Planter i kufferten

Når jeg rejser, fristes jeg ofte af planter, som jeg have med hjem. Og jeg kan afsløre at jeg ofte har hjembragt over hundrede stauder i en enkelt kuffert. Hvordan det?

 

_20100717_152744 _20100717_152926

 

Jo det er slet ikke så vanskelligt: Vrist planten fri af potten og fjern så det meste muld. Dette gør jeg ved at banke klumpen mod et en stub, et bilhjul eller lignende. Når mulden er væk, vejer planten næsten ikke noget. Jeg kommer den så i en plasticpose og potter op, når jeg kommer hjem. Det tager planten ikke skade af.

 

_20100717_152131

 

Man kan også plante direkte ud i bedet, men planten har bedre af først blive forkælet i en potte med muld og gødning en måneds tid, før den flytter ud i haven. Hvis det er muligt, deler jeg planten og planter i flere potter. Derefter klipper jeg en del af løvet af. Derved går roddannelsen hurtigere.

 

Når det handler om, hvorvidt det er muligt at tage planter med ind i Danmark, kan jeg nævne, at det ikke er noget problem EU-landende imellem, fordi der – som det hedder – er fri bevægelighed over landegrænserne.

9 kommentarer:

  1. Det var da et herligt tip, lige før vi triller ud i ferielandet og eventuelle fristelser! Jeg har før hjembragt nogle planter, som kom ud og blev luftet og vandet på rastepladserne.... ;o) - ja folk må jo tænke hvad de vil, men det her er vist nemmere!
    sommer-transport-hilsner fra fru friis

    SvarSlet
  2. Gode tip ! Er det mon nye dagliljer du der har fået ?

    SvarSlet
  3. Ja det er et rigtig godt tip. Du har tidligere skrevet om det i forbindelse med dine haverejser til England sammen med Anne Just. Derfor valgte jeg at sejle til England og Hampton Court Palace Flower Show. Jeg brugte de offentlige transportmidler, hvilket kræver en vis "slæbe" evne. Købte planter og 1 træ i Great Dixter (Skal ses!) Nøjes med 2 "Artic Snow" lavendler, frø og løg på haveudstillingen. Det er den bedste haveudstilling jeg nogensinde har set!!!
    Og det er takket dig at jeg kom afsted. Skal derover igen næste år. Anbefaling: Bliv medlem af det britiske haveselskab så kan I komme ind på "medlemsdage", som er de første dage hvor der endnu ikke er udsolgt ;-)
    venlig hilsen
    Kirsten fra Tønder
    kirstenvejerslev snegl hotmail.com

    SvarSlet
  4. Tänk så många gånger jag gjort precis så som du har beskrivit och tagit hem till Sverige. Misstänker att det blir så denna gången också när vi ska till väst-Själland...alltid finns där något att ta med sig hem. Brukar besöka ros-trädgården i Löve...har du möjligen tips om fler roliga ställen på väst-Själland?
    Vänliga Varma Hälsningar
    Lydia

    SvarSlet
  5. Lige en bemærkning til medlemsskab af RHS. Det er rigtigt at man kan komme før ind end ikke-medlemmer, hvilket er en fordel da alt er friskt og nyt. Blot er det sådan, at på Chelsea Flower Show er der kun mulighed for at købe planter den sidste dag af showet (the great sell-out).
    Hilsen Helle Mikkelsen.

    SvarSlet
  6. Vilket bra tips, Claus! Det ska jag prova nästa gång vi är ute och reser.
    Ha det gott,
    Charlotta

    SvarSlet
  7. Akkurat nå skulle jeg ønske at Norge hadde vært en del av EU.

    SvarSlet
  8. jeg var på Hampton Court Palace Flower Show hvor der sælges planter fra dag 1! Chelsea Flower Show er ukendt for mig. Dog ved jeg godt det med sidste dag. Men tag til HCPFS istedet og kom uden om problemet
    venlig hilsen Kirsten Mikkelsen

    SvarSlet
  9. Hej Claus
    Der er netop indført restriktioner i DK dette forår om indførsel af visse planter fra Booskoop området på gr.af fund af en nematode, der slår alle fyr ihjel. Den hærger skove i Portugal og er nu fundet i Holland.Læs på Plantedirektoratets hjemmeside om forbudte skadegører i planter.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet