Der skal ikke så meget til

 

Når man laver mad, gælder det ofte, at man ikke skal bruge for mange forskellige ingredienser. Så overdøver de hinanden rent smagsmæssigt.

 

Jeg hørte en gang Prins Henrik sige, at der højst skal fem slags grøntsager – gerne færre – i en salat. Det tænker jeg ofte på.

 

claus20101010_112556

 

 

Sådan er det også med buketter. Nogle gange går jeg helt amok (overdrivelse fremmer forståelsen), men når jeg laver buketter sådan for almindelig hygges skyld, begrænser jeg ofte brugen af blomster og supplerer gerne med blade.

 

claus20101010_112711

 

Til denne buket har jeg blot brugt tre bestanddele: Dahlia ’David Howard’, montbretia ’Emely McKenzie’ (som er lav og ret sentblomstrende – et must i flammebedet) samt elefantgræs og –frøstande.

 

claus20101010_112621

 

Og endelig må jeg nævne, at vasen også er af ret stor vigtighed for mig. Her har jeg heldigvis et ret stort ’håndlager’.

10 kommentarer:

  1. Jeg som ikke er vild med orange - blir' altså nødt til at overgive mig!
    Godt nok en lækker efterårsbuket, du har strikket sammen dér!!
    Vasen er så smuk til - ja ja så mangler vi bare lidt græskar ved foden, så er det billede total halloween.......
    Tak

    SvarSlet
  2. FANTASTISK! Den skønne buket måtte sandelig gerne, pynte på mit bord ;-)

    SvarSlet
  3. Claus, du er for sej:o)

    Der er altså noget Karen Blixensk over nogle af dine kreationer! Det gælder også denne. Forrygende flot:o) Den dahlia er simpelthen noget af det smukkeste.

    TANTE GRØN og blog-katten Findus, der altid sidder på skødet af mig, når der blogges:o)

    SvarSlet
  4. En nydelig bukett i en flott vase som passet helt perfekt! Det er nok riktig at en ikke skal ha for mange farger i en bukett, for det blir fort kaotisk! Gress er jeg blitt veldig glad i, og flott bladverk også! Jeg har nok mye å lære, og følger gjerne med videre her =)

    SvarSlet
  5. I love the orange bouqet.Warm colours for autumn.

    SvarSlet
  6. Mit vaseskab.

    For mange år siden fandt jeg en uglevase på et loppemarked. Vidste at jeg havde set såden en før, men hvor var det lige? Kom efter en tid på at det var på Rungstedlund. Og den er i Berings bog: Bering, Blixen og blomsterne.
    Nå men den - uglevasen - satte fut i en allerede igangværende vasesamler-mani. I mit orangeri har jeg et helt glasskab med vaser af alle typer og størrelser, fra til en enkelt, lille blomst til de helt store buketter.
    Jeg laver buketter på to måder: enten er det blomsterne der bestemmer valget af vase eller også har jeg valgt vasen og finder så de blomster der passer til den.
    Apropos uglevasen - så kostede den 5 kr.

    Så gå vasejagt på loppemarkederne.
    Hilsen Helga

    SvarSlet
  7. Kære Helga - dér gjorde du en meget god handel. Tillykke ... Jeg finder også mange skøne ting hos marskandisere.

    SvarSlet
  8. Wow - for en fantastisk buket.
    Og så lige på min fødselsdag - så tak for den!
    Ja, den er naturligvis ikke kun til mig, men man har jo lov at bilde sig ting ind i dagens anledning!
    Jeg har sagt det før og siger det igen. Du går Karen Blixen i bedene.
    Buketten er jo "dristig" i al sin asymmetriske skønhed, og vasen er faktisk lige så "dristig" - for på min skræm er den laksefarvet.
    Hvilken kombination!
    Det er det, der bl.a. får én til at síge wow!!
    Mange solrige mandagshilsner

    SvarSlet
  9. Kære Karen - hjerteligt tillykke. Hos os er det smukt vejr, så du har vist været artig.

    SvarSlet