Forrygende frodighed

Som I nok ved, sidder jeg lige nu det meste af tiden i min havestue, hvor jeg er i frivilligt eksil for at skrive ’Mit haveliv’ færdigt.

 

Min udsigt ender ud i en urne med en gråløvet skønhed – Helichrysum petiolare, som desværre ikke har noget dansk navn. Det er en ud over alle grænser frodig plante, der hen over sæsonen vokser sig kæmpestor. Og som det fremgår af billedet, kommer urnen nærmest til at se ud som om, den koger over.

 

20100929_104507

 

Jeg bragte planten med hjem fra England for tolv-tretten år siden og var med til at introducere den på det danske marked, idet jeg skrev om den i min første bog – ’Krukker i haven’. Dengang var den ret svær at finde, men i dag støder jeg af og til på den i havecentre og på planteskoler i foråret. Jeg synes dog, at den fortjener at blive endnu mere udbredt.

 

20100929_104429 20100929_104441

 

Desværre tåler planten ikke frost. Så enten må den overvintres frostfrit, eller fornys til næste år.

 

Lad mig høre, om I kender planten. Der findes også en lidt mere sjælden limegrøn variant. Den vender jeg tilbage til.

15 kommentarer:

  1. Ja, kender den så godt. Findes også i en fliget udgave, mener jeg. Måske hedder den så noget helt andet? Jeg er iøvrigt helt vild med planter, der har gråt løv eller som har blade med flere farver. Jeg så planten første gang på Sofienholm for mange år siden. Sofienholm som ligger lige overfor Marienborg Slot. Sofienholm har et lille drivhus og en skøn park med både gamle og nye planter.

    SvarSlet
  2. Hej Claus

    Jeg købte faktisk en enkelt i foråret på din opfordring. Tror jeg læste om den i din første krukke-bog. Det var en bette en, som nu er på størrelse med den du viser oven for på dine smukke billeder. Den er dog begyndt at få lidt gule blade nu. Jeg satte den sammen med en lille gruppe lyserøde blomster, som den så rigtig dejlig ud sammen med. Den stikker jo sine lange arme ind i mellem omkringstående planter, så det bliver en fin helhed. Dejligt fif. Tak for det.

    SvarSlet
  3. Jeg har brugt helichysum som fyldplante i mine krukker i flere år. Synes det er en meget smuk bladplante, der lyser godt op i halvskygge. Desuden er bladene lækre at røre ved. Den gule variant er jeg aldrig stødt på, men finder jeg den, så skal jeg have den. Nå, pausen er færdig og lægge løgene kalder.
    PS. Selfølgelig vil vi hjælpe dig med navne på gode planteskoler. Du forkæler os så meget her på din blog. Måske er der nogen der har en god havehjemmeside, som du kan anbefale os bloggeren at besøge?
    Mange hilsner Madam Bæk.

    SvarSlet
  4. Hvor er den plante dog smuk i en urne:o)

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  5. Hej.
    Jeg vil lige nævne at den også findes i en småbladet, broget variant.
    Med venlig hilsen
    Helga
    www.idehaven.net

    SvarSlet
  6. Kære Helga - det har du fulstændig ret i. Der er også en lille småbladet grå.

    SvarSlet
  7. Denne er jeg også glad for å se, de få ganger jeg finner den i norske hagesentre! :-)

    SvarSlet
  8. Jeg købte en i foråret. Den har i løbet af sæsonen bredt sig ud over alle skønne bredder i sin krukke. Den væver sig sågar ind i nabokrukkerne. Et dejligt syn. Det giver en lethed og "tilfældighed", som jeg godt kan lide.
    Jeg vidste ikke, at den kan overvintre. Det vil jeg prøve. Tak for det.
    Jeg bruger den også i mine havebuketter til at give lethed. Det ser flot ud, når der stikker noget op i buketten.
    Mange hilsener, Marne

    SvarSlet
  9. Den limegrøn variant har jeg haft i krukker på huset med Flittig Lise, som nu er skiftet ud med hvid lyng.
    Hilsen Britta

    SvarSlet
  10. Kære Claus

    Jeg sætter den i store kurve på min terrasse. Den starter som ingeting og inden vi får set os om, er den udover alle bredder. Forrygende plante.

    Med venlig hilsen

    Flora Danica

    SvarSlet
  11. Hvor ER den smuk!! Tror da liige den skal på ønskesedlen :-)

    SvarSlet
  12. Kære Claus,
    siden du introducerede planten her i Danmark, har jeg hvert år et eksemplar i min have og bliver hver gang så utroligt glad for den. Jeg planter den alene og sammen med andre planter - eksperimenterer også med forskellige krukker etc.
    I Tyskland fand jeg navnet "Silberkaskade" og det ville da klæde planten at hedde fx. sølvkaskade på dansk - mon ikke du har også "retten" til at døbe planten med et dansk navn?!
    Last not least, 1001 tak for en dejlig, inspirerende og faktisk uundværelig blog.
    Kærlig hilsen
    fra Erika

    SvarSlet
  13. II met through my friend the "Helicriso petiolare"
    that I had bought a piece of his plan.
    Since then, I'm in love!
    As needs and prefers a sunny location
    almost drained soil drought, while suffering from stagnation
    and humidity.
    Very easy from cuttings, I have a big round bush
    garden from which proceeds always cuttings for new plants
    that adorn the garden.
    Your photos are fabulous and the idea of the pot raised the
    makes it attractive and valuable.

    SvarSlet
  14. købte en helicrysum petiolare i foråret, den er overvældende både i omfang og blomster, står i en kasse ved en mur og er ved at kravle op ad muren, men ville gerne vide hvordan den kan overvintres og om der kan tages stiklinger hej fra jonna

    SvarSlet
  15. Kære Jonna,
    Planten skal overvintres frostfrit. Du kan godt tage stiklinger, men det er ved at være lidt sent.

    SvarSlet