Jeg samler på forhaver

Ja, jeg ved godt, at det var en lidt mærkelig overskrift her fra morgenen af. Men det er sådan, at jeg hver gang, jeg passerer en smuk forhave, stopper op og tager nogle billeder. Men der er godt nok langt mellem snapsene. Jeg bliver nødt til at sige det: Knust sort granit er – på linje med babymajs og tankstationsbuketter – noget, som aldrig burde være opfundet. Strid? Måske …

 

_NCD7394

 

Denne dejlige forhave er fra Skagen. Tænk, hvis den var lavet om til parkeringsplads, som man ser det mange steder. Det er heldigvis forbudt deroppe. Godt! Jeg er en af dem, der mener, at vi har brug for smagsdommere.

Nu vil jeg køre til København. Vender tilbage i aften.

31 kommentarer:

  1. Hej Claus. Rigtig god tur "over there", synes som alle de andre der skriver på din blog at det er SÅ fortjent.
    Selv om jeg har haft have i 23 år, er det først efter at have set dine programmer og læst din blog, at jeg overhovedet har tænkt at den kan se anderledes ud!!
    Så nu er der lagt mange flere løg, lavet krukker med løg, kommet et stort rosenbed (med løg og pæoner), kommet et lille rosenbed (med liljer og løg), sat hegn op med slyngroser, en lille rosenbue, krukke med buskbom og et par krukker med nogle andre roser..., JA alt i alt er der ihvertfald sket lidt, og i fredags kom der endnu en pakke med Claire Austin, Penny Lane og Willestrup roser... Så du er faktisk et dyrt bekendtskab;-)), men kan se på alle de fantastiske billeder du ligger ind at der er laaannngt igen..men alligevel TAK ;-)) Og stort tillykke herfra.

    SvarSlet
  2. riktig god morgen til deg.
    så skjønn en hage du viser oss,ja godt noe er fredet å blit tatt vare på.
    ønsker deg en alldeles nydelig søndag.
    klem fra sylvia

    SvarSlet
  3. Hej Claus. Ja man tør jo næsten ikke sige det højt i disse tider- men jeg deler din aversion mod knust granit. Tillige er der åbenbart mange "haveejere", der tror, at så skal man ikke lave mere i det bed. Resultatet: ukrudt fra oven uansat fiberdug fra neden. Min gamle mor fik i 80-årsgave bl.a et gavekort til en planteskole, da hendes store stedsegrønne træer i forhaven trængte til udskiftning. Hun lavede en staudehave. Få år efter blev huset solgt til nogle yngre mennesker, som udskiftede herligheden med en parkeringsplads med sort granit - og det til et smukt bindingsværkshus. Nu står der 2 firhjulstrækkere! Hun ville rotere i sin urne, om hun vidste. Hilsen Birgit

    SvarSlet
  4. For en nydelig forhave! Hadde vært trist om noe så vakkert ble gjort om til parkeringsplass, ja.

    Gleder meg til våren, igjen, når jeg ser så vakre bilder.

    God søndag!

    Klem fra Bente

    SvarSlet
  5. Good Sunday Claus!

    I was impressed by your blog and I'm gathering information and advice to the bulbous plants in my garden.
    I also like you I remain enchanted in front of a beautiful garden and I thank you because we always show the true beauty!
    Of course I put your link in our blog and follow you every day.
    Thanks for your good advice ........ you're a great teacher if I could understand your language I would enjoy more of your videos ...... ;)

    SvarSlet
  6. Sikke en smuk forhave - jeg er enig med dig "SORT GRANIT", nej det er ikke særlig kønt at se på.

    SvarSlet
  7. Kære Award-Claus:o)

    Tak for billederne af de helt vidunderlige forhaver. Enkle, idylliske og stemningsfulde! Huse og forhaver går op i en højere enhed. Det er en rigtig god hobby at samle på smukke forhaver:o)

    Jeg synes bestemt ikke, du er strid fordi du giver udtryk for din mening. Det er aldrig nogen skade til, at få et kærligt skub bagi, af en stor kompetance og kapacitet indenfor have-området.

    Jeg har med stor glæde læst havearkitekt og landskabsarkitekt Kjeld Slots "Havespor", hvor han kommer med nogle spændende tidsperspektiverede betragtninger over, hvorfor danske haver har fået fodboldbaner, idrætsanlæg, parkeringspladser, daginstitutioners legepladser etc som forbilleder. Om hvorfor planter og frodighed har måttet vige pladsen for sten, knust granit, beton og stål.
    Og den gode Kjeld lægger bestemt ikke fingrene imellem. Han skriver bl.a også at kvinders tiltagende "pyntesyge" i haverne skyldes de sterile, golde og livløse parkeringsplads-agtige haver, som er så eftertragtede i dagens have-Danmark. Jeg er tilbøjelig til give manden ret.

    Min egen yndlings-aversion er brøndringe-beplantninger, som man altid finder ved tank-stationer. Det er svært at gøre sigselv til smagsdommer, da jeg hylder mangfoldigheden, men derfor kan man jo godt have en mening, om hvad man selv synes er smukt eller det modsatte, ikke?

    Nyd din store dag, Claus:o)

    Mange søndagshilsner til alle,
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  8. Jeg er helt enig! Mørkt stort knust granit skulle forbydes ALLE steder ..!
    Og velkommen til København - selv kommer jeg nok også et smut forbi Haveselskabets Have i dag

    SvarSlet
  9. Dejlig forhave... og billederne fra den svenske have er helt fortryllende...
    ærgeligt at sommeren allerede er ovre... lige nu er det noget vådt og trist...
    Go' tur til København - vi kører den anden vej mod vendsyssel idag ;0)

    SvarSlet
  10. hej Claus - jeg skrev en kommentar igår til en af dine poster vedr. formklip og jeg nævnte bl.a. Også de kvardratkilometerrvis af grå skærver der hærger i nogle forhaver - jo de bør forbydes! Nå men jeg glemmer åbenbart at skrive koden inden jeg lukker siden og derfor ved jeg ikke om jeg har fået sagt tak for din hilsen på min blog det være herrmed gjort:0) Hvis du har lyst til at se Brandts Have som jeg engang anbefalede dig så har jeg lavet en ny post om den påmin blog. Denne skønne have byder meget apropos også både på det vilde og det stramme. Ha en rigtig dejlig dag i København:))

    SvarSlet
  11. hej claus
    jeg er helt enig,det forskønner vores land med smukke grønne forhaver, frem for asfalt belagte forhaver.
    lige et lille hint til form skæring af hække ,prøv at tage til jelling stenen ,den kirkegård,hvor stenen står, er bare HELT fantastisk ,jeg har aldrig set magen til nogen steder,alle gravpladserne er snor lige klippet,et besøg værd hvis man er til lige kanterog snorlige søjler.prøv det.
    mange hyggelige blomsterhilsner fra
    maj britt,højmark
    ps har ikke været på nettet i en uge ,men nu har jeg bestilt din kalender glæder mig til den kommer med posten .

    SvarSlet
  12. Dejlige forhavebilleder. Vi har desværre en tendens til at lukke os inde bag store hække eller lave en parkeringsplads eller andet "goldt" landskab ud til vejen. Hvorfor? Må andre ikke nyde godt af vores haver? Nå, men jeg er desværre ikke et godt eksempel på god forhavestil. Vi har en stor græsplæne ud mod vejen, og den bruger vi til frugttræer og højbede. Det er ikke så romantisk endnu, men bliver det vel med tiden.. Fokus er lagt på den "indre" have lige nu. Og, vi har altså sort granit i gårdspladsen... der er marksten neden under, og det er også vældig fint, hvis de altså ikke var blevet gravet op af diverse entreprenører i forbindelse med ombygning, byvand og strøm. Så granit er en hurtig og acceptabel løsning her, indtil vi får mod på at omlægge hele gårdspladsen. Det er nu finest med markstensbelægning på sådan en gammel gård..
    God søndag, og god fornøjelse med overrækkelsen af den velfortjente pris!

    SvarSlet
  13. Kære Claus

    Strid - nej, ikke spor. Den desværre udbredte tendens til at lægger fliser, knust granit eller det, der er værre i forhaven er da det meste triste, sjælløse og uindbydende syn man kan tænke sig. Derimod er der en livsbekræftende frodighed og atmosfære over denne smukke forhave i Skagen.

    Gid folk kunne inspireres til at omlægge deres "forhavestenbroer" til små livgivende oaser i stedet!

    SvarSlet
  14. Hej Claus

    Strid...? Måske, vil nogen synes, men jeg er nu helt enig. Man ser rundt i villakvartererne enorme arealer med sort granit og så en enkelt krukke. Det er da for kedeligt og sterilt. Det er nogle fantastiske forhaver du har vist billeder af både i dag og i går og man ville jo ønske at ens egen have kunne se ligesådan ud.

    Venter spændt på beretning om dagens prisoverrækkelse :) Tillykke igen.

    Hilsen Ulla

    SvarSlet
  15. Du har så evig ret, Claus!Jeg er holdt op med at gå tur på en bestemt strækning af fjordstien i Rørvig, hvor jeg bor, for jeg bliver en mavesur,gammel kone, når jeg skal forbi en parcel i anden række fra¨fjorden plastret til med sort granit, og i den anden ende af stien ligger et svensk træhus med kraftigt sort smedejernsgitter à la francaise nogle få meter fra vandkanten. Det er altså både synd og skam, ikke?
    Jeg håber, at du har en rigtig god dag på Frederiksberg og glæder mig fortsat helt vildt til din bog.
    Happy Gardenning
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  16. Kære Claus

    Du har bare så evigt ret i alle tre ting.
    Hilsen Lene (Slotsfruen)

    SvarSlet
  17. Hej Claus.
    Det lyder godt med at du samler på forhaver, jeg har selv en forhave som jeg mangler inspiration til. Synes det er svært at gøre forhaven fin og lækker når den ligger lige ud til grusvejen. Så glæder mig meget til at se hvad du finder.
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  18. Du har fuldstændig ret, vores forhaver er et forsømt kapitel - øh, også min.... så jeg håber at se mange flere forhaveforslag fra dig, måske kommer der lige det forslag der passer til mine 2 meter :-)

    SvarSlet
  19. Hej Claus
    Endnu en gang tillykke med Dagens pris.
    Flot arrangement og godt du sagde at publikum skulle rykke til siderne så vi andre ku komme ind i tørvejr :-)
    Jeg vil opfordre dig til at skrive/fotografere en bog om de klippede haver, og gerne en masse billeder herhjemme fra. De store (udenlandske)haver/parker har ofte så meget plads at det er svært at "omsætte" i en alm parcelhushave. Lidt links her på bloggen ville også være fint, hvis du har nogle i ærmet ??
    Fortsat god søndag og velkommen hjem igen.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  20. Hej Claus
    Tog lige et smut forbi Frederiksberg i dag, var dog lige ved at gå glip af overrækkelsen, da jeg ikke nærmere havde overvejet hvilken sal der hedder Riddersalen. Da der var kunsthåndværk i en anden bygning kunne det jo nemt være endt helt galt...
    Jeg skal love for, at når du får muligheden for at sige et par "uplanlagte ord", er du rigtig god til at gøre det også!
    Jeg er endnu en af disse stor-snyltere på din blog, som sjældent kommenterer noget, men er glad for at læse dine (og andres) synspunkter, få ideer eller bare begejstres.
    Granitskærver i forhaven - nej tak, men har måttet gi' mig med hensyn til parkeringsplads. Bilen har nu fået indkørsel og til foråret nok også carport! Det er virkelig et diskussionsemne i det lille hjem, øv de fleste er grimme. Har dog set en i Gilleleje bestående af malede stolper med glastag. Den har en særlig lethed og kan måske få lov at komme ind på matriklen - vi får se til foråret.
    Nå, endnu engang tillykke med prisen - hilsen Pia

    SvarSlet
  21. Øj sådan en forhave kunne jeg også godt bruge - ren hygge.

    SvarSlet
  22. Kære Claus,

    Endnu en gang stort tillykke med prisen. Hyggeligt lige at møde dig :)
    En glad hilsen fra en af dine trofaste epifytter.

    SvarSlet
  23. Jeg har ikke selv en forhave, men bor i et villakvarter, hvor en del forhaver lader meget tilbage at ønske. Hvis ikke der er lavet "holdeplads", er de fleste ret fantasiforladte. Sad netop i går aftes og læste bl.a. side 117 i Havedrømme I, som er endnu et af dine supereksempler fra Skagen. Den have gad jeg sandelig godt have :-)

    Endnu en gang tillykke med hæderen!

    SvarSlet
  24. Nej, jeg har ikke granitskærver i haven, og skal heller ikke have det men vil lige sige, at der er noget, der slår alt i nydelsesforstyrrelse, og det er havetraktorer og plæneklippere. For det første, synes jeg, er græsplæner noget af det mest dødsyge og kedelige at kigge på, og for det andet, så er den, sommeren igennem, ivigt gentagende larmende støj meget irriterende at skulle være tvangsindlagt til, når man gerne vil nyde biernes summen og fuglenes sang. Så for mig er græsplæner værre end granitskærver. Selv skal jeg ikke have nogen af delene. Græsplæner er der ud over også forurening og spild af erergiresourser. Jeg har længe ønsket, at græsplæner vil gå af mode.
    Hilsen fra den farveglade Mette, som har en høj rosenhæk ud mod vejen, som end ikke en prins skal få lov at klippe ned. Skån roserne!

    SvarSlet
  25. Hei Claus
    Jeg synes tvertimot at granitt er pent jeg, men kun brukt begrenset og med det mener jeg i en oppkjørsel. Selvfølgelig er belegningsstein et bedre valg men dessverre også betydelig dyrere. Når det er sagt så synes jeg selvfølgelig at du har lov til å si det du mener og heldigvis liker vi ulike ting noe som gjør verden litt mer spennende.

    Gratulerer forresten med prisen:) Den har du fortjent mer enn noen annen. Du har over en tid, og er fremdeles den som inspirerer meg mest med din flotte blogg, behagelige vesen og ikke minst varierende innspill. Din utmerkete kunnskap om planter og farger har jeg alltid i bakhodet når jeg holder på i hagen. Ikke minst har du gjort meg oppmerksom på de ulike former og fargenyanser ved sammenplanting. Tusen, tusen takk:)

    Med hilsen Unni Tingvik

    SvarSlet
  26. Sort granit... Babymajs og "håndlavede" tankstationsbuketter. Det kan ikke siges mere præcist.

    Endnu engang tillykke med dagen.
    Og tak for al den energi du giver videre til alle os herude i biotopen.
    KH
    Inge-Lise Thomassen

    SvarSlet
  27. Kære flere af jer - jeg vil lige nævne, at jeg ikke mener, at det handler om sort granit kontra belægningssten. Der findes så mange andre fine blandinger af småsten i forskellige farvetoner - det hedder vist 'perlegrus, og det kan være meget smukt. Se for eksempel billederne under indlægger 'Formklip eller ej' herunder. Her ville det jo være helt forfærdeligt med fast belægning.
    jeg sværmer især for stenmel, og det laver jeg et indlæg om på fredag i forbindelse med et indlæg i 'Smutvejen' på P4.

    SvarSlet
  28. Hei Claus
    Knust sort granitt kontra belegningsstein... Tror kanskje jeg var litt uklar her. Jeg mente ikke enten eller men kun at granitt kan være pent i enkelte oppkjørsler der det litt mer stramme minimalistiske er tema. Jeg har selv grå grus og kunne ikke tenkt meg granitt i egen hage. Holder forresten på med å anlegge en sti i min forhave, som dere sier på dansk, og der har jeg valgt dansk strandstein. Den synes jeg er vakker og i tillegg er den god å gå på barføtt. Når jeg blir ferdig her skal det ikke være en eneste plenflekk igjen.

    Ellers må jeg igjen få si "Gratulerer med prisen". Så innlegget ditt fra utdelingen og ble så revet med at jeg i min forglemmelse satte fra meg kaffekoppen og skulle til å klappe for deg her hjemme. Det har du ærlig fortjent. Ha en riktig fin dag:)

    Hilsen Unni Tingvik

    SvarSlet
  29. Sikke en smuk forhave. Virkelig det ser nice.

    SvarSlet
  30. Flot billede, du har taget & jeg er enig med dig at bruge sort granit i haven.
    http://www.granitskaerver.com/

    SvarSlet