Labre liljer

Jeg kan vældig godt lide liljer, men nogle af de løgblomstrende kan efter min mening godt virke lidt ’blomsterhandleragtige’. Næsten for meget af det gode.

 

 

Men der er en helt anden lilje, som er noget mere diskret, og modsat de liljer, som man dyrker fra løg, blomstrer de over flere uger. Ofte kan de på samme stilk frembyde op til tolv-femten knopper.

 

 

Den lilje, jeg taler om her, er daglilje, Hemerocallis. Den mest almindelige er nok den varmt gule, men der findes så mange sorter - ja, faktisk adskillige tusind.

 

 

Daglilje er en helt problemfri staude, og hvis man har prøvet at dyrke liljer fra løg, ved man, at de ofte angribes af den lakrøde liljebille, der mæsker sig i både blomster og blade. Det problem har man ikke med dagliljerne.

 

 

Det største udvalg, jeg nogensinde har oplevet, blev jeg præsenteret for i Holland hos Kwekerij Spitsbergen-Willemsen, der har adskillige hundrede sorter. Måske Europas største udvalg. Det er ganske enkelt imponerende.

En af de allerbedste ...

... stauder. Det vil jeg uden at blinke kalde purpursolhat, som jeg blandt andet fortæller om i Smutvejen på P4 i dag.

 

 

Den bør simpelthen findes i enhver have. Hvis I ikke allerede har den, bør I skynde jer ud på planteskolen.

 

Der fås flere forskellige sorter, men den jeg holder allermest af er den almindelige pink til rosa. Den synes sommerfuglene også rigtig godt om!

En lille skønhed

Den lille bellislignende blomst, som I ser på billederne her, har jeg i flere af mine krukker. Den hedder  mexicansk bakkestjerne, Erigon karvinskianus,  og er så lille, fin og diskret. Rigtig mange lægger mærke til den og spørger til den.

 

 

Jeg kan fortælle, at mexicansk bakkestjerne ikke er hårdfør under vore himmelstrøg, men i for eksempel England ser man den i rigtig mange haver, hvor den sår sig mellem fliser og andre sprækker.

 

 

Med andre ord er det en vækst, man kan så, og det gør jeg hvert år.

De skønneste ærteblomster

Hvis jeg kun skulle vælge én sommerblomst, ville det uden tvivl blive ærteblomst. Og især sorten ’Matucana’ holder jeg så utrolig meget af.

 

 

For et par dage siden så I en del af min sunkne garden, og her er et udsnit mere. Med fire velduftende lathyrus-søjler.

 

 

De danner symmetri, og når man går forbi dem, kan man ikke undgå at stoppe op og nyde duften.

Herligt er det, at jo flere blomster, man plukker, desto flere kommer der. Så jeg plukker ofte skønne buketter.

 

Flere hvide blomster

I går viste jeg jer, hvordan mit krukkearrangement modsat havestuen ser ud, og i dag skal I se beplantningen den modsatte vej. Den er ganske enkel; nemlig ene margueritter i den lange plantekasse under vinduerne. 

 

 

Når blomsterne er så talrige, skyldes det, at jeg er ret hårdhændet først på sæsonen: Inden jeg planter i kassen, tager jeg fat omkring planten, strammer let sammen og klipper de øverste to tredjedele af.

 

 

Efter et par uger klipper jeg igen planterne halvt ned. Så busker de sig rigtigt og får i hundredvis af blomster. Imponerende ikke? De passes selvfølgelig også med vand og gødning. Ellers ville de ikke blomstre så rigt.

 

 

Bemærk også, at jeg sammen med de hvide margueritter har plantet grå Helichrysum, der snart kommer til at danne kaskader af grå blade.

Det begyndte med krukkerne

Da jeg for en halv snes år siden skrev min første bog, var det om krukkearrangementer. ’Krukker i haven’ hed bogen, der nu er udsolgt. Senere kom ’Min krukkehave’, som stadig fås.

 

 

De næste uger vil jeg her på bloggen vise jer nogle af mine krukkesammensætninger. Der er nok at tage af, for efterhånden er der  omkring tusind beholdere - krukker, kar og andet.

 

Motivet er fra min sunkne garden. Her ser I, hvordan der så ud for tre nåneder siden.

 

Som det fremgår, er det her de hvide og creme nuancer. Som een udtrykte det i dag: ’Nu mangler der bare et brudepar!’

 

 

Når man planter tone i tone, som jeg gør, handler det om at variere blomsterformerne som vist herover. Fra venstre er det den hvide turbanformede lilje ’White Twinkle’, i midten hortensien ’Annabelle’ og til højre den hvide form af purpursolhat.

 

Jeg iler ud igen. Skal være færdig igen til i morgen, hvor tv kommer og optager ‘Drømmehaver’, der er tilbage på DR2 midt i august.

Video d. 25. juli

Så er der flere levende billeder!

Video d. 24. juli 2010

Så er der atter en gang video. Denne gang lidt om mine krukker. I får en video-hilsen igen i morgen. Sikke en dejlig dag! Jeg har været ude siden i morges og fortsætter, til det er mørkt.

 

En skøn hortensia

Jeg elsker hotensier. Især de, der er lidt anderledes end de helt gængse planteskoletyper. Skønheden på billedet her bærer sortsnavnet ‘Ayesha’, og på dansk kaldes den populært for popcorn-hortensia på grund af de ‘boblede’ blomster.

 

 

Jeg har to meget store eksemplarer i krukker, som opbevares frostfrit om vinteren. Når jeg især hæger om dem, er det fordi, de begge stammer fra et par stiklinger ‘stjålet’ hos Anne Just, mens Anne vendte ryggen til.

 

 

Er der nogle af jer, der har erfaring med, om de er hårdføre på friland? Så vil jeg være taksom for info.

 

Nu går jeg i haven. Skal ikke andet i dag. Jo jeg skal lave en video til jer. Den kommer på senere.

 

‘Smil til verden. Og den skrupgriner af dig!’

Form og struktur

Som jeg ofte har agiteret for her på bloggen, er det vigtigt med form og struktur i haven. Og stedet, jeg her vil skrive om, har begge dele. I udpræget grad.

 

 

Det handler om Ellipsehaverne i Hyllested på Djursland - et havekunstværk skabt af min gode haveven landskabsarkitekt og keramiker Kjeld Slot. Jeg besøgte haven i går aftes.

 

 

Jeg tillader mig at mene, at den danske havekunst af i dag lader en del tilbage at ønske. Vi trænger til meget mere æstetik, form og struktur i vore haver. Og for at få det, må vi have hjælp af dygtige landskabsarkitekter.

 

Selv har jeg i meget høj grad nydt godt af Kjelds ekspertise. Han har hjulpet til, at haven her har fået et formmæssigt løft, som jeg ikke selv evnede at give den.

 

 

Min styrke har altid været at konsultere mennesker, der var dygtigere end jeg selv. Og det er Kjeld bestemt, hvad det formmæssige angår. Når det handler om beplantningerne ’kan jeg godt selv’, men det gør det meget nemmere, når der er nogle faste rammer at boltre sig indenfor.

 

 

Billederne her er alle fra Kjelds fantastiske have, og jeg vil bede jer om at kigge på alle de formklippede elementer (udført af noget så enkelt som liguster), der løfter haven til noget helt sublimt.

 

 

Kjeld og jeg havde i går aftes en god og dyb samtale om havekunst. For vi brænder begge for - sammen med andre - at sætte et præg på den danske havekultur.

 

 

En idé blev født om at invitere en række forskellige plantepersonligheder til Ellipsehaverne en weekend næste år, og jeg stiller selvfølgelig op i den gode sags tjeneste.

 

 

Måske kan vi starte en lille græsrodsbevægelse. Det vil vi i hvert fald meget gerne. Det skal I nok komme til at høre meget mere om.

 

 

Jeg vil opfordre alle til at besøge Ellipsehaverne, og selv om sommerens aktiviteter er planlagt, er det ikke for sent i år. Kjelds have er ganske enkelt fortryllende i september. Det er mennesker som ham, der er med til at rokke ved vore forestillinger om, hvad en have er og kan. Oplev det selv ...

 

En underskøn rose

Selv om man ikke synes, at der er plads til flere roser i haven, bør man unde sig selv den ‘luksus’ at plante rosen ‘Raubritter’. For det første fylder den ikke så meget, og for det andet, er den med sine små kopformede blomster så underskøn, at den ikke kan undværes.

 

 

Rosen på billedet har jeg fra Ellen og Hugo Lykkes rosenplanteskole. Den afviger en lille smule fra den gængse sort ved at have et grønt øje. Det var Hugo Lykke, der tilfældigvis opdagede den lille detalje og opformerede denne særlige ‘Raubritter’-rose, som fik navnet ‘Ellen’ efter hans hustru.

Ferie eller?

Da jeg i dag var hos grønthandleren, spurgte en af pigerne mig: ’Hvornår har du ferie?’ Til det spørgsmål kunne jeg kun svare: ’Jeg holder altid ferie. Eller aldrig ferie!’ Mest hælder jeg til det det første. Mit job er så lystbetonet, at jeg aldrig føler, at jeg er på ’arbejde’.

 

Som I ved har jeg haft en del rejseaktivitet de sidste par måneder, og flere her på bloggen har da også spurgt, om jeg overhovedet får tid til at nyde min egen have. Og det gør jeg. Selvfølgelig.

 

OK - senest var jeg væk ti dage, og det var vel lang tid. Men heldigvis har jeg jo dygtig, engageret og vidende hjælp her.

 

 

Billedet herover er taget for få minutter siden, og som I ser, stråler haven. Tidligere har jeg vist, hvordan jeg nederst i haven koncentrerer mig om de hvide og gule nuancer, og det er da også dem, I ser her.

 

 

For eksempel den gule røllike ’Credo’, der med sine horisontale blomsterstande påkalder sig opmærksomheden lige nu.

 

 

Jeg elsker sommerblomster, blandt andet den lille cremegule tallerkensmækker ’Whirlybird Cream’, der er en fantastisk bunddækker. Den sår sig selv fra år til år, så den behøver jeg ikke at tænke på.

 

Solsikker er en anden favorit, og snart springer de første ud. Dem skal I nok få at se. De er alle creme til sart gule og bibringer bedene så meget.

 

De næste uger byder ikke på større rejseaktivitet. Nogle småture, men ellers hjem og sove hver nat. Vi får en mængde gæster, så meget tid tilbringes i udekøkkenet, som jeg også  snart er klar til at vise jer her på bloggen!

 

I dag har jeg haft et par gode havevenner på besøg og vi fik blandt andet gazpacho - kold tomatsuppe. En skøn skøn opskrift, som jeg har fået af min meget nære ven Kirsten. Hun har for øvrigt lagt opskriften på sin blog - Kødfri Fredag - i dag. Synes, I skal prøve den. Jeg indrømmer, at jeg snyder lidt og anvender en dåse flåede tomater af god kvalitet i stedet for de 400 g friske, som Kirsten angiver. Det er faktisk hende selv, der har givet mig tipset. Det er sådan en basisopskrift, som man kan anvende igen og igen. Fem-ti minutter; så er retten færdig.

 

Jo, lidt ferie holder jeg forresten. I har sikkert opdaget, at jeg de sidste par dage kun har lagt et enkelt indlæg på bloggen om dagen. Jeg skal nok komme op i gear igen om et par uger. Men jeg har jo også en ’lille’ bog, jeg også skal være færdig med!

 

Selvom det er ferietid, er der stadig mange besøg her på bloggen. Og det er herligt at se, hvordan gamle ’kendinge’ igen dukker op med kommentarer. Her tænker jeg bl.a. på Grete fra Sandefjord og Anette fra ANETTES HUS. Herligt at høre fra jer igen ...

Et dårende dejligt drivhus

Som mange af jer ved, har jeg ’noget’ med drivhuse, så derfor er jeg altid opmærksom, når jeg hører om disse særlige huse. Specielt de, der er hjemmelavede.

 

Derfor blev var interessen straks vakt, da jeg blev opmærksom på  Merete og Jens-Ole Rørbæks drivhus ved Rold. Jeg fik lov til at besøge dem, og det besøg var bestemt hyggeligt. Jeg er netop kommet hjem.

 

 

Som I kan se, er det et meget spændende drivhus, Jens-Ole har bygget af genbrugsmaterialer. En læs  gamle vinduer dannede udgangspunktet, og jeg synes, det blev et meget fint resultat.

 

 

Drivhuset, der er på omkring tredive kvadratmeter, er meget hyggeligt indrettet, og jeg tror, der er mange, der kunne ønske sig sådan et hus.

 

 

En del af jer kender givetvis min bog ’Drivhusdrømme’ og tv-serien med samme navn, og jeg går så småt og pønser på at skrive en efterfølger indeholdende nogle af de mange drivhuse, jeg møder på min vej.

 

 

Indretningen både ude og inde vidner om, at Merete er kreativ, og det kan man da også se på hendes blog.

Et par skønheder

 

Det er skønt at være hjemme igen og dag for dag iagttage alle de blomster, der springer ud. To af dem, jeg venter på hvert år, er liljen ‘Bleack Beauty’ og kvanen med de mørke blomsterstande – Angelica gigas. Begge står i fuldt flor lige nu.

 

 

Sidstnævnte kan være lidt svær at finde i handelen herhjemme. Men prøv at søge på nettet. Den er næsten uundværlig. Liljen er lidt nemmere at få fat på, og når jeg i den grad er faldet for den, er det fordi, den har turbanformede blomster.

 

Læg i øvrigt mærke til, hvor fint de to planter passer sammen.

Planter i kufferten

Når jeg rejser, fristes jeg ofte af planter, som jeg må have med hjem. Og jeg kan afsløre at jeg ofte har hjembragt over hundrede stauder i en enkelt kuffert. Hvordan det?

 

 

Jo det er slet ikke så vanskelligt: Vrist planten fri af potten og fjern så det meste muld. Dette gør jeg ved at banke klumpen mod et en stub, et bilhjul eller lignende. Når mulden er væk, vejer planten næsten ikke noget. Jeg kommer den så i en plasticpose og potter op, når jeg kommer hjem. Det tager planten ikke skade af.

 

 

Man kan også plante direkte ud i bedet, men planten har bedre af først blive forkælet i en potte med muld og gødning en måneds tid, før den flytter ud i haven. Hvis det er muligt, deler jeg planten og planter i flere potter. Derefter klipper jeg en del af løvet af. Derved går roddannelsen hurtigere.

 

Når det handler om, hvorvidt det er muligt at tage planter med ind i Danmark, kan jeg nævne, at det ikke er noget problem EU-landende imellem, fordi der – som det hedder – er fri bevægelighed over landegrænserne.

Et utroligt sted

I dag har jeg besøgt en hel fantastisk have, hvor især køkkenhaven var i særklasse. En såkaldt potager-have, hvor det handler om at dyrke grøntsager og blomster side om side. Af æstetiske årsager.

 

 

Det er nemlig kun de færreste af grøntsagerne, der bliver høstet, for så bliver der huller i bedene. Og det går ikke! I det tidligere forår nydes asparges og rabarber. Men ellers ikke meget andet. De Boschhoeve hedder stedet og ejeren Dineke Logtenberg.

 

 

Dineke fortalte mig, hvordan hun mødte denne særlige havestil første gang i England, selv om den oprindeligt stammer fra Frankring. Sådan en køkkenhave ville hun hjem til Holland og skabe.

 

 

Og som sagt så gjort. I dag er køkkenhaven - der er omkring tolvhundrede kvadratmeter - kendt langt ud over Hollands grænser. Og rigtig mange kommer for at se den.

 

 

Særligt i sensommeren bugner haven, og jeg kommer med garanti forbi igen for at tage flere billeder.

 

Jeg planlægger at udgive en bog om kreative køkkenhaver, og jeg har opfordret Birgit Helbo fra Fyn til at skrive bogen. Hun har selv en potager-have. Læs mere her.

 

 

Birgit er en utrolig dygtig havearkitekt, og hendes have er uovertruffen. Bemærk, at hun sommeren igennem holder Åben Have og desuden har sin egen haveskole, som man kan gæste og blive klogere.