En variant

Forleden viste jeg Helichrysum petiolare; den skønne gråbladede plante, som på en sommer kommer til at fylde en hel masse. Jeg var glad for at høre, at I var flere, der havde erfaring med den og tilmed var glade for den.

 

claus20101005_090810

 

Jeg nævnte i den forbindelse, at der også findes en limegrøn variant. Den hedder ’Limelight’, og det er den, der pryder billederne her.

 

claus20101005_090802

 

Læg i øvrigt mærke til, hvordan mine før alt for lyse og pæne søjler med tilhørende skåle, nu begynder at få patina. Jeg er ret sikker på, at vinteren vil gøre endnu mere ved sagen.

5 kommentarer:

  1. Det sjove ved patina er, at den billedgør tiden.

    SvarSlet
  2. De søjler og krukker dér er bare skønne, jeg kan forstå, at de er ret nye, men ligner et levn fra forlængst svundne tider. I din have er de perfekte, men jeg er lidt bange for, at de vil tage sig lidt for prangende ud i min beskedne have... planten kender jeg i den grålige udgave, men denne her er dejlig frisk.
    Jeg er faktisk blevet lidt afhængig af disse daglige besøg i din have,som byder på en masse skønne, skønne billeder, fif og oplysninger! Rigtig godt tilbehør til kaffen - feder ikke og tilmed gratis (hvis man bestemt ikke regner udgiften til alle de ønsker ja, endda tvangstanker man går hen og får med).
    Ja, og som en hel del andre glæder jeg mig, til bogen udkommer, bare sidde der og bladre og kigge. De foregående udgivelser er omtrent tyndslidte!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  3. Denne limegrønne variant er helt vidunderlig.
    Det er da lige før, der er mere spil i den udgave end i den helt grå - såfremt det da ikke skyldes din måde at fotografere den på.
    Den må jeg have til næste år i krukkerne foran huset, idet der bl.a. plejer at stå lidt "Dalby'ske" cremegule planter!!

    Apropos patina. Hørte engang en kvinde sige: "Patina - er det noget man smører på?".
    Bedste hilsner

    SvarSlet
  4. Til dels kan man smøre patina på. Fik sidste år en ny terracotakrukke, der var for "pæn" i forhold til de gamle. Så smurte jeg yoghurt på krukken og på megt kort tid fik den de alger eller hvad der nu er, der indgår i patina

    SvarSlet