Kvalitetstid

I dag har jeg en af de sjældne dage foran mig, som jeg ofte ønsker mig. En dag, hvor jeg kun skal skrive og intet andet – jo, selvfølgelig skal jeg ind imellem lave mad, bage et brød, have syltet nogle tyttebær med æbler og et par andre småting. Men ellers skal jeg kun skrive på ’Mit haveliv’. Til midnat, mindst!

 

 

De sidste par dage har jeg skrevet en del om England her på bloggen, og I får da også et par stemningsbilleder i dag – blandt andet to smukke kvinder fra Barnsley House i Cotswold, ejet af Rosemary Verey (1919-2001), der boede her indtil sin død for små ti år siden.

 

 

Rosemary Verey var en af Englands mest læste havebogsforfattere, og jeg har bogstaveligt talt slugt hendes bøger. Især Making of a Garden fra 1995. Den handler om tilblivelsen af hendes egen have.

 

 

Lidt pudsigt er det at tænke på, at denne bog, jeg nu er ved at færdiggøre, er skrevet ud fra samme koncept. Retfærdigvis skal dog siges - for at I ikke skal tro, at jeg har fået storhedsvanvid – at min haveviden kun dækker en periode på cirka femten år, mens Rosemary Verey havde arbejdet med haver i hen ved halvtreds år, da hun skrev sin bog. Så at sammenligne mig og hende er lidt ligesom – ’sagde musen til elefanten’. Det er jeg helt klar over. Bare lige for at slå det fast.

 

 

I dag er der hotel på stedet. Haven er der stadig, men en del af ånden er væk. Heldigvis kan man stadig fordybe sig i Rosemary Vereys bøger blandt andet Rosemary Verey’s Good Planting Plans, Good Planting og Rosemary Verey’s English Country Gardens. Er sikker på, at I er flere, der kender dem.

 

 

Ved Barnsley House står et smukt gammelt tempel, som jeg totalt forelskede mig i og besluttede mig for at få bygget noget lignende i min egen have. Det blev til virkelighed sidste år. Det kan I se her – blot i noget mindre målestok. Nu venter jeg blot på, at det skal få patina.

 

 

Nu må I ikke tro, at ’Mit haveliv’ mest handler om England. Nej, det er haven her, der er omdrejningspunktet, og undervejs fortæller jeg om min måde at have have på, og selvfølgelig fortæle jeg om masser om planter – såvel nye som gamle.