En lang, lang, lang have

I dag har jeg haft endnu en stjerneoplevelse. Jeg har besøgt en have, som jeg havde hørt om i forvejen og havde ret store forventninger til. De blev til fulde indfriet.

 

 

Haven, der ligger i Maastricht, har en længde på ethundredefemogtyve meter med en bredde på blot femten meter. Den er skabt gennem fireogtyve år af Jo Willems og hans partner Jan van Opstal. ’De Heerenhof’, som haven hedder, er virkelig i international klasse.

 

 

 

Ude fra gaden går man ind gennem en smal port, der ikke syner af meget, men så åbenbarer der sig en verden derinde bagved.

 

 

Som perler på en snor ligge de veldesignede haverum omgivet af hække og giver beskueren den ene fantastiske oplevelse efter den anden.

 

 

Her i Holland slår det mig hele tiden, hvor utroligt gode hollænderne er til at anvende det grønne i form af skarpt klippede hække, kugler og figurer, der føjer ro til den vildskab, blomster ofte frembyder, når de vælder ud over kanterne. Se for eksempel billedet ovenfor.

 

 

Vand er der også i flere af rummene, og overalt er der siddepladser, så man fra mange forskellige vinkler kan opleve og fornemme de små haver i haven.

 

 

Rundt omkring tusser hønsene rundt og giver haven en helt egen stemning, som kun dyr kan gøre.

Har man en lille have og mangler inspiration, er det en oplagt idé at tage en tur til ’De Heerenhof’. Bemærk dog, at der er meget begrænsede åbningstider.

 

 

 

Lige nu sidder jeg i den skønneste have og blogger, alt imens jeg venter på, at solen skal blive blød og rund i

skæret. At stedet her er uforligneligt, vil I ikke være i tvivl om, når jeg viser billeder herfra i morgen tidlig.

 

I morgen skal jeg atter på eventyr, og jeg ved, at der venter mig en helt særlig oplevelse. Igen ...