Jeg elsker bar jord

Men kun om efteråret og vinteren. Resten af sæsonen skal den dækkes . Helt!

 

20101015_071942

 

At kreere et smukt og velfungerende staudebed er et af havelivets sværeste discipliner, og ønsker man at opnå et udtryk, der er mere end blot middelmådigt, må der hele tiden arbejdes med ’maleriet’.

 

20101015_071903

 

På denne årstid bruger vi mange kræfter og god energi på at replante bedene. Dele og flytte planterne. For kun på den måde kan bedene perfektioneres.

 

20101015_071925

 

Sæsonen igennem har jeg en notesbog i min forklædelomme, og her noterer jeg dagligt, hvilke farver, der vil klæde hinanden; hvilke planter, der måske er blevet for store og derfor bør deles: hvilke planter, der bør flyttes, fordi de måske står for lyst eller for mørkt. Og meget, meget mere.

 

20101015_072009

 

Jeg synes, det er så fascinerende, at man kan bruge denne ellers lidt stille tid rent havemæssigt til at få udført alt dette. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan bedene bliver til næste år. Helt sikkert endnu bedre.

12 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Efter al din inspiration og livsglæde kunne jeg også tænke mig at kreere et smukt bed. Du skriver, at det er et af de sværeste discipliner i haven. Så man bliver lidt nervøs over at gå i gang.
    Jeg ønsker at kreere et BLÅT bed. Et blåt bed der blomstrer fra tidlig forår til sen efterår på en solrig plads i haven. Og gerne med alle de stauder som du omtaler, og som jeg også selv elsker:
    Violfrøstjerne
    Sommerfuglebusk
    Geranium (Rozanne)
    Oktober stormhat
    Floks
    Og?
    Ikke hortensia, de står et bestemt sted for sig selv.

    Jeg ville sådan håbe på, at du i din blog ville lave et emne om kreering af blomsterbede. Du har jo med alle dine indlæg gjort os lidt entusiastiske, lidt krævende.
    Det jeg tænker meget på er, om man bare kan plante planterne lidt symmetrisk ind i mellem hinanden? Eller om de høje planter skal stå bagerst?
    Eller er det noget du skriver om i din nye bog, måske??

    Mange hilsner

    Mette Marie

    SvarSlet
  2. Kære Mette Marie - ja, i min nye bog - 'Mit haveliv' skriver jeg noget om komposition, men giver ikke ligefrem en opskrift på, hvordan man skaber et bed.

    Men et af mine grundprincipper er at gentage den samme plante flere steder i bedet. Hellere mange af få planter end omvendt. Og nej, man behøver ikke altid at plante de høje stauder bagest, men gerne rundt omkring i bedet. Overvej evt. at lave en sti, som man man gå hele vejen rundt om bedet.

    Mht til isnpiration kommer der i min næste bog hundredbvis af billeder og ligeså mange plantenavne, så der skulle nok være noget at inspireres af.

    SvarSlet
  3. Kæreste Claus

    Jeg blev helt skræmt af din oveskrift, troede at du var blevet alvorlig syg - bar jord?!
    Jeg synes godt nok at denne årstid er svær, jeg har det som om der er nogen der har tyv-stjålet MIN sommer... Hvor blev den af? Det gik hurtigt ned ad bakke, eftersom min have ikke havde brudt sig om mit fravær i ferien i sommer... Det er så skønt at have dig og din vidunderlige have få klik fra mig... Denne blog her er bare den vildeste havebog man kan forstille sig - der kommer jo hele tiden nye sider i den... Du er jo en sand troldmand - vores allesammens Claus "Potter" Dalby...

    Bedste hilsner
    Cathrine

    SvarSlet
  4. Hej Claus,

    Jeg er også i fuld gang med at rykke rundt i bedene og lægge løg, får jo hele tiden nye gode ideer fra din blog til planter som MÅ prøves :-) Men jeg får hele tiden hakket forårsløg over og gravet dem op, hvordan bærer du dig ad med alle de løg som du har ?

    Mange hilsner
    Chili

    SvarSlet
  5. Kære Chili - hvor der handles, der spildes. Men jeg bliver RIGTIG ked af det, når det sker.

    SvarSlet
  6. Hej Claus.

    Tak for en inspirerende blog, takket være dig er jeg dette efterår ikke gået kold i haven her sidst på sæsonen og bare ladet stå til. Jeg har lige lagt 200 blomsterløg i staudebedet og har indtegnet hver enkelt staude på en plan over bedet og fået delt og omrokeret.... Det bliver det flotteste bed næste år! Nu har jeg godt nok lagt løgene, men har forsøgt at blande sent og tidligt blomstrende løgvækster, der harmonerer i farven... er det mon måden at gøre det på? Er der nogle løg, som er flerårige udover de botaniske? Mener du har nævnt Spring Green, som eksempel og den ligger i bedet. Med hvad med pinseliljer? Har læst et eller andet sted at chancen for at de kommer igen og igen bliver større, hvis man lægger løget lidt dybere, men har ikke lige afprøvet teorien. Kommer du nærmere ind på det i nogle af dine bøger?

    Ville egentlig bare fortælle, hvor motiverende din blog er. Den har i al fald kickstartet mig mange gange, når jeg ikke lige ved, hvor jeg skal begynde og slutte i haven. Så tak for det.

    De bedste hilsener Mette E.

    SvarSlet
  7. Kære Claus.
    Hvor blev jeg glad for at se dine billeder i dag - for sådan ser mine bede også ud nu.
    Rodede, visne og grimme med masser af bare pletter. Jeg kan næsten ikke klare det - men ved jo, at det er en nødvendighed - og at det bliver flot til foråret igen.
    I øvrigt kom mine eksemplarer af de flotte kataloger fra Plants of Distinction i dag. TAK for det link - de er skønne som den dyreste havebog at kigge i!
    Jeg skal have den og den - og den pose frø, skal jeg!:-)
    Glimrende vinterunderholdning - knus fra Marianne
    PS: Smuk, smuk header du har fået i dag!:-)

    SvarSlet
  8. Kære Claus Jeg kender én, der DYRKER jord! Min søster, som bo på en lille norsk klippeø, faktisk på toppen af urfjeldet med kælderen dynsmitsprængt ind i det, så når der skal sås eller plantes, foregår det i et lavt hul i klippen fyldt med jord 'dyrket' af køkken- og haveaffald og aviser. Men tro ikke, at haven blot består af jord og klipper. Der er store træer, masser af roser og hortensier og rhododendron og ... og ... og... meget frodigt.
    Jeg har skrevet lidt om det på min hjemmeside www.danishknitdesign.com i november 2009 sidst i indlægget, og jeg har også sat et billede på af den Monet bro, som svoger og nevø har lavet og spændt ud over den kløft, som giver adgang til huset.
    Happy Gardening
    Jytte











    Happy Gardening
    Jytte

    SvarSlet
  9. Kære Jytte - hyggelig historie. Nu har jeg været inde på din hjemneside, hvor jeg blandt andet har det broen. Flot ...

    Dit strikdesign er da også helt sublimt. Smuk, smuk klassisk og tidløs stil.

    SvarSlet
  10. Kære Mette - narcisser - deriblandt pinseliljer - er rigtig længelivede og kommer igen år efter år. Tulipaner er det sværere med. Men 'Spring Green' er flink til at komme igen. Ja, det er en fordel at lægge løgene dybt.

    Du spørger til mine bøger, og jeg kan fortælle, at der i 'Mit haveliv' (som udkommer medio november) er rigtig meget om løg.

    SvarSlet
  11. Jensole sagde

    Man kan da godt blive misundelig på det jord du har, det se ud til at være noget rigtig godt dansk muld. Glæder mig til din bog godt man har fødselsdag sidst i november.
    God Weekend og tillykke med prisen den 24 okt

    SvarSlet
  12. Kære Claus

    Det minder mig om noget min kæreste sagde til mig den anden dag: 'Jamen, du bliver jo ALDRIG færdig med den have', hvortil jeg svarede: 'Næh!'

    :)

    Kærlig hilsen
    Iben Louise

    SvarSlet