Små træer

Jeg er i den heldige situation, at der i naboens have (læs: ’skoven’) er en masse store træer, og derfor behøver jeg ikke at plante dem i haven. Så jeg holder mig til de små. De, der er podede, så de ikke pludselig skyder i vejret. Jeg elsker den højde, de giver i staudebedene.

 

Claus_DSC6460_2

 

Et træ, som jeg er meget glad for, er blodblomme, som jeg også skrev om i foråret, da det blomstrede. Jeg har plantet fire af slagsen øverst i haven indenfor takshækkene, hvor de er et perfekt match til purpursolhatten og den dobbelte violfrøstjerne.

 

Claus_DSC6452

 

Træerne blev plantet forrige efterår, og de har virkelig fat. Grenene har taget en del til i længde, og i efteråret skal de studses ind til halv længde, hvorfra der så vil komme et par grene eller tre næste forår. Derved bliver kronen tættere.

7 kommentarer:

  1. Ingen have uden træer. Kong Storm væltede min Mispel forleden, så måske skulle der stå en blodblomme på ønskeseddelen. Synes at træer med røde blade giver haven et ekstra pift, som ikke kan fås med de grønne.

    længe leve små træet og lånt landskab.

    Weekend have hilsner
    Madam Bæk

    SvarSlet
  2. Åh ja de røde blade giver dybde og varme. *Smiler velfornøjet*. Jeg plantede forleden en Hyld, 'Black Beauty', som jeg glæder mig meget til at se vokse og fylde. Overvejer også at få en Blodblomme.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Jeg holder meget af træer. Da jeg i sommer fik lejlighed til at besøge Kjeld Slots have, kom jeg i "nærkontakt" med den røde fligetbladede hyld. Sådan én må jeg have - men hvor skal jeg finde plads til den? Det er et spørgsmål, jeg må finde svaret på i løbet af de kommende par måneder. Ønsker alle en god søndag.

    SvarSlet
  4. Åhh ja, den er bare skøn. Har også 2 forskellige mørkbladede Hyld i mine bede og købte et pænt stort Hjertetræ i går :-)

    SvarSlet
  5. Ja, jeg er i samme situation: mange og meget høje træer hele vejen rundt, men en lille Blodblomme midt i Gardhaven, fint klippet og opstammet.
    Men nu fik jeg da en god idé til bundplanter rundt om det lille træ - tak for det!
    Jeg kan rigtig godt lide at du hele tiden følger op på emner der har været nævnt/omtalt forholdsvis kort før, og ikke springer fra emne til emne. Her kan man følge med og nå at reflektere over tingene - og netop sådan skal det jo være i en have . . .

    God søndag.

    SvarSlet
  6. Elsker nu at røre på stammen af min gamle kirsebær og den store bøg, så jeg ved ikke om jeg kunne nøjes med naboens træer, han kunne jo finde på at fælde dem.... problemet er jo at mange har fået plantet alt for store træ typer, som så senere må lade livet - mange 60/70'er kvarterer kan pludselig ligge ganske øde hen fordi alle fælder. Meget trist og der er jo så mange fine træer at vælge imellem.

    Tror dog aldrig et podet opstammet træ finder ind hos mig, beklager men det er jo at øve vold, men måske jeg en dag alligevel forelsker mig. Men, hjertetræ er jo bare smukt og findes i så mange former, også Stewartia er alt for overset og sydbøg er også skønt træ som jeg må ha igen.

    Savner også mine blodblommer, den nye ejer har dog heldigvis beholdt dem, men gadvist om de har beholdt blodblommen som gav frugt, blodblommer er nu dejlige.

    SvarSlet
  7. Jeg har også en smuk, smuk 1 år gammel blodblomme i et rundt bed lige udenfor vinduet. Nød blomsterhavet i foråret og nu fyldt med røde blommer. Tak for tippet med at halvere grenene nu i efteråret. Jeg vil jo gerne have en kraftig stor krone på træet. Stor hilsen fra Duracel-Ritta (min mand siger, at når jeg først kommer ud i haven - så bliver jeg ved og ved som Duracel-batterier!)

    SvarSlet