Blomstermalerier

Jeg har aldrig kunnet tegne og male i bogstaveligste forstand, men med en kreativ hjerne er det skønt at finde et medie, som man føler, man behersker. Således har jeg det med havens bede. Her kan jeg boltre mig, og jeg kan se, at ‘motiverne’, som årene går, bliver bedre, og jeg forsøger hele tiden at skabe motiver, som er mine. Måske bliver jeg inspireret af noget, jeg har set, men hele tiden giver jeg min egen tolkning.

 

_20100524_100324

 

Tulipaner er fantastiske farveklatter, som jeg elsker at få til at spille sammen med andet. For eksempel er jeg stor ynder af farvet løv, blandt andet det mørke. Som det ses på billederne her, har jeg brugt det mørke løv i samspil med tulipaner i lilla og purpur toner, som jeg selv opfatter som mine ’signaturfarver’. Jeg synes, at det mørke løv sammen med disse farver, er vældig distinkte. Bemærk også buksbomkuglernes friskgrønne skud, der spiller flot med.

 

_20100524_102927

 

Det mørke løv herover er fra mørkløvet hyld, og for at undgå, at buskene bliver alt for omfangsrige, klipper jeg dem hver vinter ned til en højde på en lille halv meter. Så skyder løvet fra de tilbageværende grene.

 

_20100524_110102

 

Også violfrøstjerne har et meget attraktivt løv. Især sorten ’Elin’ har det smukkeste mørke skær, der er så attråværdigt.

 

Det er herligt at male med blomster, og jeg håber, at I kan lide, hvad I ser. Selv er jeg godt tilfreds med de flygtige motiver, der er taget i dag.

21 kommentarer:

  1. Och fint målar du med blomster! Mycket vackert! Hälsn Mimi

    SvarSlet
  2. Det er jo en god følelse at kreativiteten kan ha andre uttrykk enn ved å tegne og male. Vakkert ;)

    SvarSlet
  3. Så smukt et "maleri"!!!
    Og lad mig igen sige tak for dine små videoer. Meget spændende. Nu kan jeg pludselig huske hvorfor jeg f.eks har lægebaldrian i haven, pileurt mv. det er pga dine og Annes have udsendelser.
    I dag har jeg bestilt planter på Odenia´s hjemmeside som du skrev om i et andet indlæg. Glæder mig rigtig meget til at modtage de små. Bliv endelig ved med at dele ud af dine "hemmeligheder". Jeg suger stadig til mig.

    SvarSlet
  4. Oerhört vackert! Tack för att du delger hur du har tänkt. Det är just sådant man som nybliven trädgårdsentusiast vill läsa.

    Ha en skön kväll,
    Maria

    SvarSlet
  5. "Blomstermaleriene" dine er bare nydelige. Fortsett og "mal" Claus :-D

    SvarSlet
  6. Meget smukke blomstermalerier, man blir´så glad af at kikke på dem - og aldrig træt af de dejlige farver:o) Jeg siger også tak for din seneste video som var meget inspirerende - det er en rigtig god ide med stien oppe i flammebedet.

    SvarSlet
  7. Du er en forrygende blomster-"maler" :-)
    Det ser bare så flot ud, ikke mindst med buksbomskuglers runde former, som skaber lidt ro!
    Og de lilla tulipaner er bare de smukkeste.

    I år har jeg haft sådan en følelse af de "typiske" gule og røde tulipaner simpelthen bare er for kedelige, når man nu kan få rosa og lilla tulipaner. Men det er jo nok, fordi jeg for ofte har set disse i gamle haver.
    Men jeg tror at det kommer til at udarte sig i, at der kommer til at gå rigtig lang tid inden jeg igen køber tulipaner i andre farver end lyserøde/lilla nuancer. Udover dette, så har jeg indset at nogle af mine tulipaner er nødt til at blive flyttet, da farverne simpelthen bare ikke spiller sammen...
    Hvornår vil du anbefale at flytte tulipaner?

    Til gengæld har jeg også indset at der skal købes flere prydløg ;-)

    Tak for inspirationen - vi er faktisk kun uenige om den gule farve, når vi taler om blomsterfarverne ;-) Jeg kan god lide den klare gule farve, hvis jeg absolut skal have noget gult i min have - men er absolut ikke vild med den blege gule, som du elsker. Men det er jo bare skønt, at vi ikke alle er enige :-)

    Mvh. Linda

    SvarSlet
  8. Det er helt fantastisk flot! Sikke et syn...

    SvarSlet
  9. Fantastisk:) ALdeles nydelig:) Klem

    SvarSlet
  10. Fantastiskt fint. Tar du upp tulpanerna efter blomningen?

    SvarSlet
  11. Smukt!! og meget ligesom et maleri, der enlig handler meget om komposition og der er jo du laver og du er god til det. hilsen Sophia

    SvarSlet
  12. Hej Claus.

    Det midterste foto minder mig om Anne Just's malerier. Større kompliment findes vist ikke...

    /Bo

    SvarSlet
  13. Ja... der er forskel på havedyrkning og havekunst! Disse blomstermalerier er KUNST. Et rigtigt maj-maleri. Hvor er det flot:o)

    Et lille citat om maj:

    "Hver måned har sin karakter, sit hang og sine pligter, maj er ej mindre eller mer end årets unge digter.
    Han synger på sin blomstersti om kærlighed og poesi."

    -H.C. Andersen-

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  14. Det er dejligt at se dine smukke blomsterbilleder af bede der til stadighed forandres og udvikler sig, og ikke er som et maleri, der i morgen ser ud, som det gjorde i går. Mal endelig videre - til stor glæde for mig og andre.
    Venlig hilsen

    SvarSlet
  15. Vidunderlige blomstermalerier.
    Det er en meget raffineret farvelægning; æstetisk smuk og elegant.
    Fik den samme association som /Bo - at det minder om Anne Just's malerier.
    Bedste hilsner

    SvarSlet
  16. Hej Claus
    Din sans for form og farve er meget udsøgt og smuk. Dramatisk og storslået samtidig med at det giver øjet og sindet ro og glæde.
    Lene

    SvarSlet
  17. Å anlegge bed som du gjør er en kunst. Og du er en stor havekunster, det er det overhodet ikke noe tvil om :) Din estetiske sans er av de sjeldne. Sammen med din enormt store plantekunnskap er dette en unik kombinasjon som resulterer i dine smykker av noen bed. Du er en kunstner i ordets rette forstand som lager levende kunstverk. Et bilde er et bilde - hverken mer elle rmindre, men bedene dine er i stadig endring gjennom sesongen og er også prisgitt vær og vind. Tenk alle de tusen på tusen av bildene du maler med planter og med kameraet ditt! Så i mine øyne er en havekunstner som deg like verdifull som Rembrandt og til og med min favoritt, Monet :)

    SvarSlet
  18. Det er det som gør det helt fantastisk at kigge på din blog og ikke midst i dine bøger. Jeg elsker at bladre i bogen Krukker i haven og nye alle den forskellige farvekompositioner.
    men ikke bare i din egen have, jeg synes også du i den grad formår at fange maleriet/kusten i de haver du besøger

    SvarSlet
  19. Du är verkligen en sann konstnär, att se dina bilder från din trädgård känns som att se en målning av Claude Monet. Alla dessa samstämda färger.
    Du är en sådan inspiration, och jag är glad att få ta del av det.
    Önskar dig en bra dag.
    / Pella

    SvarSlet
  20. Interessant er det også - jf. maleriets kunst - at Monet, som vel var impressionismens fader og i første omgang kendt for sine mange malerier, faktisk ikke dyrkede at tale om sine malerier. Næh, han ville langt hellere tale med folk om sin have. Ifølge ham selv "kæmpede han med maleriet, men skabte havekunst med glæde." Citatet er fra bogen om Monets have af Vivian Russell, hvor hun også beskriver, at "en haves liv og sjæl er tæt forbundet med skaberen af haven", hvilket jeg forestiller mig, i høj grad også er tilfældet med haven her i Risskov :-)

    SvarSlet
  21. Hei Claus, i deilige Danmark!!! Enig med alle som har kommet med kommentarer før meg. Din hage med alt det du viser, ligner mye på din kjære venninne Anne`s malerier. Ikke rart at dere ble så nær hverandre. Har hørt at de som liker det vakre, er gode mennesker og det tror jeg du er " et godt menneske". Fortsett og mal med din pensel, det gleder oss alle. Jeg tror du tenker og drømmer i farger og musikken du lytter til gleder deg i farger........ jeg vet at kunstnere har det sånn og du er en ekte kunstner. Mange klemmer fra Grete i Sandefjord.

    SvarSlet