De smukkeste blade

Her i efteråret har jeg særlig fokus på løvet i haven, og som jeg før har fortalt, holder jeg dag for dag øje med det tiltagende forfald og glæder mig til den pause, vinteren snart giver.

 

claus20101013_075714 claus20101013_075750

 

Her er billeder en af mine yndlingsbuske, Cercis canadensis ’Forest Pansy’, og når jeg nu bringer den på bane, er det fordi, den på denne årstid får de smukkeste næsten orange blade.

 

claus20101013_075738

 

Busken med de hjerteformede blade står i skovhaven, hvor solens stråler ikke når ned mere på denne årstid, og derfor er der rigtigt fugtigt derinde, Det giver en helt særlig stemning. Især på billeder.

4 kommentarer:

  1. Uha, der rammer du lige mit bløde punkt. Har sagt det før, men gentager gerne mig selv - jeg elsker efteråret. Det skønne forfald. Jeg nyder når haven skifter til efterårsdragten, hvor de gyldne farver langsomt, men sikkert, overtager efter sommerens flotte farveorgie. Haverunden i den friske klare luft er et must hver dag. Selv krukkerne har iklædt sig deres efterårsdragt - lyng og prydkål står side om side. Og når, som det allerede er sket her på fyn, frosten lægger sit fine hvide skær over det hele, ja så er jeg solgt. Jeg priser mig lykkelig over at leve i et land, hvor naturen er så omskiftelig og hver årstid har sin charme.

    /Bo

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Så smukke billeder. Rigtig stort tillykke her fra mig, med den flotte pris. Dejligt at du har medvirket til, at folk er kommet ud af deres samtalekøkkener og ditto badeværelser. Frisk luft og jord under neglene. Velfortjent pris på rette sted.

    SvarSlet
  3. Kære Claus,
    Billederne i de to seneste indlæg er jo ren poesi.
    Bedste hilsner

    SvarSlet
  4. WOOWWW!
    Sikke nogle billeder - både i dette og foregående indlæg.'Forest Pansy' står allerede på ønskesedlen her og jeg må da også bare have en 'Falstaff' til det mørke bed.
    Du er sandelig et "Dyrt", men absolut dejligt bekendtskab.
    KH. Sanne O.

    SvarSlet