Duft i haven

En have uden duft er utænkelig. Vel ikke blot for mig, men for alle i det hele taget. Snart er roserne i fuldt flor, og så er det, at jeg plukker en enkelt, lægger den i min håndflade og går og dufter til den, mens jeg spadserer rundt i haven.

 

Claus_20100619_111911

 

Det er ganske enkelt et fix. Og jeg advarer om, at I bliver afhængige. Jeg tror, at det er Tante Grøn, der har kaldt mig blomsterpusher, og det udtryk vil jeg rigtig gerne stå ved.

 

Claus_20100619_111648

 

Nå tilbage til det med duften. De forløbe par uger har haven her nemlig været som at træde ind i et parfumeri, bare skønnere! Velduften her skyldes en uundværlig plante, der har hele to danske navne: Nemlig natviol og vellugtende aftenstjerne. Det første er det mest poetiske og nemmeste at huske, synes jeg. Lad mig lige nævne det latinske navn; det er Hesperis matronalis.

Denne plante sås nemt fra frø, og når man først har fået den ind i haven, selvsår den sig viligt. Men en plage bliver den aldrig.

12 kommentarer:

  1. Jeg har lige fået tre eksemplarer af Natviol og glæder mig til næste år. De skal stå ved siden af en terasse hvor aftensolen er.
    Det må blive godt.

    SvarSlet
  2. Kære Blomster-pusher!

    Ja, dit blog-drug har ihvertfald gjort MIG til totalt afhængig junkie af dit euforiserende blomster-stof. Jeg SKAL ind på bloggen og have mine to daglige fix....morgen og aften, ellers får jeg virkelig abstinenser. No dope, no hope!

    Jeg har også længe været afhængig af blomstersniffing:o) Sniffer mest lige før mørket falder på, da duftene er så utroligt intense på dette tidspunkt. Lige for tiden er det mest natvioler, kaprifolie (vidunderlig duft!), syrener, bonderoser, de første roser og blåregn jeg sniffer. Bliver totalt høj af det:o)

    Jeg synes, det er meget meget vigtigt, at en have har så mange vel-dufte som muligt. Kan man så "spærre" duften inde bag hegn, hæk, terrasse eller lign., er den helt fantastisk intens og en helt vidunderlig nydelse.....ah:o)

    " Kløverblomst! saa sød er Duften, helt opfyldt af den er Luften, og i Skovens friske Krat, har en Nattergal sig sat; Kaprifolien der sig slynger, dufter. Nattergalen synger. Aftenstunden, Morgenstunden trykke Munden imod Munden, kysses. - Det er den korteste Nat!"

    - H.C. Andersen -


    Mange midsommerhilsner fra snifferen,
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  3. Er så enig med deg i at en have skal lukte. Har ikke hatt Nattviol før, men i år har jeg sådd den. Aner ikke hvorfor i allverden jeg ikke har skaffet meg den før, den lukter jo bare himmelsk. En plante jeg bare må så hvert år er Gresk Levkøy - Matthiola longipetala, i år sådde jeg masse av den :-)

    SvarSlet
  4. Visst ska det dofta! Många av våra växter är valda utifrån hur gott de doftar.
    Nattviolen självsår sig i vår trädgård. Den är en kvarleva från den trädgård, som fanns här förr innan gården låg öde en lång tid och trädgården förvildades. Några tåliga växter överlevde förfallet - till exempel nattviolen och några härliga luktpioner.
    Tack för alla vackra bilder!

    SvarSlet
  5. Hesperis matronalis er dejlig både p.g.a. duften og også fordi den er så sød. Og så tilslutter jeg mig Tante Grøns beskrivelse af sniffning lige før mørket falder på:)

    SvarSlet
  6. Hej Claus.

    Er helt enig med dig - en have skal dufte. Det gode ved en have er jo bl.a at vi får brugt, hvis ikke alle, så mange af vores sanser. Vi skal se blomsterne, høre vindens susen, mærke de forskellige blade (f.eks lammeører) og så selvfølgelig dufte blomsterne. Det må meget gerne være en total løsning.

    Jeg har flere år nu haft Levkøj i krukker på terrassen, da jeg synes de dufter helt vidunderligt. Er også meget begejstret for den lidt vilde staude, Sæbeurt.

    /Bo

    SvarSlet
  7. Nydelig. Nattviol heter den her og men det er vist feil har ejg hørt for dagviol skal være riktig. Nåja kjært barn har mange navn ikke sant=))
    Cirsiumen nedenfor er utrolig vakker, jeg så den for første gang på chelsea i 05. Siden da har jeg forsøkt å få fatt i den til ingen nytte.
    Blomster pusher haha den var rigtig god.=))
    Ha en fin kveld ( natt)
    Line Cathrin.

    SvarSlet
  8. Duft er det allerbedste og netop det at duften forandre sig med årstiderne er med til at understrege at en have er i evig forandring. Lige nu blomstre mine Rose de Resht overdådigt og så tænker jeg på Torben Thim der ofte går med en af sine yndlingsroser i hånden som du her beskriver det. Haven og duften smelter sammen på helt nye måder sådan.

    SvarSlet
  9. Herren i huset her på matriklen ynder at putte en kvist af uægte jasmin bag øret.
    En overdådig gammel busk, der nu står i fuld blomst ved siden af en endnu større, der blomstrer lidt senere på sæsonen.
    Herligt - så er det sommer!
    Bedste sommerhilsner

    SvarSlet
  10. Duft duft duft....
    En rose kan være nok så smuk, men hvis den ikke dufter eller er remonterende vil den aldrig finde plads i min have... Selv min ikke haveinteresserede 13-årige søn er let at lokke til at stikke næsen i en rose. Så sent som i går aftes fremkom et saligt smil da han snuste til en Rose de Rescht. Min 10-årige datter er derimod helt bidt af blomster og husker navnene på de fleste sorter af roserne, og de fleste blomsternavne - skønt at kunne dele det med sine børn - skønt at kunne åbne deres sind til en så skøn og fredfyldt verden...
    Bedste havehilsner til alle,
    Cathrine

    SvarSlet
  11. Forleden var de første blomster på min fantastiske 'Splendens' sprunget ud. Den blev plantet april 2009, vokstede helt afsindigt i løbet af sæsonen, og blomstrer så for første gang her i 2010 med et hav af knopper og blomster på vej. Forventningsfuldt stak jeg næsen ned i den just udspungne rose og stor var min overraskelse: Duften var nærmest som mint, og faktisk virkede den også som mint og gav godt gennemtræk i luftvejene. Meget specielt og meget skønt! Selve blomsten er også fantastisk med pink knop og pastellyserød-hvid i udsprunget tilstand. Meget anbefalelsesværdig rose.

    SvarSlet