Rosen, alle spørger om

Rigtig mange har sendt mig private mails og spurgt om en rose, som jeg viste på tv i ‘Drømmehaver’ for et par udsendelser siden. Det handler om en historisk rose, der – når den ældes – bliver næsten blålig. Navnet kom ikke med i udsendelsen. Men her er det – den hedder ‘ President de Seze’.

 

_080618_0443

 

Nogle gange føler jeg mig lidt ignorant; men jeg har ikke tid til at svare på private mails. Selv om jeg skriver på bloggen, at man ikke må regne med svar på mails, får jeg rigtig mange alligevel. Jeg bruger i stedet energi på at svare på bloggen, for så er I mange flere, der får glæde af svarene. Håber, at I forstår.

14 kommentarer:

  1. Det er da helt klart Claus - ellers kom du jo aldrig ud i din have og det ville da være synd!!!

    SvarSlet
  2. Guuuud...jeg er MÅLLØS:o) Nej, nu MÅ jeg altså have lavet den spærring på Rosenposten.....................................- når jeg har bestilt "President de Seze":o)

    Mange letfristelige hilsner fra en stor rosenelsker,

    TANTE GRØN

    PS: Hvilken farve har den inden den ældes? Jeg tør ikke gå ind og søge på den. Det går virkelig ikke. Har ryggrad som en regnorm når det gælder "rose-shop-stop".....

    SvarSlet
  3. Smuk rose, men den kommer ikke på min liste. Alle de roser, som jeg har haft og det er mange, har fået syge, så jeg må ikke have rosenfingre :-)

    Claus, jeg er lidt ked af, at høre, at folk ikke rigtig har forstået, at du ikke har tid til at besvare private mails. Jeg ved med frivilligt arbejde, at giver man folk lillefingeren, vil de have hele armen. Jeg har på egen krop mærket det, da jeg sad i bestyrelse i en sygdomsforening, hvor jeg blev bombaderet med mails, da jeg gik for at være en af de hårdest ramte her i landet. Det medvirkede at jeg blev nød til at sige fra, da jeg ikke havde tid til familien, dyrene og haven. Kære Claus, jeg håber ikke, at du når der til, at du vælger, at lukke bloggen ned pga folks manglende respekt. Det tror jeg mange vil blive ked af, men hvis folk ikke vil respektere dine manglende svar på mails, så forstår jeg det. Døgnet har kun 24 timer, og de fleste af os har også et liv uden for nettet.

    Skulle lige have luft, med chancen for verbale klø.
    Madam Bæk.

    SvarSlet
  4. Jeg er ved at grave bambus op (pyyyhhh), så jeg kan etablere et rosenbed istedet for den halvdøde bambus :-)) Jeg har bestemt mig for endnu et bed med historiske roser og der findes så mange smukke gallicaroser, som ovenikøbet er nøjsomme, mht. jordens kvalitet. Findes der mon en medblogger, som ved hvilke gallicaroser, som passer sammen??

    SvarSlet
  5. Den var jo helt nyyydelig, og hadde vært perfekt i mitt blålige bedd foran huset:)Tar sjansen og går inn og søker på dens herdighet:)Kanskje det hopper i shoppe kurven:)

    SvarSlet
  6. Det er da det sidste man kan kalde dig. Altså ignorant. Bare den inspiration man får ved at kigge med på bloggen!! TAK for det!!
    Tak-fulde hilsener Bente J. Elmbjerg

    SvarSlet
  7. Jeg vil også tilslutte mig koret af opfordringer til at respektere, at Claus ikke bør modtage mails med spørgsmål, da man naturligt som givende menneske føler et sting af "dårlig samvittighed" over ikke at kunne afsætte tid til at besvare ang. emner, som interesser én. Jeg er næsten sikker på, at afsenderne slet ikke har set det på den måde, men impulsivt har sendt spørgsmålet afsted - måske, fordi de ikke vidste, hvor de ellers skulle finde svar.

    Stil istedet spørgsmålene her, hvor vi alle har glæde af dem - og måske endda kan hjælpe med svar. Og til mere generelle spørgsmål, kan jeg anbefale div. have- og blomsterfora, hvor der er flere om at finde svarene.

    Hjerteligst med stor tak for indsatsen her til Claus!

    SvarSlet
  8. Smuk rose, hold da op -endnu en til listen af både roser og stauder, inspireret her fra din side! Ved samme lejlighed vil jeg lige sige tak for et hurtigt svar, jeg fik på et spørgsmål ang. 'Limelight'for nylig. Fik svar samme dag, jeg skrev mail'en her på bloggen - så ignorant - nej, det kan man ikke kalde dig, tværtimod, til stor glæde for alle os, der læser med og lærer/inspireres her! Så du har helt ret, Claus, spørgsmål og ditto svar her på siden, får vi meget ud af..tak for det.
    Kh Helle

    SvarSlet
  9. "Man bli`r rørt,
    hvis man bli`r spørt.
    Men man bli`r led,
    hvis det bli`r ved"

    -Piet Hein-

    Regnvejrshilsner fra TANTE GRØN

    SvarSlet
  10. Så flott at du velger å dele med oss alle. Det er ikke bare inspirerende å følge din blogg, men også utrolig lærerikt.

    SvarSlet
  11. Tilslutter mig koret - det er helt OK !
    Synes det er helt fantastisk, hvad du overkommer og hvor er det dog utroligt skønt at du deler det alt sammen med os gennem blog, bøger, radio og TV.
    Men forsøg nu at passe bare en lille bitte smule på dig selv ! Ikk' ?
    KH. Sanne O.

    SvarSlet
  12. Kære Claus

    Jeg har flere gange spurgt om det ene og det andet her på bloggen og en enkelt gang på mail. Stort set samlige gange har du svaret mig og det er en enestående oplevelse hver gang. Bare det at du tager dig tid til det er imponerende :o)) Så du har min dybeste respekt og beundring og kan da aldrig blive kaldt for ignorant. Og så til rosen - suk, du må altså snart stoppe, for ellers skal lønnen bare sendes til diverse plantecentre og hjemmesider :o)) Ønskelisten er uendelig og p.t. står der drivhus øverst på den - også inspireret af dig. Så du kan godt regne ud at du er et noget dyrt bekendtskab :o))

    Med venlig hilsen

    Flora Danica

    SvarSlet
  13. Tilslutter mig ganske Zep's og Madam Bæk's kommentarer vedr. din udtalelse om at føle dig som en ignorant. Og som Zep skriver findes deciderede have- og blomsterfora, oprettet netop mhp. spørgsmål og svar.
    Det har vist aldrig været meningen med denne blog.
    Er i forvejen ganske imponeret over, hvad du når at kommentere her på din skønne blog. Jeg er fuldt ud klar over, at du brænder for "sagen", men dette kræver dog både tid og kræfter, og privatlivet skal vel også passes.
    Men vi kan jo ikke få nok......!!!!!

    Nu må du snart ikke vise flere underskønne roser! Det ender jo med, at jeg bliver nødt til at flytte og bytte rådyr m.m. ud med roser, roser, roser. Og DET bliver dyrt!
    De hjerteligste hilsner

    SvarSlet
  14. Du! Ignorant? Hvordan i Alverden kommer du på den tanke. Her deler du ud, giver os indblik, begejstrer, formidler - jeg kunne blive ved med +-ord og er MEGET glad for at have mulighed for at få del i det hele.
    Til Flora Danica - skynd dig at få etableret et drivhus, du vil aldrig fortryde det. Og byg det endelig ikke for lille.
    Venlig hilsen

    SvarSlet