Det bløde lys

Hvad er det for noget? Hvorfor gælder det nu køer? Sådan er der sikkert flere af jer, der tænker.

 

Jo, det handler om, at jeg faktisk fotograferer til meget andet end mine egne havebøger. Utallige af forlagets hobbybøger har jeg gennem årene taget billeder til. Patchwork, strik, julepynt og meget, meget andet.

 

Gennem de seneste måneder har jeg også taget en mængde billeder - faktisk nogle tusind - til en stor ’pap’-bog om bondegårdsdyr for de mindste. Jeg er af den overbevisning, at det er en genre, der trænger til fornyelse.

 

Claus_20100615_194027

 

Har I nogensinde tænkt på, at mange af de pegebøger med dyr, der findes, ser ud som om, de er fotograferet for fyrre år siden? Og af en eller anden grund går de fleste dyr rundt i alperne. Og er der et bilede af en kattekilling, er den ofte som taget ud af en gammel reklame for Ege-tæpper!

 

Claus_20100615_194512 

Nej, børn skal også have kvalitet. Det har vi altid ment, og faktisk er Klematis i dag det forlag, der udgiver flest danskproducerede billedbøger. Det er vi selvfølgelig stolte af.

 

Claus_20100615_193903 Claus_20100615_193602

 

Nåh, jeg må hellere komme til sagen. Hvorfor denne overskrift? Jo, det handler om, at de bedste billeder tages i det bløde morgen- eller aftenlys. Motiver som disse kan slet ikke tages i solskin om dagen, for da ’kridter’ især lyse motiver. Fidusen er, at beskueren slet ikke skal tænke over, hvordan lyset ligger, men blot opfatte billedet som selvfølgeligt.

 

Køer og kalve er da søde ...

.

 

Claus_20100615_193409

 

Husk en gang imellem at besøge Klematis’ hjemmeside. Vi udgiver omkring et hundrede bøger om året. Så der er nyt på siden cirka hver tredje dag.

14 kommentarer:

  1. Hep hep for kvalitet til børn :)
    Og skulle du mangle billeder af killinger på andet end ege-tæpper, så har vi lige nu killinger i alle farver i deres rette element: halm!
    Go´ dag, fra Tante T

    SvarSlet
  2. Claus, du har så inderligt ret i, at mange af billederne i børnebøger er pinligt forældede og børn er vist ikke lige den målgruppe, der har nogen fornøjelse af retro-stilen.

    I skal lige have en sød lille historie her på morgenkvisten. Den handler om køernes øremærkninger: Da vores datter gik i børnehave, var "Gul Stue" på tur til en bondegård. Ved synet af køernes øremærkninger, udbrød en lille dreng: " Sikke nogle smarte ørenringe pigekøerne har på!":o)

    Rigtig god solskinsdag til alle:o)

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  3. Hej Claus!
    Mine børn er desværre lige vokset fra "pap"bøger for der har jeg også savnet kvalitets bøger om dyr og traktore, da vi selv bor ude på landet.I traktor bøgerne har jeg tit stødt på de samme billeder i forskellige bøger, det bliver lidt kedeligt i længden, så det er dejligt at i også tænker på de små.
    Du skal også have tak for din blok, med disse skønne billededr jeg nyder den hver dag.
    Venlig Hilsen Charlotte Kalundborg

    SvarSlet
  4. Det er da en rigtig, rigtig god ide med den pegebog! Mit barnebarn er netop i den alder, hvor sådan nogle bøger er et hit, og der findes faktisk rigtig mange "rædsler" i den genre. Skynd dig at få bogen færdig :-)

    Randi

    SvarSlet
  5. Ja, ja, kære Claus. Den gamle tryllekunstner Zimba, er da ikke helt død. Du forstår da til hver en tid at tryllebinde os med dine fantastiske billeder, om det så er af planter, dyr eller hobbyting. Gad vidst om du også ligefrem kunne få mig til at se pæn ud på et fotografi?
    Kærlig hilsen Inga Nygaard Hansen

    SvarSlet
  6. Jeg er tæt på at udbryde et kirkeligt "hørt" (=Amen) For sikke'n dog en god idé! Faktisk kan jeg betro dig, at de to bedste pegebøger vi har ligenu er med tegninger - fra dit forlag!

    SvarSlet
  7. Ja det bløde lys morgen og aften er allerbedst. Detsværre har jeg armene fulde af børn i alle de gode timer så jeg fotografer midt på dagen. Det kan man også godt, især hvis man kan finde et sted med flimrende lys eller hvis man er så heldig at det er let regnvejr (det er derfor Badut er fyldt med blomster fotograferet i regnvejr).

    Kvalitetsbøger til børn er en hjertesag for mig og I har udgivet mange fine på Klematis. Bøger med bondegårdsdyr har vi i stakke, både danske og udenlandske og detsværre må jeg erkende at det er "rædslerne" med de mest nuttede dyr der er det største hit hos de små børn. Især pigerne bruger meget tid på at falde i svime over hvor nuttede de forskellige dyreunger er. Meget afhænger også af den der læser bogen sammen med barnet og her har mine børn måske lært allermest fra "De små kaniner på Bondegården" der vist nok er en Klematis bog. Hele den serie har iøvrigt været et stort hit der lige om lidt ryger i gemmekassen, mens størstedelen af småbørnsbøgerne ellers fordeles blandt børnehave, dagplejer og venners børn.

    SvarSlet
  8. Her i huset har vi (læs: vores ældste dreng) læst og læst og læst Henrik Bjerregravs billedbøger om landbrug fra Klematis. Thumbs up for gode billedbøger!

    SvarSlet
  9. Så smukke billeder og tak for fototippet til mig, som er grøn i fotokunsten.
    God dag.

    SvarSlet
  10. Kære Claus.
    Ja - Jeres bøger til børn er fantastiske!
    Nu mangler vi bare, at I trykker dem på økologisk papir og med økologiske farver.
    Så køber jeg hele baduljen til min nye økobutik:
    Markno - Go Green (www.markno.dk).
    I øvrigt er mit danske yndlingsdyr netop køer - i alle afskygninger. De er bare SÅ dejlige!:-)
    Tak for skønne billeder!!
    KH-Marianne

    SvarSlet
  11. Hej Claus.
    Allerførst tak for en dejlig livsbekrætigende blok. Jeg bliver positivt inspireret og i endnu bedre humør hver dag, når jeg har set, hvad du nu har fundet på.
    Dernæst vil jeg bare lige sige, hvor er det rart, at du tør skrive, at du er heldig, og at du har så meget medgang. Jeg synes desværre nogen gange, at det kan være lidt tabubelagt, at tale om at man har det supergodt. Jeg føler mig også født under en heldig stjerne, og skytsenglene, de er også gode ved mig:)))).
    Venlig hilsebn Helle G.

    SvarSlet
  12. Hej Claus
    Billedebøger der er ordentligt og nutidigt lavet kan også bruges i forbindelse med undervisning af små to-sprogede elever. Hermed forslag til et "nyt" marked for dit forlag.
    venlig hilsen
    Kirsten Mikkelsen indvandrerlærer i Tønder

    SvarSlet
  13. Sikke nogle dejlige billeder og smukt lys du har fanget dem i:) Jeg smiler lidt for i lørdags og søndags fotograferede jeg køer, geder og får - billeder som jeg ville sætte på min blog, men som ikke blev specielt gode fordi skyerne bød på skarpt gråt lys.

    SvarSlet
  14. Ja, køer og kalve er bare pr. definition søde. Jeg kan nærmest heller ikke passere en ko uden at fotografere den. Jeg er så heldig at være vokset op med en farmor og farfar som havde en gård - af den gammeldags slags med mange forskellige dyr. Og, jeg var meget glad for kalvene, måske p.g.a. deres bedårende øjne - jvf. Marinas piger ;-). Jeg fik lov til at made dem ved at dyppe fingeren i noget mælk og har en klar erindring om kalvens ru tunge og deres bløde mule - hvis det altså hedder det på kalve. Gode bøger er godt og hvis de kombineres med at opleve dyrene live kan det ikke blive bedre.

    SvarSlet