takke for det tip du kom med i et af "drivhusdrømme" programmerne, vedr. atamon i vandet i forstøveren når man forkultiverer. Har gjort dette i år og fuldstændig undgået svamp/råd osv..... Det er en fornøjelse af smutte forbi din blog hver dag.

    /Bo

    SvarSlet
  11. Hej Claus - tak for en fantastisk spændende historie! Jeg elsker den slags!:-)
    Nu står Heligan listet på sedlen med MUST SEE PLACES til en kommende ferie.
    Jeg kan desværre ikke længere passe min egen have på grund af en fejlslagen kræftoperation - men så kan jeg sandelig i stedet drømme mig rundt i din og i alle de andre haver, du beretter så levende om. TUSINDE TAK for det.
    Og bliv endelig ved i samme gode stil, tak!:-)

    SvarSlet
  12. Heligan er et fantastisk sted. Bare det å kunne se en rhododendron med stammediameter på nærmere 30 cm ... Fantastisk. Og den lille byen som rutebussen går innom er verd et besøk i seg selv.

    SvarSlet
  13. Spennende historie om Heligan, du skriver om.
    Jeg ble veldig fristet til å kjøpe boken når du gir den ut :-)

    Nydelig hage du har, og det drivhuset ditt er en drømmmmmmmmmm.

    Hage hilsen fra Rigmor~~Seascape~~

    SvarSlet
  14. Tak for hyggelige kommentarer.

    Hanne - det er da et ualmindeligt skønt drivhus, din mand snedkererer til dig. Jeg har været inde på din blog og kan kun anbefale mange andre at besøge dig. Vil du ikke maile mig billeder, når huset er installeret. Det vil jeg meget, meget gerne se.

    Karin - ja, det er Baymat, jeg bruger. Kan ikke love, at jeg kommer med et indslag. Nogle vil måske tro, at jeg er 'købt' af firmaet.

    SvarSlet
  15. Hej Claus
    Dejlig udsendelse..igen :O)
    (Selvfølgelig vil jeg gerne sende billeder)
    Venlig hilsen Hanne

    SvarSlet
  16. Eventyret om Heligan......det lyder fantastisk Claus. Hvor er det skønt at du deler ud af dine historier fra England......jeg glæder mig meget til at læse mere når bogen udkommer.

    Venlig hilsen Dorthe

    SvarSlet
  17. Det er da helt fortryllet...ville ønske...tak for kigget, nu MÅ jeg jo ha' den bog.

    SvarSlet
  18. Hej Claus

    Det ser meget spændende ud, jeg vil glæde mig til denne bog kommer for den er garenteret lige så spændende som dine øvrige har været.

    Iøvrigt tak for en dejlæig udsendelse i aftes - ser frem til næste søndag.

    Hilsen Dorte

    SvarSlet
  19. Hold op, hvor spændende. Jeg elsker sådan noget. Jeg ved ikke, om du så en udsendelsesrække for snart mange år siden, hvor man genskabte en
    viktoriansk blomster- og køkkenhave. Det var også helt vildt spændende. Udsendelserne fås nu på DVD. Lige noget for dig, kunne jeg tænker mig. Vær opmærksom på Region!

    Det kunne let være mål for et besøg, de der haver, du lige taler om. Uha, der er så mange derude. Jeg går ud fra, du måske også har været på Blenheim Palace. Der er også meget smukt, omend det er noget andet.

    Dejlig udsendelse igår også, og jeg glæder mig over dem hver gang. Jeg er VILD med det der udebiblotek, og kunne lige ønske mig et sådant, hvis altså..... :)

    SvarSlet
  20. P.S. Jeg ved ikke, hvordan med din blog, og hvem der hjælper dig med den, men msåke du kan gøre det sådan, at links kan ses? (jeg har sat et par stykker ind ovenfor)

    SvarSlet
  21. Spændende at læse hvad du skriver om
    The Lost Garden og Heligan - Jeg besøgte stedet sidste år i august - og det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg glemmer aldrig køkkenhaven og drivhusene - det hele var bare så smukt - og jeg havde slet ikke lyst til at forlade stedet igen.
    Dejlig udsendelse i går - jeg vil benytte mig af tipset om at klippe topskuddene af mine Floks:-)

    SvarSlet
  22. Hej Claus, sikken dog en fantastisk historie... man har helt lyst til at vide ALT om stedet, ha ha... Hvor spændende. Tak for de daglige små imput, der lyser på os andre hver dag. det er meget berigende. Ha´ en pragtfuld dag fra Conny

    SvarSlet
  23. Jeg får helt gåsehud (på den fede måde) af at læse om haven, det er bare for vildt spændene den have må jeg bare se og høre mere om.

    Det minder mig om en privat have jeg engang besøgte.

    Det var hos en gammel dame som ville forærre mig nogle Engelske Vinca som hendes far havede haft med hjem fra England. Hendes have var groet hende over hoved og nu kunne hun næsten bare se til. Hun fortalte at hun havede boet der hele sit 82årige liv, hun kunne ikke gå med rundt i haven men stod på taressen og guidede mig af svungende næsten uigennemtrængelige stier over hvor vincarene skulle st, det hele var meget tilgroet men jeg kunne ane at det engang havede været den smukkeste have med snoede stier og mange forskellige planter, der stod resterne af det gamle nedgravede drivhus og et dueslag.

    Det var lidt som en glæmt have. Det er 16 år siden nu og jeg mindes stadig den søde gamle dame og hendes vildnis som hendes uvidene naboer kaldte hendes have.

    SvarSlet