Nu sidder jeg lufthavnen og venter på mit fly, der afgår her fra Amsterdam kl. 21.15. Håber virkelig, at det flyver til tiden, for som jeg nævnte i går, kører jeg fra Billund direkte til København og overnatter. I morgen skal jeg fotografere i ikke mindre end otte haver, inden jeg kører hjemad igen. Det handler om ting, jeg har gået og ventet på. For eksempel en guldregn ét sted, en tidlig rose et andet. Desuden nogle træpæoner etc. etc. Ja, der er meget at holde styr på!
Jeg har haft en rigtig, rigtig god tur, men de første dage bød ikke på mange pæoner, som jo var mit egentlige formål med rejsen. De var simpelthen ikke sprunget ud, hvor jeg kom frem.
De sidste par dage har jeg været i mildere egne, og så skal jeg love for, at jeg fik alle de pæoner at se, jeg overhovedet havde turdet håbe på. Og mange, mange flere. Altså blev det virkelig en triumfrejse.
![]() | ![]() |
Blandt andet var jeg i dag på den store årlige pæonudstilling i Keukenhof, der er verdenskendt for sin årlige udstilling af forårsløgblomster. Her fik jeg dels rigtig mange gode billeder og dels mange kontakter. Så nu glæder jeg mig i den grad til at komme tilbage på torsdag.
![]() | ![]() |
Billederne her stammer netop fra pæonudstillingen.
NB. Flere af jer har spurgt på sortsnavne på de afbildede pæoner. Det vil føre for vidt at komme med dem. Vent til min bog udkommer ...
Jeg glæder mig til din bog kommer. Har du en dato?
SvarSletJeg har fået mig et bed i haven og har besluttet mig for at plante pæoner. Har hele tiden haft en ide om at der skulle være én, men er efterhånden nået op på 3 ;-) Det ender nok med at det bliver et pæonbed...
Et gammelt ordsprog siger "Ude godt, men hjemme bedst". Jeg vil da nok mene at dine billeder gør at man godt kan komme i tvivl et kort øjeblik. :O)
SvarSletHvor mange bøger er du i gang med? - lige meget, for jeg må jo eje dem alle.
Triumfresor är de bästa av resor!!
SvarSletKram från Carina
Det er nogle helt fantastiske pæonbilleder du har vist de seneste dage - jeg glæder mig til din bog:) Forsat god haverundtur!
SvarSletSikke nogle fantastiske farver - mange flere end dem man er forvent med på ganske almindelig planteskoler - Wauw, jeg kan godt forstå din begejstring.
SvarSletDet ser jo forrygende ud!! Har på plantemarkedet i Geografisk have i Kolding idag snakket med Marianne fra Holsted, som også kunne berette, at hendes mange, vidunderlige Pæoner var meget bagud i år!
SvarSlet