Stadig blomster

Jeg har netop været i Frankfurt til den store internationale bogmesse, og dér var vi heldige med vejret. I onsdags var det - skyder jeg på - et par og tyve grader. Herligt. Men nu er jeg hjemme igen. 

 

I dag fortæller jeg i ’Smutvejen’ på P4 om et par dejlige blå stauder, der netop nu lyser op i haven mellem alt det efterårsgyldne løv.

 

20101008_094235

 

Den ene er venusvogn, Aconitum carmichaelii, som er en af de tidligste stauder, der titter op over jordoverfladen i foråret, og altså en af de sidste, der blomstrer.

 

20101008_094247 20101008_094240

 

Som det fremgår af billederne, er der stadig en del knopper, og jeg plejer at kunne glæde mig over denne utroligt skønne blomst til helt ind i november.

 

20101008_094423

 

Asters kaldes af nogle for ’sommerens sidste farvel’, og det er da også et vældig passende navn. Får når asters blomstrer, er sommeren endegyldigt ovre. Hvad siger I til denne lille smukke asters? Den hedder ’Little Carlow’. Den vil jeg nødigt undvære.

11 kommentarer:

  1. Hej Claus.
    Jeg har også nogle Venusvogn,i haven men de blomster ikke mere.Men det gøre min Aster Little Carlow den er jeg også meget glad for.Den,Lemon Queen,Springbalsamin og mange andre kender jeg fra Anne Justes have.
    Håber på video på søndag.
    Mange have hilsener fra Heidi Olsen

    SvarSlet
  2. Kære Heidi - dine venusvogn er nok en af de tidligere blomstrende arter. Ja, du/I skal nok få en video i weekenden.

    SvarSlet
  3. Velkommen hjem fra det sydtyske, Claus:o) Og en stor tak for navnet på den intenst blå stormhat. Det er lige præcis den, jeg dagligt går og glæder mig over i denne tid. Den er så skøn, forfriskende og lysende livsbekræftende midt i al efterårsforfaldet.

    Da du beskrev temperaturen i Frankfurt, kom jeg til at tage et trip down Memoiry Lane: For en del år siden, var Syrenprinsen og jeg inviteret til Vinfestival (Riesling) af en tysk bekendt i nærheden af Stuttgart på denne årstid. Skønt vejr med høje varmegrader, Sauerkraut, jodlende Lederhosen-dansere, vinssmagning etc. Det hele var så sydtysk, at det for mig næsten mindede om en parodi :o) MEN MEN MEN....sikke nogle blomsteropsatser, den lille vinby var udsmykket med: Der var gladiolus, asters, dahlia, gyldenris, frugter, kålhoveder og vinranker overalt, hvilket var meget smukt - og TANTE GRØN var ved at dåne over al den blomsterpragt.

    Nu er Syrenprinsens tålmodighed med vores rådyr sluppet op. Han har tilbragt formiddagen med at pensle alle vores frugttræer med blodmel opløst i vand. Kønt er det ved Gud ikke, men frugttræerne og sågar hækken er gumlet næsten i bund.

    ... Vel er de søde de kønne Bambier, men jeg ville ønske de ville finde et andet sted at gå og være søde:o) De spiser sig jo igennem mit drømmesceneri om en skråning med gamle forkrøblede frugttræer, klippede stier mellem et blomsterhav af valmuer, lupiner, digitalis, et par rustikke brændestabler, nogle få vejrbidte gamle havestole, et landligt stakit, et engelsk dueslag og sidst men ikke mindst hvide duer, der sidder og kissemisser i de gamle frugttræer....suk!!!!! FY Bambi, - selvom du bedårende øjne!.o)

    Nå, ikke flere oversprings-manøvrer eller udskydnings-aktiviteter fra mig......Havedisciplinen "Cram, cram and cram some more" venter:o)

    TANTE GRØN, der er en lille smule træt af at lægge løg:o)

    SvarSlet
  4. Kære Tante Grøn.
    Hvor er du altså bare go´:-))) Nu er gråvejrsdagen pludselig slet ikke helt så grå længere. TAK!
    KH. Sanne O.

    SvarSlet
  5. Rart at have dig hjemme igen - Claus!
    Håber, det har været en udbytterig tur til Frankfurt. Bliver jo ganske misunderlig på det dejlige vejr, du har haft.

    Nu har Tante Grøn gjort forarbejdet mhp. indstilling til "rosenprisen" til Claus, så det var meget enkelt at følge op.
    DET HERMED VÆRE GJORT!

    Åh - hvor jeg dog genkender Tante Grøns rådyrproblemer.
    Men nu har jeg fået fat i en hel sæk afklippet fåreuld, og dét kan de bestemt ikke lide - specielt ikke, når sådant noget bliver vådt. Føj! Blodmel fungerer ikke længere her!
    Men jeg er da i øjeblikket mere bange for deres store fætre - eller hvilket familiforhold de nu har.
    Kronvildtet!!
    For nu et det efterår!
    Det høres på lang afstand - for det er brunsttid. Det kan kun beskrives som en "urlyd" - en smule uhyggelig og stenalderagtig!

    Faldt lige i dag over nedenstående:
    "Havearbejde er ikke yndefuldt, og det gør en varm, men det er velsignet arbejde, og hvis Eva havde haft en spade i Paradis og vidst, hvad hun skulle bruge den til, ville vi ikke have haft hele den ulykkelige historie med æblet!"
    Angiveligt sagt af grevinde Elizabeth af Arnim (1866-1941).
    Mange lidt grålige oktoberhilsner

    SvarSlet
  6. p.s.
    Kunne godt tænke mig at vide, hvor dine venusvogn vokser!
    I skygge? I sol? I fugtig eller tør jord?
    Spørgsmålet stilles, fordi jeg synes, at mine skranter, og jeg synes at kunne huske, at Anne Just skrev, at de ikke krævede det store mht. vokseplads!
    Husker jeg forkert?
    Bedste hilsner

    SvarSlet
  7. Kære Karen - de vokser fint i både skygge og sol, men må ikke stå for tørt.

    SvarSlet
  8. Tante Grøn, du er bare så herlig...:-)
    Dejligt at der findes mennesker som dig der får os til at smile...(grine)..:-)

    Og Claus, jeg har den asters i min have,men har ikke vidst hvad den hed...Så tak for det..:-)

    Rigtig god weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
  9. Dear Claus,
    I found your blog recently, but then I lost sight of.
    Yesterday, when I came back here, and I'm dreaming in front of your beautiful pictures and video. What magic!
    I saw this in the post cordifolius Aster "Little Carlow" I just bought in the spring and has flourished a blue sky a cloud really lovely!
    I wanted to know if you have an online store for bulbs or seeds.
    I love the photo with the allium giganteum peeking out from a bush with green light, I think, orlaia. I confirm this is her?

    SvarSlet
  10. Dear Tyziana - than you for your kin word. No, I'm not selling plants and bulps only my books.
    Where are you from?

    SvarSlet