Hvem vil ikke gerne gøre Tante Grøn glad? Jeg vil! Især fordi, hun lægger så mange gode og tankevækkende kommentarer her på bloggen. Som en kommentar til forrige indlæg skriver Tante Grøn, at hun synes aller, aller bedst om cottage-stilen. Nu er det jo ikke noget ønskeprogram, men her er endnu en lille smagsprøve fra ‘Mit haveliv’. Jeg håber det virker; at I simpelthen må eje den bog. Det er trods alt kun nogle smagsprøver, I har fået indtil nu.
Jeg vil lige nævne, at jeg også elsker cottege-stilen. Faktisk omtaler jeg ofte parcellen her en ‘styret’ cottage-have.
I bogen Den Engelske Have, som jeg har omtalt her på bloggen tidligere, gør forfatteren Ursula Buchan meget fint rede for cottage-stilen, og man kan blandt andet læse:
“Stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen, men ikke udelukkende, tilpasset ejere af mindre huse, snarere end de store godser. Overordnet kan man sige, at det handler om haver, der ikke er ‘designede’. Det var en enkel - men langt fra ukunstnerisk - haveform, hvor sparsommelighed og selvforsyning, der var så livsnødvendige under tidligere tiders depressioner i landbruget, var beundrede dyder. Dette gav sig udslag i anvendelsen af naturgødning, kompostering og bladmuld, såvel som brug af enkle og landlige haveelementer for eksempel pergolaer og rustikke havemøbler.”
Store damer
Når vi ser på England i havehistorisk sammenhæng, i hvert fald i de sidste hundrede år, er der en række store damer, som ikke er til at komme udenom. Den mest kendte er Gertrude Jekyll (1843-1932). Oprindeligt var hun kunstmaler, og med sine kreative evner som ballast begyndte hun senere at designe haver og blev særlig kendt for sine farvekompositioner. Ingen havde tidligere anskuet haven, som hun. Gertrude Jekyll malede bogstaveligt talt med blomster, og hendes kunnen er gået over i historien. Ikke mindst takket være den række af bøger, hun skrev – godt og vel femten i alt. Hendes bøger bliver stadig trykt op, og den bedst kendte og mest populære er nok Colour Schemes for the Flower Garden. I en anden af sine populære bøger, Wood and Garden, skriver hun om cottage-haven:
“Jeg har lært meget af de små cottage gardens, der har gjort de engelske vejsider til de smukkeste i hele den tempererede verden. Man kan næppe komme ind i selv den mindste cottage garden uden at lære eller opleve noget nyt.”
Vita Sackville-West (1892-1962) har om cottage-haven sagt, at den var et blomsterhav med snoede gange, sandsynligvis den dejligste type lille have, som England nogensinde har udviklet. Hun anlagde selv en cottage garden ved Sissinghurst, en af Englands i dag mest berømte haver. Denne have var – og er – utrolig blomsterrig, men ikke i de blide pasteltoner, som var kendetegnende for den romantiske cottage-stil. I stedet anvendte hun her rødt, gult og orange og kaldte derfor dette haverum for Solnedgangshaven.
Læs mere i … ‘Mit haveliv’.
NB. Jeg skal lige sige, at billederne her stammer fra en engelsk cottege-have, der ikke længere er åben for publikum.