Klippe, dele, flytte

De, der tror, at man bare planter et staudebed, og så er den i vinkel, tager grueligt fejl. I hvert fald efter min mening.

 

claus20100929_104528 claus20100929_104555

 

Jeg elsker at perfektionere udtrykket i bedene, og derfor tager jeg gennem hele sæsonen notater om, hvad der skal deles og flyttes. Det er netop det, vi er i gang med nu,. Og jeg ELSKER det. Lad os håbe, at det holder tørt nogle uger endnu.

8 kommentarer:

  1. Ja tak til tørvejr! Mit "blå" bed skal have en kærlig men fast hånd. Hvornår udkommer i øvrigt din havedagbog?
    Efterårshilsen fra Ulla

    SvarSlet
  2. Nej det er ikke bare lige med staudebede, måske også derfor de var så upopulære i 90-erne for det passer ikke bare sig selv og kan godt virke rodet. Jeg elsker også at "ommøbelere" og glæder mig bagefter til næste sommer at se om det lykkedes, jeg er ikke god til at notere, men jeg er god til at læse og suge ideer til mig:)

    SvarSlet
  3. Kære Ulla - havedagbogen 'Et haveår' udkommer om en god uges tid.

    SvarSlet
  4. Puha Claus, man bliver da helt forpustet. Af al den energi du har. :-)
    Jeg håber nu også på godt vejr. De næste 2 mdr. dels er der min ejen have. Men i uge 43 går grandækningen igang på alle landes kirkegårder. En skøn, skøn tid, hvis vejret er lidt med os.:-)
    Jeg nyder dine små daglige komentarer og tro mig det er lidt nemmere at komme ud, når man har noget smukt til at lokke.;-)
    Mange varme hilsner

    SvarSlet
  5. Næh - et staudebed er ikke sådan lige...........!
    Fik for et par år siden den idé, at jeg ville erstatte "et bed med brændenælder" med et bed holdt i blå/blålilla toner med "prikker" af en cremegul kontrast.
    Det skal tilføjes, at jorden er placeret under en gammel mirabelle samt en gammel vildrose, der slynger sig op i mirabellen.
    Brændenælder blev fjernet, jorden ordnet, alt blev indkøbt og plantet.
    Oh, jeg så i ånden hvor yndigt det ville blive.

    JEG BØVLER STADIG med det bette stykke jord!!!

    Flere ting er gået ud, mirabellen suger til sig som en svamp, når der falder væde, og den sår jo ovenikøbet sig selv.
    Nå - så gik jeg lidt væk fra farveholdningen og plantede silkepæoner, der jo er temmelig hårdføre iflg. sagkundskaben, når de er veletablerede.
    Dem har jeg måtte klippe helt ned dette efterår, idet de havde fået svamp.

    Jeg har nemlig også glemt at tage højde for, at den ene halvdel af bedet ligger i sol til lidt over middag og den anden halvdel næsten aldrig får solen at mærke.

    Så den er bestemt ikke i vinkel her!
    Det ligner p.t. Jerusalems ødelæggelse, men jeg kan se, at der til næste år kommer en masse digitalis og forglemmigej, og hvis de vil blomstre og trives, skal de være så hjertelig velkomne.

    Så nej, et staudebed - endda et lille af slagsen - er bestemt ikke sådan lige at få facon på. Det har lidt sin egen vilje!
    Vi får se, hvad det ender med!

    Og kære Inga, der var hul igennem, så din hilsen er modtaget med tak.
    Hjertelige hilsner

    SvarSlet
  6. Kære Karen og alle I andre - en klog englænder har engang sagt. 'The garden will even be much nicer next year. Kloge ord ...

    SvarSlet
  7. Karen, jeg synes du er en tapper kvinde!:o) Måske man skulle skrive en "Garden-blues" til dig?:o) Jeg kan godt lide din fighterånd:o) Hverken mus, rådyr, muldvarpe, brændenælder eller , fordrukne monster-mirabeller, skal bestemme om DU SKAL HAVE HAVE, vel? Keep fighting:o) Jeg er sikker på, at både digitalis og forglemmigej vil forbarme sig over dig og give dig et velfortjent blomsterflor næste år - det bliver et fatamorgana-agtigt smukt syn:o)

    Kærlig hilsen TANTE GRØN, som vistnok lider af "OGS" (Obsessive Gardening Syndrome)

    SvarSlet
  8. Kære Tante Grøn - ja forholdene her gør, at man bliver nødt til at tage tingene så'n lidt på den afslappede måde!!!
    Derfor er denne lille plet på den store jord også holdt i den såkaldte "naturnære" stil.
    Er lidt modstander af at tvinge ting igennem, der ikke kan lade sig gøre - også for min egen dovenskabs skyld!!

    Tænk i øvrigt - hvis jeg havde kendt til din eksistens for nogle år siden.
    Da gjorde jeg (og ham jeg deler lørdagsavis med), nemlig Mors på langs og på tværs, og så var du altså ikke sluppet for visit!!
    Kærlig hilsen

    SvarSlet