Jeg har lige gået en tur i haven med mit kamera for at ‘skyde’ nogle af de blomster, der pryder haven i disse uger. Og de, jeg viser her, kan godt kaldes min top-ti-liste. Det er i hvert fald nogle af dem, jeg holder af netop nu.
![]() | ![]() | ![]() |
Dahliaen til venstre er jeg især glad for, fordi den har en blålig midte, der passer så fint sammen med mange af mine øvrige blomster. Det gælder for eksempel stjerneskærmen ‘Hadspen Blood’ midt i og den stolte kavaler ‘Gloria’ til højre.
![]() | ![]() | ![]() |
Roserne er i gang med en ny blomstring, og lige nu kan jeg blandt andet glæde mig over ‘The Prince’ til venstre og ‘Rhapsody in Blue’ til højre. Midt i er det hestemynte ‘Blaustrumpf’, der passer perfekt ind i sammenhængen.
![]() | ![]() | ![]() |
Floks er der alle steder, og en af de dejligste er ‘Amethyst’. Et par andre attråværdige planter i sensommerhaven er sankthansurt ‘Matrona’ og skabiose ‘Clive Greaves’.
Og så må jeg selvfølgelig nævne mine darlings; de skønneste klokkeranker, der kravler rundt overalt i haven lige nu. Mere luksuriøse blomster findes ikke …