NU sker der noget!

 

De næste tre-fire uger kommer der virkelig til at ske noget her. Normalt bliver haven gjort klar i løbet af vinteren, men sådan skulle det altså ikke være i år. Heldigvis er vi nu oppe på fuld styrke rent arbejdsmæssigt. Mine gartnere har holdt fri hele vinteren på grund af vejrliget, men nu er de tilbage.

 

Da jeg begyndte på haven for snart femten år siden, klarede jeg stort set det hele selv, men dengang var haven heller ikke så omfangsrig, og jeg havde ikke så mange jern i ilden som nu. I dag har jeg heldigvis megen god hjælp, og jeg vil her præsentere nogle af mine medarbejdere.

 

 

_20100406_130058

_20100406_125848

_20100406_125801

 

Ana, der er udannet keramiker, har været her i tre år, og Katja, oprindeligt reklametegner, i halvandet. Når jeg nævner deres uddannelser, er det for at fortælle, at ingen af dem er gartnere, men har kreative baggrunde, som er vigtige for pasningen af en have som denne. Det er jo ikke et kommunalt anlæg! Alle bede bliver luget med fingrene, og kommer det en vækst, som ’Gud har plantet’, får den i mange tilfælde lov til at blive stående. Men det kræver jo, at man kan genkende planterne som helt små. Ingen germansk grundighed her ... Faktisk har jeg set en del haver, der var helt sjælløse på grund af overpasning. Det skal man passe på med.

 

Katjas kæreste, Dave, der er englænder, hjælper også i år. Både han og Katja har arbejdet i engelske haver, og Ana har en skøn kolonihave i Brabrand. Det er altså kompetente mennesker, der arbejder her.

 

Når jeg skal have lavet store projekter, som der har været - og er - flere af i år, hidkalder jeg en del af teamet fra

Anlægsgartner Arne Skyum. Dette firma har vi arbejdet sammen med i en årrække, og det er et stort privilegie for mig at kunne kalde på så kompetent en arbejdskraft.


_20100406_125529 _20100406_125903

 

I disse dage er de ved at nedgrave træerne fra Holland, som kom før påske. Ovenfor er det Preben og Janni, der er i gang. Projektet her er den nedsænkede have, som jeg før har nævnt. Men I får først lov til at se den, når det hele står klar.

 

_20100406_125636 _20100406_125744

 

Steve og Peter herover har sammen med Janni og Preben og skiftende kollegaer været i gang i nogle måneder efterhånden. Men om en tre uger regner jeg med, at de er ved at være klar til at rejse videre.

 

Selv er jeg i haven al disponibel tid. Ikke mindst for at tilrettelægge, hvad der skal laves. De to næste uger kommer der også en gartner fra Sydsverige, der har ønsket at være i praktik her. Det glæder vi os til.

Desuden har jeg indkaldt et par unge mænd, der skal hjælpe med forefaldende arbejde.

 

Som I nok forstår, er det noget af en menage her, men med al den hjælp er jeg sikker på, at vi nok skal nå at blive færdige, til jeg begynder på tv-optagelser igen om nogle uger.

 

Husk, at det er på søndag på DR2 kl. 20.30, at der er premiere på de nye tv-udsendelser ’Drømmehave’. Håber, at I vil følge med.

19 kommentarer:

  1. Nu sker der noget! Ja, det tør siges - hold da op, sikke en aktivitet. Men skønt at se at de alle går til den med et smil på læberne.... Har set reklamen for dit nye program og det ser lovende ud. Glæder mig til at sidde søndag aften med en kop kaffe og følge med i "Havedrømme".

    /Bo

    SvarSlet
  2. Ahhh, den anläggningen ser ju helt underbar ut, storgatsten är bara så vackert. Vi har storgatsten som kant runt alla rabatter, både vackert och praktiskt.
    ~Lydia

    SvarSlet
  3. härligt att ha ett kreativt gäng att arbeta med!
    måste se så jag kan ladda ner havedrömmer på nätet, hoooooooooooooooppas!!!
    må gott, varmkram lotten

    SvarSlet
  4. Hallo igjen! Det gleder jeg meg til å se på min pc. Her i Sandefjor i Norge ligger snøen fortsatt enkelte steder og det er for bløtt til å begynne å rake plenen, men til helgen har de meldt hele 17 gr pluss så da må vel noe skje.Det klør i fingrene når en ser bilder fra Danmark og hvor lengre våren er kommet hos dere en her nor.Det er heldigvis mye å glede seg til fremover med lyse deilige kvelder og mye hygge i hagen med god mat og godt drikke, gode dufter av gress og blomster. Deilig! Hilsen fra Sandefjord og Norge.

    SvarSlet
  5. Sikken et team!
    Hvor er jeg lettet over at det kun er ca. 500m2 ud af vores 4000m2 grund at jeg ønsker mig en cottage garden.
    jeg skal rigtig nok have hjælp fra vores ven med den store maskine til fjerne alt græs, men resten skal jeg selv klare.
    Men hvor er det dejligt at du gør så meget ud af din have så vi andre kan nyde dine udsendelser og bøger.
    Glæder mig til at se den nedsænkede have når den står færdig og til på SØNDAG...:-o)
    hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  6. Er du da helt sviller.. Selvfølgelig vil vi følge med.!!!!.. Har glædet mig lige siden du skrev om det ;) Sikke en arbejdsstyrke. Nu har jeg lige pludselig ikke så dårlig samvittighed over det ikke rykker så meget i vores have.:)) Glæder mig vildt til at se dit færdige projekt...

    SvarSlet
  7. Hold da ferie :-)))Det ser spændende ud. Bare det var mig der have det mandskab.
    Jeg klarer mig, men det kan godt sætte begrænsninger engang i mellem at man er en moden kvinde. Jeg hader at droppe en god ide, men har erkent at jeg magter ikke alt der kræver stor fysik. Da jeg var yngre kendte jeg ikke den begrænsning ha ha ha

    SvarSlet
  8. Så fantastiskt med all den hjälpen! Det ser ut att vara ett härligt team. Vet du, Claus, om man kan se Havedrömmer på web-TV?
    Ha det gott,
    Charlotta

    SvarSlet
  9. Søde mennesker, ser det ud til. Det er vel også vigtigt ud over at de er dygtige og kreative. Jeg kan godt li' din tilgang til de pludseligt opdukkende vækster...god arbejdslyst!

    SvarSlet
  10. Dejligt med sådan den aktivitet i haven, det kommer til at se forrygende ud.

    Jeg glæder mig også til at se dine programmer igen.

    Tja jeg ville gerne låne nogle af de dejlige mennesker du har til at lave din have. vi går her og knokler selv - men godt det blir' det... både hos dig og os selv.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  11. Så utrolig spennende å få innblikk i de hekstiske tilstandene som råder hos deg for tiden! Skulle gjerne likt å være en liten marihøne som satt i et tre og observerte hos deg :) Det høres ut som du har den aller best tenkelige hjelp du kan få. Materialbruken er nydelig! Jeg ser også de høye obeliskene i bakgrunnen...lekre! Og så er jeg slevsagt svært spent på å se resultatet i Sunken Garden om en tre ukers tid :)

    Jeg er veldig takknemlig for å få lov til følge haven din, tusen takk for at du tar deg tid til å holde oss oppdatert

    SvarSlet
  12. Sikke en masse mennesker du kan holde beskæftigede :-)
    Og du kan tro der er sat en reminder ind i telefonens kalender så jeg husker udsendelsen på søndag :-)

    SvarSlet
  13. Jeg skal nok huske at kigge med på søndag. Dejligt med et lille smugkig på haven lige nu. Dejligt med nogle flittige hjælpere - og hvor har du dog en god pointe.

    En have skal ikke være et udstillingsvindue, men en levende og kreativ syssel. En have skal hele tiden udvikle sig og ikke blot bestå af faste elementer på rad og række og ukrudt holdt på afstand af store mængder round up.

    Tak for kigget i din fine have:-))

    SvarSlet
  14. God arbejdslyst til hele holdet!

    SvarSlet
  15. Hvor ser det skønt ud med al den aktivitet i din have, de ser glade ud allesammen:-)Der er ikke noget bedre end at være del af et team der knokler i samme retning (og det gælder jo alle fag) Håber vejret er med jer og os andre haveglade i vores travleste tid.

    SvarSlet
  16. Vi venter bare på at få lov til at følge de nye udsendelser, - bare ærgeligt der er så lang tid til søndag! ;o)

    SvarSlet
  17. Jeg glæder mig til at se de nye tv udsendelser.

    SvarSlet
  18. Dette er en vakker hage! Og en flott blogg. Jeg ble følger fra et av dine første innlegg.
    Jeg har tenkt mange ganger - hvordan klarer han dette? Denne store hagen og en krevende jobb. Så fikk jeg svaret i dette innlegget. Og da ble det litt mye for meg. Kanskje er jeg misunnelig på at du kan kjøpe så mange ekstra hender. Jeg synes også at det er for mye skrevet om alle hagebøkene sånn at hele bloggen blir en stor reklame for dem.
    Du kommer sikkert til å få masse støtteerklæringer nå fra folk som er uenig med meg.
    Jeg kommer nok til å kikke innom igjen, men jeg har slettet meg som følger. Jeg er mest opptatt av å få ideer fra andre som jobber i hagen sin alene.

    SvarSlet
  19. Ja, sikke en masse, der skal indhentes i hastigt tempo i haven, efter at Frøken Forår endelig vandt kampen over Kong Frost. Det har været en kamp med tiden, at få gjort forårsklar iår..... få alt vissent løv klippet ned etc, så de dejlige og meget kærkomne løgvækster kan få hele scenen og al den fokus de fortjener for sigselv. I haven i Risskov har gartnerteamet det måske som mig? At "havemusklerne" er en smule ømme efter den lange indendørs vinterdvale? Man mærker pludselig muskler i kroppen, man end ikke anede man havde!!! Men forårsklargøringen er en meget forventningsfuld og skøn beskæftigelse....og så har man endda den dejligste musik til havearbejdet...lærkesang fra oven!

    En stor hilsen til Gartner Katja fra John (Heides Planteskole)og konen.

    Mange forårshilsner fra TANTE GRØN

    SvarSlet