At sprøjte eller ikke ...

Der er emner, som er ømtålelige, og et af dem er, hvor vidt, man skal sprøjte i sin have eller ikke. Jeg prøver virkelig at minimere det, og ukrudtsbekæmpelsesmidler og lignende anvender vi slet ikke.

 

Men der er et sted, hvor jeg sprøjter, og det er mine roser. Jeg har fuld forståelse og dyb respekt for, at mange ikke kunne drømme om at sprøjte hverken det ene eller det andet, men ønsker man struttende og sunde roser, er der ikke rigtigt noget valg. Der er dog nogle roser, som ikke er så modtagelige overfor sygdomme. Det gælder især vildarterne, for eksempel hybenroser. Men  prydroser tiltrækker som regel alverdens dårligdomme.

 

claus20090626_053938[1]

 

Hvis roser er sunde, er de ikke så modtagelige for sygdomme, og derfor er det vigtigt at gøde. Her kan man både bruge organisk  og konventionel gødning. Til førstnævnte type hører for eksempel komposteret kogødning, som jeg hvert efterår lægger ud i en lille vold omkring roserne. Det kan de rigtig godt lide. I marts får de NPK-gødning og det samme gælder  par gange hen over foråret og sommeren. Ønsker du en minutiøs gennemgang af dette store emne, findes den bedste beskrivelse i Ernst Jensens bog, Et liv med roser.

 

claus20090627_113949

 

Men tilbage til det med sprøjtningen. Det er nemlig NU, man skal ud. Sprøjtes der nu, forebygger man nemlig mod sygdomme og skadedyr. Det er som bekendt meget bedre end at helbrede, for det er nemlig næsten umuligt, når først roserne er angrebet af alle de forskellige dårligdomme, de tiltrækker.

 

claus20090627_115701

 

I undrer jeg måske over, at der skal sprøjtes allerede nu, for roserne ser jo fine ud!. Men ... det varer altså kun et par uger, inden bladene begynder at rulle sig sammen på grund af insektangreb, eller bladlusene invaderer buskene. Pletter på bladene, meldug og rust kommer også hurtigt, hvis man ikke sætter ind senest i løbet af nogle få dage. Her tænker jeg på Danmark, hvor rosernes blade er rimeligt udviklede. Længere oppe nordpå kan I godt vente lidt endnu.

 

Og hvilke midler er det så, man kan bruge? Jeg vil anbefale de to, jeg anvender, og jeg VED, at de virker. Det er dem, rosenkendere anbefaler. Jeg vil gerne pointere, at jeg IKKE har nogen relation til producenterne; at jeg ikke får bestikkelse eller lignende.

 

claus20090627_114254

 

Når jeg nævner to midler, er det fordi det ene - Baymat Ultra - forebygger svampesygdomme, og det andet - Calypso - gør det af med skadedyrene. Midlerne er ikke helt billige, men det er små mængder, der skal bruges. Husk endelig at følge doseringsvejledningen på pakningerne og husk, at der skal sprøjtes om aftenen eller en overskyet dag, så løvet ikke svides. Midlerne fås på planteskolen. Vær i øvrigt opmærksom på, at Calypso også gør det af med liljebiller.

 

claus20090627_043417[1]

 

Hvis I beslutter jeg for at sprøjte, skal jeg garantere jer for, at I får roser med et smukt glinsende løv. Husk, at behandlingen skal gentages hver tredje-fjerde uge sommeren igennem. Også omkring dette kan I læse i Ernst Jensens bog. Han er en af de største kapaciteter på området herhjemme.

 

Hvis man elsker roser, og hvem gør ikke det? kan jeg kun anbefale, at man melder sig ind i Det Danske Rosenselskab. Ikke mindst fordi, de udgiver et meget smukt og informativt medlemsblad, RosenNyt.

27 kommentarer:

  1. Tusen takk for gode tips! Håper disse midlene er lett tilgjengelig også på planteskolene i Norge.

    Hilsen Liv

    SvarSlet
  2. Hej Claus,

    jag säger det igen, jag uppskattar verkligen dina infomativa och intressanta inlägg. Jag läser noga och begrundar.

    Hälsningar,
    Maria

    SvarSlet
  3. Claus, jeg har ikke boet i Danmark i over 20 aar og er endnu ikke bekendt med dine boeger, men jeg gad vide om du maaske giver tip til graesplaenen, eller om du ikke beskaeftiger dig med den lille groenne plaenegraesplante? Vi har saa utroligt meget mos i vores plaene og min mand droemmer om at hans engelske have skal have en traditionel knaldgroen og frodig graesplaene. :)

    SvarSlet
  4. Lene Borreskov Andersen19. maj 2010 kl. 10.34

    Hej Claus :-).
    Tak for at jeg hver morgen får en dejlig start på dagen ..kaffe og din blog med smukke billeder og gode ord :-)). Og idag er det om roser som netop er min store interesse, hvor er dine roser vidunderlige.
    Allerede for 8 dage siden sprøjtede jeg mine roser med Baymat Ultra og Calypso, men finder stadig sammenrullede blade på nogle af mine engelske roser, som jeg så nipper af og smider ud men bortset fra det så har jeg også rigtig god erfaring med nævnte sprøjtemidlerne.
    Glade hilsener Lene.

    SvarSlet
  5. For noen praktfulle rosebilder! Også i det forrige innlegget ble øynene nesten våte...rosene dine er så vakre! Spesielt bildet av den lyse og mørke rosen var til å besvime av. Skulle gjerne hatt sortsnavnet på den mørke, er det en Gallica? Hipolyte? Den har jeg selv, den er en virkningsfull kontrast i rosebedet.
    Takk igjen Claus for alt det ndyelig du gir oss :)

    Jeg har ikeek noe i mot sprytemidler i haven, men om man vil drive mer eller mindre økologisk er det ganske virkningsfullt med 9 l vann, 1 l grønnsåpe, 10 ss antimuggmiddel (de typene man bruker til sylting f.eks eller bakepulver) og 1/2 rødsprit. Men man må gjenta og gjenta...f.eks etter regnvær om det skal noen effekt.

    SvarSlet
  6. Hej Claus

    Jeg kan kun give dig fuldstændig ret mht. at sprøjte forebyggende med baymat ultra, Jeg har også mange roser og det er det eneste middel jeg bruger i min have af sprøjtemidler.

    Jeg plejer at give ca. 2 til 3 gange på en sæson og jeg har til gengæld de fineste roser hele året.

    Det nyder jeg for jeg elsker mine roser lige så meget som dig.

    Derud over for mine hestemøg og rigeligt af det, sammen med npk flere gange i foråret. Nå de får sådan en madpakker har vi det fineste flor hele sommeren...

    Ha' en dejlig varm dag i haven :o)

    SvarSlet
  7. Kære Claus Dalby
    Hvor ser det bare forrygende ud med alle disse forskellige roser og alle skærmplanterne. I efteråret nedlagde jeg selv et rosenbed med Rose de Resht (det er vist stavet lidt forkert), da jeg havde store problemer med rust for 3. år i træk. Nu har jeg så anlagt et nyt rosenbed et andet sted i haven og håber selvfølgelig, at det vil gå bedre denne gang. Jeg tror, jeg vil prøve at følge dit råd med hensyn til sprøjtning og se, om det så ikke kan lykkes for mig også, at få så fine roser. Jeg ved godt at du ikke svarer på spørgsmål i din mail, men jeg ville blive frygtelig glad, hvis du ville nævne, hvad den sart lyserøde rose på det øverste billede i dette indlæg hedder.

    Mange havehilsner fra
    Fru Naver

    SvarSlet
  8. Ja, her er nok et tema som engasjerer mange :) Jeg har ikke så mange roser og ikke så mye planter som deg. Foreløpig er det sånn at jeg kan vaske alle mine roser med grønnsåpe og vann (jeg bruker bøtte, klut og vann). Mange ler av meg - men faktum er at jeg koser meg. Man må gjøre som man best synes - forøvrig er jeg enig med deg at man skal sprøyte minst mulig og vite hva man driver med slik at man ikke tar livet av humler, bier osv. i samme slengen. Takk for titten - det er helt herlige bilder (som vanlig). H.

    SvarSlet
  9. Også jeg ville meget gerne vide hvad den sart rosa ROSE hedder ??

    Venlig hilsen Lone

    SvarSlet
  10. Hej Claus.

    Tak for tippet, vil straks i morgen købe de to midler du anbefaler - hvis jeg altså kan finde et sted som sælger disse.

    /Bo

    SvarSlet
  11. Hej Claus

    Tusind tak for det meget timelige råd! Jeg fór ud og købte de to produkter i går, da jeg sidste år begyndte en mindre omlægning af min lille have og i den forbindelse erhvervede 20 nye roser. Dernæst fik jeg endelig købt Ernst Jensens bog, som jeg har haft i kiggerten i et stykke tid. Jeg slæbte den straks ud i mit lille tehus i haven og "lynlæste" lidt i den. Må indrømme at der står mange ting, som en rose-novice som jeg, kan have stor gavn af. Det til trods for at jeg har læst en del i andre bøger og på nettet. Alt virker til at være meget tydeligt forklaret og illustreret. Glæder mig til at få tid til at læse mere i den. Men nu må jeg vist hellere prioritere at læse om brugen af de nyerhvervede sprøjtemidler, til trods for at jeg ikke ellers kunne finde på at sprøjte med slige sager. Det ville være mega ærgerligt ikke at få fuld glæde af roserne.

    SvarSlet
  12. Om Du vill göra det lite enklare för dig tar du och sprutar med Roseclear istället,,,,,,,finns i England och är ett kombinationspreparat,,,,,,,,,,fungerar myckert bra.....
    Håkan

    SvarSlet
  13. Ninni - er ikke helt klar over, hvad det er for en mørk rose, du mener??? Det er vel ikke valmuerne du forveksler.

    Lone - hvilken sart rose? Hvilket foto?

    SvarSlet
  14. Anonym/Fru naver - den sarte rose på øverste billede er en engelsk rose med navnet 'Queen of Sweden'

    SvarSlet
  15. Takk for svar Claus :) Det er den mørke rosen på det første bildet i innlegget 'Nye eventyr', jeg lurte på.
    Queen of Sweeden kjøpte jeg i fjor, en skjønn rose med ganske små blomster, så søt!

    SvarSlet
  16. Også jeg har lyttet til dit råd om at sprøjte mine roser. Jeg er lige kommet ind fra haven, hvor jeg har sprøjtet med Calypso, da mine roser allerede har sammenrullede blade af diverse dyr? Dog er jeg usikker på, hvor mange dage der skal gå, før jeg må sprøjte dem med Baymat Ultra? Også dette middel er allerede tiltrængt, da flere af roserne HAR fået meldug! Jeg er ikke så god til at holde roser, selvom de både får Animix rosengødning 2 gange i foråret, samt komposteret kogødning fra planteskolen 1 gang årligt og masser af vand i foråret og sommer. Hvad går galt for mig?

    SvarSlet
  17. Kære Claus
    Har du nogen erfaringer med sprøjtemidlet Roseclear, for det ville da være dejligt at kunne nøjes med at skulle sprøjte i en og samme arbejdsgang for både skadedyr og svampesygdomme!Og ved du, om det kan købes i Danmark?

    SvarSlet
  18. Hej Claus. Om man er til at sprøjt eller ej, og så videre er en lang debat, men bare som lidt info til alle, så kan jeg fortælle at landmænd her i DK må give 80 kg gødning om året pr hektar, altså 10000 kvm. Så i din have Claus vil det svare til at du må give knap 40 kg på et år, og der skal du regne både NPK og ko gødningen med. Jeg vil tror at du bruge en del mere, for det gør alt de fleste have ejer nemlig. Overdosering af gødning giver nedvaskning af nitrat m.m. som der snakkes så meget om i vandmiljø planerne. Så alle have ejer, incl mig selv, tænk over det næste gang man gøder på den ene eller andet måde.

    SvarSlet
  19. De der midler Claus anbefaler, kan fås i Bilka og Bauhause, formentlig også andre steder. Begge steder samme pris! jeg købte en sprayflaske til ca 1 l til samme brug;-) og som jeg vist må til at benytte for at få virkningen
    kh Lone.g

    SvarSlet
  20. Er der mon nogen der ved om midlet Roseclear kan købes i DK og i så fald hvor?

    SvarSlet
  21. Jeg brugte for 2 år siden calypso 2 gange i den sæson, desværre fik rosenbladene nogle "sprøjtepletter" de blev nærmest leopard mønstret.

    Derfor brugte jeg ikke calypso sidste år, og der var roserne ok.

    Med fornyet inspiration ved at læse Ernst Jensens bog om roser, tænkte jeg - at i år måtte jeg gøre forsøg med calypso igen. Sprøjtede første gang for ca. en mdr siden, og igen 3 uger efter.

    I den mellemliggende periode var roserne flotte, så jeg sprøjtede med sindsro alle roser igen.

    Desværre! Nu er næsten alle roser igen leopard mønstrede dog i light version.

    Jeg sprøjtede en aften ved 20 tiden, og brugte den omløsning der står på pakken - til roser, dog lidt mindre dosering.

    Hvad mon er gået galt, tør ikke bruge calypso igen - for det ser ikke særligt godt ud!!! ØV.

    Er der andre der har denne triste erfaring?

    SvarSlet
  22. [url=http://cialisnowdirect.com/#bcdtm]generic cialis[/url] - buy cheap cialis , http://cialisnowdirect.com/#imysu cialis 20 mg

    SvarSlet
  23. The news protracts the The rootkit scandal and therefore is merely another embarrassment for any provider. Individuals suffered technicians discover credit rating, financial obligations, and therefore bankruptcy polices. In that period of time, drunk driving charge an increase, have sex on, obtain an alternative daughter or son, and a lot more. ddjVOhi, [url=http://www.ifilingbankruptcy.com/bankruptcy-attorney/]bankruptcy attorney[/url], CqJgFXw, zwSRrAj, [url=http://www.ifilingbankruptcy.com/chapter-7-bankruptcy/]chapter 7 bankruptcy[/url], DmpmlEG, LPfkNIz, [url=http://www.ifilingbankruptcy.com/chapter-11-bankruptcy/]chapter 11 bankruptcy[/url], JcOXeyt,

    SvarSlet
  24. [url=http://truelevitrahere.com/#nmqiv]levitra 10 mg[/url] - buy levitra , http://truelevitrahere.com/#dhwdy cheap levitra online

    SvarSlet
  25. Claus , jeg er normalt rigtig glad for din hjælp, men roserne klarer sig uden Calypso.. modsat Bierne.
    Jeg ville virkeligt ønske du i det mindste ikke reklamerede for at du har samvittighed til at bruge det.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  26. vi har i to år fulgt dit råd om at sprøjte med de to slags du anbefaler. Det har virket fantastisk på vores klatrerose, der har været meget beundret. Trods to gange sprøjtning er den i år fyldt med meldug og bladene ser rigtig trælse ud. Hvad gør vi ?? Vi har nu prøvet at sprøjte en blanding 0,4 dl atamon til 1 l vand. Hvad mener du om det ?? eller hvad vil du foreslå ? Ser meget frem til dit råd.
    Mange hilsener Grethe

    SvarSlet
  27. Kære Grethe - ved ikke, hvad jeg skal råde jer til. Desværre ...

    SvarSlet