Der er endnu en grund til, at jeg elsker sensommeren og efteråret (jvf forrige indslag), for det er den tid på året, hvor alle opsparede ideer kan føres ud i livet. Planter flyttes rundt og deles, bede perfektioneres, nye stier etableres etc. etc. The garden will even be much nicer next year, siger englænderne. Og hvor har de ret. Og mon ikke det er det, der driver os havefolk? Ikke, at man ikke skal nyde nu’et, for det er selvfølgelig vigtigt. Men vi skal også se frem og ikke gå i stå.
I dag har jeg fået leveret en masse nye buske, bl.a. den skønne hortensia ‘Limelight’, som skal plantes i det store hvide bed bag ved den sunkne garden. Det bliver et syn for guder, når et halvt hundrede buske blomstrer sammen med de flere hundrede hvide longiflorum-liljer, der lige nu er på deres højeste.
En anden skøn hortensia er ‘Blue Bird’, der får plads i det nye haveafsnit med det runde bassin, som vi snart går i gang med.
Planterne står linet op langs alleen, og nu skal vi til at plante. Jeg glæder mig som et lille barn uden ende, som en af mine venner sagde en gang sagde.
Indlæg
9 kommentarer:
Limelight er bare skøn og nem at have med at gøre, hvis man ikke har held med andre hortensie typer. I dag plantes der også et par stykker mere af dem her hos mig.
Hej Claus,
Jeg følger med stor glæde og til kæmpe inspiration med her på din side, og har også anskaffet med 'Limelight' og har den i krukke. Den var stor og flot samt frodig i løbet af sommeren, men allerede for et par uger siden begyndte bladende at gulnes og blomsterne visne - kan det mon være omslag i vejret? Ved du, om den kan stå ude i krukke dækket af granrios vinteren over - jeg har nemlig desværre hverken lys udestue eller drivhus..
Tak for en flot og inspirernede side!
Vh.Helle
Kære Helle - du kan godt lade din 'Limelight'' stå ude vinteren, Det tager den ikke skade af; Placer i en beholder, der kan tåle frost.
De visne blomster og ditto blade kan skyldes vandmangel (hortensier skal have meget vand) og også årstiden.
Her har du sørme helt helt ret, også min have forventes at blive mere perfekt næste år, og næste år, og..........
Og selvom det ikke altid bliver sandt, ja så tror jeg på det hvert år.
Åh, vad det låter fint, jag förstår att du är förväntansfull! Jag ser fram emot att få se bilderna på den färdiga planteringen!
Hälsningar
Katarina
Det, der er så fantastisk ved de "jordlodder" vi hver især har, er, at der findes så mange muligheder.
Anne Rolsteds have er en af mulighederne, der taler sit helt eget sprog til os.
Andre kan ikke få græs nok - eller blomster nok, eller andet.
Men det vigtigste er vist, at det er VORES EGET, og at vi efter bedste evne (og måske pengepung) formår at lave vores eget lille paradis.
Forstår så inderlig godt din glæde over alt nyt, der skal plantes, for hvor har englænderne ret i det ovenstående citerede notat.
Jeg glæder mig allerede til foråret, for nu er der lagt flere narcisser, allium og vibeæg.
Men samtidig har jeg det også lidt ligesom Stein, når jeg tænker på, at haveåret synger lidt på sidste vers, og vi går kulde og mørke i møde. Jo - en smule vemodighed findes også her!
Faldt i øvrigt forleden over en lille artikel på www.medicalnewstoday.com med titlen: "Soil Bacteria Work In Similar Way To Antidepressants".
Ikke noget at sige til, at man bliver afhængig af havearbejde, for vi går jo og sniffer serotonin, når vi går og roder i haven.
Hvilken fortræffelig foranstaltning!!!
Mange hilsner
Kære Karen - har lige fundet artiklen og glæder mig meget til at læse den. Det helsende ved havearbejdet er noget, der interesserer mig meget.
Visst är man som barn på julaftonen, längtar så att få sätta igång med planteringen.
Som du skriver trädgårdsmänniskor ser framåt i tiden när det och det skall blomma. Jag har satt frön idag av Sidenpion som kanske inte blommar förrän om 7-8 år. Om det gror något frö och blir till en planta.
Mvh.
Gunilla
Kære Claus
Hvis ikke jeg havde min have ville jeg gå til grunde. Den er det sted i verden hvor åndedrættet bliver let og sjælen løfter sig i jublen, som lærken på himlen en sommerdag. Haven er der, hvor alt min stress forsvinder. Om det så er regnvejr, er jeg nødt til at gå ud i den, for at føle mig rigtig levende og få trukket vejret helt ned i maven. Uden min have ville jeg ende på en lukket afdeling i en trøje med meget lange ærmer :o)) Der er ingen tvivl om at haven er den bedste terapi i en hverdag, hvor det går hurtigere en hurtigt. Så længe leve jordlodden, den er alle ejendomsskatterne værd.
Med venlig hilsen
Flora Danica
Send en kommentar