Ren råhygge

Det er altså også skønt, når det begynder at blive mørkt om aftenen. Så kan man tænde et par stearinlys og hygge sig indendøre. Det gør jeg i fulde drag her i aften, efter at jeg har fået ryddet op op på ‘skrivebordet’ og nu er i gang med at skrive sidste halvdel af ‘Mit haveliv’. Det gik så godt i det tidlige forår, men så kom der så meget andet i vejen.

 

20100911_190854

 

Nu er jeg heldigvis kommet i gang med at skrive igen. Jeg er alene hjemme – det vil sige; mine to kongepudler ligger her for mine fødder. Lige nu er jeg ved at skrive om mødet med de engelske roser på Hampton Court Palace Flower Show. Det er som om, hele min havekarriere passerer revue, nu hvor jeg skriver på denne bog. For nogle forfattere kan det være en ensom proces at skrive, men ikke for mig. Især ikke nu, hvor jeg har bloggen og er i kontakt med så mange af jer, der læser mine bøger.

 

Det går rigtig godt med skriveriet. Inspirationen er der hele tiden, og jeg skal heldigvis ikke lede efter ordene. Det skyldes helt sikkert, at det jeg skriver, er så lystbetonet og kærlighedsfyldt. Jeg er i mit es, og måske bliver jeg siddende det meste af natten. Jeg har jo en deadline. Fredag d. 12. november bliver bogen præsenteret i BogForum, hvor jeg er at finde på Klematis stand helt frem til, at messen lukker søndag. Det kunne være hyggeligt, om nogle af jer kom forbi. Der er endda messerabat i disse dage.

 

BogForum er årets store bogmesse, hvor stort set alle danske forlag udstiller.

26 kommentarer:

  1. Hej Claus.

    Ja, jeg hører jo også til dem som elsker efteråret og vinteren - Holder i det hele taget af de skiftende årstider. De har alle deres charme. Glædet mig meget til din nye bog og regner da også med at bestille den igennem denne blog så du samtidig kan skrive en hilsen i den, hvis du da stadig har tid til det. Jeg håber lidt der kommer et kapitel el to om Anne Just, som jeg har været så heldig at møde flere gange og magen til imødekommen person skal man lede længe efter. Og det ku også være lidt sjovt hvis du skriver om hvordan du har "lagt" din have på nettet med denne blog. Men nu er det jo ikke mig men dig som skriver denne bog, så jeg må hellere stoppe med alle mine "gode" ide'er ;-)

    kunne du ikke skrive lidt om dine hunde her på bloggen - kan de godt lade være med at grave ting og sager op el ned i haven???

    Fortsat go' skrivelyst
    Bo

    SvarSlet
  2. Kære Bo,

    selvfølgelig kommer jeg da til at skrive om Anne. Det kan slet ikke undgås, når det handler om mit haveliv. Og naturligvis har jeg stadig tid til at skrive en hilsen til dig/jer.
    Jeg skal nok vende tilbage til hundene her på bloggen ved lejlighed.

    SvarSlet
  3. Åååhh!! Jeg gleder meg helt ustyrlig til den boken Claus!!Du gir så meget inspirasjon og du har en så veldig god smak når det gjelder hage og interiør:)Helt i min stil;) Kan du ikke vise et bilde av dine kongepudler??
    Ha en god kveld.
    Mvh Ellen

    SvarSlet
  4. Jeg fulgt bloggen din fra tid til annen, og det er veldig interessant lesning! Nydelige bilder! Du har en fantastisk hage, med et mangfold av vakre planter. Selv prøver jeg å få skikk på en gammel have, som er blitt neglisjert i mange år. Nå skjer her saker og ting, som er til det bedre syns jeg!
    Lykke til med skrivingen!

    SvarSlet
  5. Vist er vi forkælede (jvf. det forrige indlæg)- alle os, der følger din blog. De fleste har vist prøvet det dér med at stampe i gulvet (måske ikke sådan bogstaveligt) hvis ikke man får dét, man gerne vil have. Lige nu og her!!
    Jeg vil kalde det "selvforkælelse", når det om ikke så længe bliver muligt at anskaffe sig din nye bog. Så kan man sidde i sofaen - læse og nyde og drømme tiden væk. Nøjagtig som det har været tilfældet med dine andre bøger. Skriv endelig videre - men husk at holde en pause og pas på dig selv.
    God søndag til dig og alle, der følge med på din blog. Venlig hilsen

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare hyggeligt at gå ind på din blog hver dag! Altid skønne billeder og inspirerende tekst. Jeg kan se, at du forstår at nyde livet i fulde drag, både inde og ude. Hvor dejligt at sidde og skrive i havestuen. Jeg er selv så heldig at kunne arbejde hjemme og sidder ofte i min havestue med computeren. Vil lige fortælle at her i byen er vi så heldige at have en planteskole med en vidunderlig cafe, hvor der serveres cafe latte, hjemmebag og frokost. Det er bare dejligt at cykle derud og nyde en latte blandt alle blomsterne og så måske tage en plante med hjem.
    Jeg glæder mig til alle de nye bøger, de skal helst sikkert skaffes fra Danmark.
    Lisbeth Lundgard, Half Moon Bay, Californien

    SvarSlet
  7. Kære Lisbeth - sad lige og tænkte, HVOR findes den planteskole. Det lyder godt nok hyggeligt. Men så så jeg, at det ikke er lige her i nærheden. Englænderne er også rigtig gode til den slags. Mere af det i Danmark, tak.

    SvarSlet
  8. Ville også elske et par ord om dine hunde og hvordan de passer ind i haven.... har selv 2 store hunde, så der er blevet justeret lidt hist og pist i haven, for det er vist nemmere end at ændre hunde-vaner :-))
    Go' søndag til alle
    Helle

    SvarSlet
  9. Så härligt det måste vara för en författare när orden bara kommer till en. Förstår också att du måste bli väldigt glad och inspirerad av vad du tänker och minns. Dina böcker utstrålar det och när man läser vad du skrivit så upplever man det samma!!!!
    Lycka till
    Ha det gott
    Carina

    SvarSlet
  10. Gleder meg vilt til boken din:) Jeg liker også godt høsten, eller egentlig alle årstider med deres skiftninger i hagelivet. Og nå er det godt om kveldene å krype opp i sofaen med en god bok:) Venter i spenning:) klem

    SvarSlet
  11. Hej Claus, ja nu kan VI snart ikke vente mere på dig bog, men det er jo fint at den udkommer i den mørke tid hvor der er blevet mere tid inde hygge end ude i haven. Hvis du søger et hyggeigt sted med staudesalg, kaffe og hjemmebag kan jeg da anbefale at du besøger Staudecafeen, næste gang din vej falder forbi Nordsjælland. God søndag

    SvarSlet
  12. Hej Claus
    Det med levende lys er noget af det bedste ved "vinterhalvåret". Jeg sætter ind imellem levende lys op flere steder i haven, og nyder så at stå i køkkenet og se på det lidt eventyrlige syn ned gennem haven. Lidt besværligt at slukke inden sengetid, men dejligt.

    SvarSlet
  13. I aftes hyggede jeg med stearinlys, HAVEDRØMME og en stor bunke strygetøj. Det var ikke så skidt endda:)
    God søndag.

    SvarSlet
  14. Kommer helt bestemt den 12.nov. så jeg endelig kan få lejlighed til at hilse på dig. Jeg kender ingen med så megen varme og personlighed som dig.

    Hilsen Janne fra Greve

    SvarSlet
  15. Kære alle - tak for søde ord, om at I venter på min bog. Det gør jeg også.

    Kære Anne Gine - hvor ser dit sted hyggeligt ud. Har lige googlet dig og Staudecafeen. Glæder mig til at se flere billeder fra din have.

    Kære Janne - hvor hyggeligt, at du kommer ind på BogForum. Husk nu at give dig til kende.

    SvarSlet
  16. Ville ønske, at jeg kunne sige velkommen til mørket. Men til trods for, at jeg er barn af oktober måned, er det ikke tilfældet.
    Jeg hælder mere til Benny Andersen's & Henrik Nordbrandt's syn, og det kan ikke gå hurtigt nok med forårets komme. Fra november til marts ville jeg gerne kunne gå i hi.
    Men hurra for dem, som ikke har det som jeg. Det er jo dem, som holder "liv i kludene" - og du er altså en af dem, så tak for det!
    Glæder mig overordentlig meget til din bog, der forhåbentlig kan holde vintertristheden nede!
    Lyse søndagshilsner

    SvarSlet
  17. Kære Karen - åh, det må være trist, hvis man bliver lidt tungsindig om vinteren. Desværre/heldigvis er vi indrettet forskelligt. Jeg er så heldig at have mit arbejde herhjemme, så jeg mange om dagen kan gå ud og 'optage' en portion dagslys og lagre det.

    SvarSlet
  18. Kære Claus!

    Tak for det hyggelige billede fra forfatterens arbejdsrum:o) Dejligt at høre, at det går rigtig rigtig godt med skriveprocessen. Som så mange andre, glæder jeg mig helt usigeligt til "Mit Haveliv" udkommer. Den vil forsøde de lange mørke efterårsaftener.

    Som læser kan man netop mærke, at dine bøger emmer af skrivelyst og en stor stor kærlighed til emnet. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan ordene står i kø for at blive nedfældet, for det er nu engang sådan at det hjertet er fuldt af, løber munden/tastaturet over med.

    Ja, stearinlys må der til her i den mørke tid, der kommer. Masser af stearinlys!!

    Kære Karen:o)

    Når jeg vinder i Lotto eller arver en hidtil ukendt millionæronkel i USA, så køber jeg som det første et vinterrefugium et varmt, solbeskinnet sted, med masser af dagslys og blomster. Så inviterer jeg dig ned til mig og så skal vi sidde og læse Claus` bøger og følge med her på bloggen:o)

    Kan godt se det meget meget smukke i årstidernes vekslen og ville meget nødigt undvære det. Men november, december og januar kunne jeg godt tænke mig, at tilbringe andetsteds i verden, da vintermørket påvirker mig meget negativt.

    Det bliver faktisk en stor hjælp og trøst at kunne følge denne herlige blog i vinterhalvåret. Den giver også et kæmpe endorfin-boost og en glædesrus og det skal du have en STOR tak for , Claus:o)

    Har vi så en aftale, Karen?:o) :o) :o)

    Mange søndagshilsner til alle,
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  19. Der findes ikke den tid på året, hvor jeg ikke kan finde en charme. Det skulle lige være januar, som ofte får mig til at længes hjerteskærende efter lyset lige indtil der falder lidt sne, som ligesom mangedobler det lys, der nu engang er. Derfor lader jeg ofte min sparsomme julebelysning ude sidde indtil foråret, fordi den dog skaber en stemning. I bund og grund handler det for mig om at indrette sig på årstiden og finde de glæder, der passer den bedst. Og jeg går lidt i hi efter nytår - sover lidt mere og omgiver mig med varme strikkerier til nær og dem, som ingen strikketante har på de danske gader og veje.

    Men årstiden netop nu er for mig essensen, det er livets højdepunkt en gang om året, når høst forenes med det kommende års glæder og forventninger. Det er naturens festfyrværkeri af varme farver og lange, smukke skygger - ikke mindst når solen kaster bladenes og grenenes bevægelser ind gennem vinduerne først og sidst på dagen. Det er en voksende samling af forskellige aflagte lanterner, som udendørs bliver tændt for at lede vejen for gæster på deres vej ud eller ind, kastende et skær over konturer, som frister fantasien om de underjordiske, nisser, alfer og hvad der ellers måtte være af eventyrlige skabninger. Det er de smukke løg, der begraves for om ganske kort tid at sende en spire op, som kan give en helt usigelig lykkefølelse, hvis den bliver fundet omkring nytår, når vinen skal beskæres og et par kander vand slæbes ind i drivhuset. Det er alle de røde kulører, der sniger sig ind i hjertet og gemmer sig dér til hjerternes fest, inden jeg med jubel og forventning tager taknemligt imod endnu et år, som knapt er begyndt, før næsen begynder at søge i bladbunkerne efter den første Vinterblomme eller -gæk.

    Det er tiden nu, hvor jeg deler af min skat, mit overskud med venner, som glædes derved. Og små pakker kommer langvejsfra med en hilsen og ønsket om at få en plads i min have, som netop er bestemt for den eller dem. At jeg så næste år ved denne tid måske finder ud af, at pladsen ikke var så velvalgt og resolut graver op og planter andetsteds, det ændrer ikke ved lykken ved at nogen har tænkt og/eller tænker på mig, som jeg tænker på ham eller hende, når planterne næste år skyder op og spreder minder.

    Og sådan kunne jeg blive ved *smiler forlegent* til længe efter, at den sidste har fået nok - og måske allerede er hægtet af nu, med en kvalmende fornemmelse af, at ingen kan begejstres SÅ meget over en tid, hvor "alt er i forfald". Imens sidder jeg stille og glæder mig over min gave, som det må siges at være at føle sig så beruset, mens sommeren synger på sit allersidste vers for i år. Jeg føler virkelig med alle, som bliver tynget nu - gid jeg kunne give min glæde videre...

    Jeg ønsker resten af dit bogskriveri rigtig god vind, kære Claus! Jeg er sikker på, at den bliver god. Og kan jeg få min hjemrejse fra Fyn den 12. november til at passe sammen med, så kigger jeg forbi BogForum.

    Hjertelig Havens Dag fra Solskinøen

    SvarSlet
  20. Haven på Lindholm12. sep. 2010 kl. 19.18

    Puhha, endelig lykkedes det mig at finde ud af, hvordan man gør. Dejligt at vide at ord skaber billeder og billeder ord. Held og lykke med "billedmageriet"

    SvarSlet
  21. Det lyder hyggeligt.
    Det er rigtig begyndt at blive efterår, ikke fordi det er forfærdelig koldt. Men der er ligesom en snert af efterår i luften.
    Men kunne du ikke også lige lave en fotoreportage med dine kongepudler?
    Det kunne være ret sjovt at se haven og husets dyr. Nu har vi jo allerede set de flotte duer. :)

    SvarSlet
  22. Kære Zeb - du skriver bare SÅ godt og beriger denne blog med så meget positivt stof. Tak, tak fordi, du deler alle disse sanselige iagtagelser med os. Det er en stor glæde.

    Kære Tante Grøn - dette gælder også dig.

    Tak I to skøne kvinder!

    SvarSlet
  23. Zep, du er jo den rene poet:o) Og det var ikke kvalmende at læse din livsbekræftende kommentar, tværtimod:o) Det gav istedet en god portion appetit, livsappetit:o)

    Jeg synes også, at der findes en stor skønhed i forfaldet, som langsomt begynder at anes i haven og naturen nu.

    Du har jo allerede givet din glæde videre nu....og tak for det.

    Ssscccchhh.....Claus skriver! (Endnu en vidunderlig bog til os:o)

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  24. Selv årsag!

    Og ja Tante Grøn, jeg skal nok slå lyden fra på tastaturet ;-)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  25. Selv tak Claus, for ALT det smukke og positive du deler med os:o) Din blog er en stor gave til alle vi havetossede:o) Den bringer solen frem på en gråvejrsdag som denne:o)

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  26. Til alle der har skrevet til dette indlæg:

    Hvor er det livsbekræftende at få så mange forskellige bud på hvad der er godt ved denne årstid og den vi går i møde. Tak til alle for det:-)
    Jeg er ikke engang særligt vintersky, men derfor kan det altid være godt lige at stoppe op, og mærke efter at det faktisk ér godt!

    Bedste hilsner fra Lisbeth K.

    SvarSlet