Nu er det RIGTIG forår

 

For mig er det rigtig forår, når jeg kan plukke den første lille buket martsvioler, og det kunne jeg i dag, selv om det for længst har været marts. Men alt er jo som bekendt noget bagefter i dette forår. Nu går det dog hurtigt.

 

_20100410_143816

 

Martsviol er en lav, udløberdannende staude. Bladrosetten består af runde, hjerteformede blade med rundtakket rand. Under- og oversiden er ensfarvet mørkegrønne og næsten hårløse. Planten bærer blomster i to sæsoner: dels i det tidlige forår, og dels sidst i september. Tidligt på foråret ses de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. Disse blomster bestøves af insekter. De sene blomster er duftøse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør at de bliver spredt af myrer.

glansbilled_blog_07

Det latinske navn er Viola odorata, og artsnavnet er helt på sin plads, fordi de små forårsblomster, dufter noget så dejligt. Den lille buket, jeg plukkede tidligere i dag, står nu på bordet i havestuen og fylder hele rummet med sin duft.

glansbilled_blog_06

 

Den lille viol har fyldt både i kunsten og digtningen. I 1932 sang Marguerite Viby i Apollorevyen En lille blomst fra Danmarks have med følgende omkvæd:

 

 

Du lille blomst fra Danmarks have,
en lille fordringsløs viol.
Du ejer nøjsomhedens gave,
for du er ikke spor forvænt med sol.
Dine stængler er så skrøbelige, tynde
men din hele vækst har duft og ynde!
Du lille blomst fra Danmarks have,
som alle lærkerne har sunget om.

 

 

Jeg er helt klar over, at jeg er en håbløs nostalgiker og romantiker og håber, at andre end mig kan nynne med. Jeg har haft melodien i hovedet hele dagen.

 

glansbilled_blog_05

8 kommentarer:

  1. Ligesom du ælsker jeg osse de allerførste violer - SÅ er det forår. Her på Sjælland er vi liige en uge før jer. 'Vores' kom nemlig påskelørdag - som en vidunderlig duftende gave.

    SvarSlet
  2. Tjaee, måske bliver man lidt forårsfjollet når solen kommer frem, her er det ikke violsange men sangen om Kaj Munks blå anemone der rumsterer :-)

    SvarSlet
  3. Nydelige violer, skulle ønske jeg hadde de i min hage. Jeg har krokuser på plenen og synes de er nydelige.
    Koselig dikt. :))

    SvarSlet
  4. Hej.
    Hittade in till din blogg idag och blir så inspirerad.
    Vad underbart med violer. Jag går och letar i våran park och trädgård, men knopparna gömmer sig fortfarande, snön låg länge även här i Skåne.
    Ha en fin helg.
    // Pella

    SvarSlet
  5. Oh, loved this entry. Pictures, words, poetry.... Nice!

    Annelie

    SvarSlet
  6. Den er den skønneste....se evt.om til mig for at finde en opskrift på violsnaps - viollikør!

    SvarSlet
  7. Den nydelige Fiolen har også jeg i min hage, den sprer seg dessverre veldig så jeg får den på steder jeg helst ikke ville ha den, men nydelig er den med sin duft og farge. For meg er det også et koselig minne etter en av mine pasienter jeg hadde i hjemmesykepleien for noen år tilbake. Skal se etter den imorgen kanskje den har dukket opp. Skulle gjerne vunnet besøkstur i din hage, men uff, det er dessverre for langt unna.men gleden er også å følge med på bloggen din,lese dine bøker og se dine TV program. God Helg. Hilsen Grete i Sandefjord.

    SvarSlet