Parisertårn

Nogle gange undrer jeg mig over de danske plantenavne, for eksempel dette – parisertårn, som er betegnelsen for en ganske særlig og pragtfuld plante, Morina longifolia.

 

20101005_085757

 

Nuvel, jeg bruger nu sjældent det danske navn, for der er ikke så mange, der kender denne plante herhjemme, og det er virkelig synd. Normalt blomstrer den i juli/august, men jeg har lige fået en lille ’efternøler’ Planten, der stammer fra Himalayas bjerge, bliver cirka 80 cm høj og får de smukkeste etageviser blomster i hvid/rosa/pink.

 

20101005_085804 20101005_085810

 

Når man ser planten, før den blomstrer, kan man meget nemt tro, at det er en tidsel. Men, nej.

 

Søgninger på nettet fortæller, at Morina kan være både sart og svær. Det vidste jeg heldigvis ikke, da jeg plantede nogle få stykker for en halv snes år siden. Nu har jeg rigtig mange, fordi Morina kan frøformeres. Dog skal man vide, at der går tre-fire år fra såning, til de første blomster viser sig. Men det er bestemt værd at vente på.

10 kommentarer:

  1. Gud....hvor har denne plante været hele mit liv?:o) Den er simpelthen bare skøn. Hvor dejligt med sådan en smuk lille efternøler på denne årstid, Claus:o) Man bliver så taknemlig for alt, der vil blomstre så sent på havesæsonen. Og de planter, der forkæler os med efterårsblomstring, får et helt andet fokus, fordi der ikke er så mange andre farvestrålende aktører på havescenen nu.

    Selv nyder jeg synet af mine blå blå klatter af en meget sent blomstrende aconitum lige nu. Dens intense farve er så skøn midt i al efterårs-forfaldet.....som et stykke forårshimmel på en grå oktoberdag.

    M.h.t forrige indlæg, så er vi også i fuld gang med at dele, tynde ud, flytte og klippe ned. En obligatorisk efterårsbeskæftigelse. Mens jeg gik ude og flyttede planter og drømte store havedrømme om mine kæledæggers "perfekte" nye placering, gik jeg og tænkte på, at havearbejde i næsten ligeså høj grad som fysisk aktivitet, består af en konstant træning i fantasi og fo restillingsevne. Haven er i den grad et eksperimentarium for alle vore hede drømme om skønhed,- om vort eget lille jordiske Paradis:o) Vores drømme er der heldigvis ingen, der kan tage fra os, vel?

    Mange drømmende havehilsner til alle,
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  2. Det var en nydelig plante!
    Så fint med noe som blomstrer nå.

    Høsthilsen fra Bente.

    SvarSlet
  3. Jeg går netop og venter på den.

    Jeg har sået den i år og endnu kun set den tidsellignende bladbunke.

    Tålmod er en dyd. Men åbenbart værd at vente på.

    SvarSlet
  4. Post Scriptum: Apropos plantenavne!

    Hvis der sidder nogle planteforædlere og læser med her, eller hvis der sidder nogle som kender en forædler, vil jeg hermed gerne opfordre jer til, at opkalde en staude eller en rose efter Claus Dalby. Ingen har fortjent at få en plante opkaldt efter sig, mere end ham. Hans utrættelige arbejde for at formidle kendskab til nye plantesorter er jo helt enestående. Han har længe været, - og er stadig trendsætter og har introduceret mange nye planter på det danske marked. Det fortjener han at blive påskønnet for. Der findes så mange planter som end ikke har et dansk navn, og hvis det så ovenikøbet er Claus, der har introduceret den, ligger den da lige til højre-benet. Det kunne f.eks være herligt med en "Dalby Delight" i en skøn purpurfarvet tone, som er den farve, jeg altid forbinder ham med....
    TÆNK LIGE OVER DEN:o)

    På forhånd tak fra TANTE GRØN, som ville være den første til at investere i en "Claus Dalby"

    SvarSlet
  5. Johnjustesen: Henger meg med på den:)

    SvarSlet
  6. "Dalby Delight!!
    What a splendid idea!

    Findes der ikke en "institution", hvor man kan indstille til ovennævnte, sådan á la Nobel-prisen!!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Jeg tilslutter mig idéen om at opkalde en rose efter Claus Dalby! Rosen må gerne være creme til sart lysegul, løvet gråt og knopperne limefarvede!
    Når dén rose er fremavlet, kan den kun hedde Claus Dalby! Og den vil være ganske fortryllende.
    Atter en gang tak til Dalby for at dele med os!
    Hilsen Vibeke i Birgits Hus Butik & Have.

    SvarSlet
  8. kære Tante Grøn

    det var dog den bedste ide længe, og du har ganske ret.
    Hilsen
    Lene ( Slotsfruen )

    SvarSlet
  9. Kære tante Grøn.

    Jeg lagde lige et lille spørgsmål på vores blog fra forleden, håber du får tid til at læse og svare :o)) Jeg var faktisk ude for noget sjovt i søndags. En "fellow" havenørd ringer og siger uden at præsentere sig selv "Gud er i radioen klokken ti" Der gik lige lidt tid før ti-øren faldt, men så kunne jeg ikke andet end more mig, selvom udtalelsen måske lige er lidt vel rigelig og en smule blasfemisk :o)) Men Claus er uden tvivl en guru, som lader sin plantekundskabs milde lys skinne på os alle, så også vi kan blive opløftet til et højere plantekendskabs-plan og vores haver måske engang opnå det paradisiske stadie vi alle higer efter. Og så vil jeg gerne skrives op til en "Claus Dalby", tak.

    Med venlig hilsen

    FLora Danica

    SvarSlet
  10. Kære alle - man bliver jo helt rørt af alle jeres søde ord. At lægge navn til en rose må være den største ære, der kan overgå en rosenelsker. Jeg kender flere, som æren er tilfaldet.

    Ghita Nørby sagde en gang til mig: 'Det er jo Erik Bering', der er min far'. Den skulle jeg lige tygge lidt på, men så fattede jeg den rette (rosen)sammenhæng.

    Den verdensberømte rosenforædler 'Poulsen' har mange danske berømtheder på deres rosenliste.

    SvarSlet