Mit flammebed

I har sikkert lagt mærke til, at jeg stort set ikke har vist noget fra mit flammebed bag ved villaen her på bloggen.

 

Det skyldes, at vi sidste efterår påbegyndte en stor omlægning. Faktisk er billederne her taget for præcis et år og en dag siden.

 

20091007_103700

 

Projektet gik ud på at lave en lang gang i bedet. Dels, for at vi lettere kunne komme ind i bedet for at luge. Og dels, så vi kan opleve planterne tættere på.

 

20091008_101645

 

Her er en video fra bedet. Som I vil høre, kom jeg til at sige ’søndag’. Det var en tanketorsk.

 

13 kommentarer:

  1. Igen..... TUSIND tak for kigget Claus. Min bedstemor havde et helt bed fyldt med montbretia....virkelig et fantastisk syn. Benved er hermed sat på ønskesedlen.....fantastiske smukke pinke/orange blomsterstande de har :0)

    SvarSlet
  2. jeg kommer tilbake for å kikke på videosnutten når ungene er i seng, vil ikke gå glipp av den vet du:))

    SvarSlet
  3. "Vil du have den der?!". For at komme evt. misforståelser i forkøbet vil jeg skynde mig at sige, at det forbavsede udbrud fandt sted sidst i september for 2 år siden, en meget smuk, lun dag hos Strabo i Østermarie - på Bornholm, hvor jeg havde kæmpet mig vej igennem en kø så lang for at få Claus' sig i min bog. God skik er vist, at bøger signeres forrest. Men jeg havde slået op på afsnittet om "Flammebedet", ret meget bagtil ligesom i virkelighedens have - og kun som en ganske lille del.

    Jeg har vist kommet til at nævne det en gang eller flere før; sensommer/efterår og flammebed samt alle de skønne "høstfarver", som følger med overalt, hvis man har haft øje for den del i udvælgelsen eller lægger sin vej omkrng løvskov, det står mit hjerte allernærmest. Intet, selv ikke det sprudlende forår kan overgå det. Jeg sad til aften i en pause i halloweenfødselsdagsfestliger for 10-årige tøzer efter at have tændt lys i græskarrene, vi skar ud i aftes, på min bænk under Bøgen med næsen mod vest. Ovenpå en overmådelig smuk, lun og solrig oktoberdag, blev mørket nærmest trukket mod horisonten i halen på den smukkeste orangegule solnedgang. Jeg tror ikke, det kun skyldtes træthed, at jeg ikke havde lyst til at løsrive mig og forlade sceneriet.

    Iøjeblikket er alt ved at blive så fantastisk, eventyrligt smukt i løvet. Når jeg ser ud i gården fanges blikket uvægerligt at toppen af den japanske hængekirsebær, som når den fanges af den sidste sol, der lige kan nå over toppen af taget og derind, nærmest gløder. Ikke langt derfra står en Amerikansk Blåbær også i en stor beholder og med de smukkeste rødlige farver nu, for slet ikke at tale om jordbærplanterne i altankasserne, som nu ikke har bær med jordbærrøde blade!

    I år har jeg ikke haft modne Figner. Min Figen, som ikke er den bornholmske (som jeg ønsker mig), frøs meget tilbage i vinter og hvad der evt. må have været af frugter er uden tvivl rådnet væk - ligesom en Palmelilje - i snedriven. Men sidste år høstede jeg et par stykker. Sammen med Fignen har Jødekirsebærrene fået lov at brede sig og er vanvittigt oplivende på grumsede dage! I løbet af vinteren er de næsten lige så smukke, hvor det orange forsvinder og efterlader et spindelvævsfint hylster. Men ve den arme sjæl, der slipper dem løs i et staudebed - de overtager!

    Trætheden har nu for alvor fået tag i mig for idag og denne uge, som har været travl. Men hvor blev jeg dog glad for at komme herind og finde denne video. Rigtig mange tak Claus! Imorgen vil jeg vende ryggen til travlheden og nyde det derude! Måske jeg også skulle vende tage en tur i Almindingen eller Paradisbakkerne. I mandags var der dog ikke det store farveskift at bide mærke i, da jeg kørte omkring Bolsterbjerg. Men hvem ved...

    Forresten, så har Jeg Montbretia, nåde rød og gulorange i jordn året rundt. Her ved de altså ikke, at de burde tages op ;-)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Zøde Zeb - glæder mig altid over dine dejlige komentarer. Jeg er ligesom dig en af dem, der liiige hver dag skal rundt og se, hvordan høstfarverne ændrer sig. Pludselig er det jo slut.

    Jeg har i den grad glædet mig over det citat Tante Grøn bragte forleden:


    "Efteråret er et nyt forår, hvor hvert blad
    er en blomst"

    - Albert Camus -

    Det er da smukt.

    SvarSlet
  5. Tante Grøn er nærmest unik til at finde de forunderligste citater, som jeg end ikke anede eksisterede (foruden hendes egen evne med ord). Dette er dog nok et af de smukkeste! Albert har jo helt ret...

    Det er godt at komme herind og finde andre, der kan se det enestående i denne årstid. Imorgen tror jeg, jeg skal have Chrysanthemum ind i en vase. Når de bliver solgt tidligere på året, kan de nærmest skabe en modvilje hos mig. Det er nu, lige nu, hvor duften af dem kommer til sin ret. I år har de, jeg har i haven, haft en lovlig kort sæson, så de kun lige akkurat er i knob nu. Så jeg overvejer kraftigt at grave dem op og sætte i drivhuset. Vi kan jo risikere en snert af vinter, før vi aner det, og så kan jeg ellers stå der med enn lang næse og græde snot over ikke at have set mine gyldne i blomst - en af de allerførste stauder, jeg købte til haven her og faktisk ikke kan leve uden her i oktober/november.

    Nå nu vil jeg og min staveplade fuld af stavefjel slutte for idag med smil på læben og i øjnene.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  6. Ja, han var en forstandig mand ham Albert Camus:o)

    Men hvad siger I så til denne her, Claus og Zep?: "Dahlia er efterårets tulipaner" ???? Så kan I iøvrigt gå og spekulere på, hvem der har sagt disse viise ord?!:o) Nogle gode forslag?

    Jeg har det ligesom Zep. Jeg er t-r-æ-t, men skal lige have mit daglige blog-fix, inden jeg overgiver mig helt til Ole Lukøje.

    Tusind tak for den skønne video, Claus:o) Synes det er nogle overordentligt smukke ar dit flammebed har, efter den store skønhedsoperation, den for ret nylig har fået:o)

    Mine montbretia vidste heller ikke, at de ikke kunne óvervintre. De stammer fra min bedstemors have og er derfor rene liebhaveri-planter med stor stor affektionsværdi for mig. Men de havde bredt sig ud over rimelighedens grænser og har derfor fået en tur med spaden her i efteråret. Nu håber jeg, at kunne finde nogle smukke orange dalbyalia at udfylde de nye ledige pladser med....for dahlia ER jo efterårets tulipaner:o)Helt helt vidunderlige farveklatter...:o)

    Ja, at plukke sine egne figner (fra drivhuset) er virkelig en udsøgt luksus. Jeg glemmer aldrig synet af de kæmpestore figentræer første gang jeg så dem på Bornholm. Jeg var dånefærdig af benovelse.
    Apropos Bornholm....åh jo Zep, please gå en tur i Almindingen for mig...der er så langt fra min til din ø. Du trænger til at forkæle digselv (...og mig!:o) lidt ovenpå dit Halloween-inferno.(Har selv været turen igennem mange gange og det ER hårdt!)

    Karen, tak for rådet m.h.t at holde bambierne væk fra mine æbletræer v.h.a fåreuld. Det skal afprøves og jeg HAR været ude med tiggerstaven hos en fåreavler:o)

    Glæder mig til en dalbysk buket imorgen:o) Nu er det vist på tide at vrøvle af, og tage til Slumstrup og høre Pastor Snork....

    Godnathilsner til alle natteravne fra TANTE GRØN

    SvarSlet
  7. Jeg er ganske solgt til din 'David Howard', som må anskaffes til næste år. At se den i dit flammebed er en fornøjelse. Det er SÅ smukt, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor smukt dit bed vil blive næste år.
    Og det sorte hegn - det er jo en helt fantastisk baggrund for efterårsfarverne.
    Hvem ville for blot få år siden have drømt om at have sort i haven - det være sig møbler eller hegn.
    Montbretia har aldrig været en blomst, der "talte" til mig, men hvis den kan lægges sent, så den blomster sammen med andre høstfarver, er det da virkelig værd at overveje.
    Må lige undersøge rådyrtilstræningen!!!

    Der må være noget galt med have/jordforholdene her på matriklen, for ligesom Zeb synes jeg, at jødekirsebærrene er flotte her i efteråret, men de vil da ikke overleve her hos mig.
    Har for øvrigt brugt de spindelvævstynde "hylstre" i juletiden med en anelse "guldspray" - de kommer til at ligne noget, en guldsmed har lavet.
    Men spydverbena ville jo heller ikke overleve, så det kan jo være den gamle plantage har været så oversprøjtet med giftstoffer, at jorden er meget længe om at komme sig igen.

    Har lige erhvervet yderligere havelæsning til den kommende vinter. En havebog uden billeder!!!
    The Gardener's Essentiel - Gertrude Jekyll.
    Genoptrykt - men første gang udgivet 1964.
    Den første sætning lyder:
    "The main purpose of a garden is to give its owner the best and highest kind of earthly pleasure".
    Men Claus - du giver som altid din pleasure videre til os andre - og hjertelig tak for det.
    Mange tågede oktoberhilsner

    SvarSlet
  8. Kære Claus.

    Jeg var helt vildt heldig at se dim have sidste højsommer hvor dit flemmebed stod der og så overordentlig fantastisk ud, det var en vidunderlig oplevelse.
    Jeg cykler til og fra arbejde af en markvej der går langs en lille jernbane og der blomsrer benved i massevis i øjeblikket, det er bare så smukt.
    for hundrede år siden arbejdede jeg på en institution på Amager der havde vi et figentræ op ad husmuren, det gav bare SÅ mange dejlige modne figner hvert år.
    Mange søndagshilsner fra Lene " slotsfruen "

    SvarSlet
  9. Jeg kan ikke rigtig være med om det poetiske, men det lyder i hvertfald smukt:0) Men om figen kan jeg sige at hvis I har en lun krog mod syd-vest er der rigtig gode chancer for en stor busk og masser af dejlige frugter. Min figen frøs også kraftigt i vinter og først i slutningen af JUNI(!) kom der blade på, men jeg nægtede at tro at den var gået til, selvom det ikke var et kønt syn. Om chrysantemum vil jeg sige til zep - ja grav dem op så du får glæde af dem indtil jul - chrysantemun blomstrer først når der er flere mørke timer i døgnet end lyse.
    Claus tak for kikket og fordi du nævner Benved det er en fantastisk busk

    SvarSlet
  10. Kære Claus,
    Jeg har i flere år ønsket mig et flammebed, så da vi her i august endelig fik gravet ud til vores nye havestue, blev det overflødige jord kørt om mod vest, herefter af ungerne og især af de norske skovkatte døbt "Kattebakken"! Her har jeg i sensommeren forsøgt at plante den første halvdel til, men ca. midtpå var jeg nødt til at stille en træstol, når jeg lige skulle have et tiltrængt pusterum og et lille overblik over, hvordan det kom til at se ud. Det blev derfor døbt "Peter Plys' tænkested". Nu nænner jeg ikke at fjerne stolen igen, for som jeg kan se af din fine video, er det godt at kunne komme ind mellem planterne. Montbretia skal klart indkøbes til foråret, men lige nu skal jeg vist have fat i Knud og nogle roser. God søndag til alle, mange hilsner Annette Halling

    SvarSlet
  11. For pokker da!!! havde lige skrevet et indlæg og pist væk var det..

    Kære Claus.
    Stærke farver er ikke min stærke side, men jeg må overgive mig. Vi skal have renoveret den sidste bid af vores syd terrasse indenfor de næste måneder, og når det er gjort, skal jeg have plantet nedenfor. Dette bed vil blive holdt i de gule farver, røde blade og græsser. Min kære mand er vild med gule blomster, og hvad gør man ikke for ham?
    Med hensyn til benved er jeg den lykkelige ejer af Euonymus planipes der den sidste måned har haft en vidunderlig rød høstfarve sammen med de smukke frugter. Desuden har jeg Euonymus phellomanus, som stadig står med grønne blade og smukke frugter. Ingen af den kan jeg leve uden;-) Endvidere har jeg et pr benvedbuske, som begge har røde høstfarver.
    Figen kender jeg intet til.

    Mange hilsner
    Madam Bæk

    SvarSlet
  12. Hej Claus,
    tak for dejlige videoer igen - igen, og af hjertet tak, fordi du så gavmildt deler ud af din haveglæde og -viden.
    Nu må jeg lige fortælle om vores dejlige figen her i Sydsjælland, som er ca. 10 år. Den står på en syd-vest væg og giver hvert år (sept.) delikate/søde og veludviklede figner, i år ca. 80 vil jeg tro. Når de er modne er de lidt hængende og bløde med bordeaux/lilla farve. Jeg må skuffe dig Claus, at de grønne små frugter, som ikke nåede at blive modne, falder af på et tidspunkt. Så det er kun de nye frugter fra foråret, der bliver gode. Sådan er det i hvert fald hos os.

    Mange glade have-efterårs-hilsener fra Britta

    SvarSlet