Stenmelsstier

Noget af det, havegæster ofte spørger mig om, er, hvordan vores stenmelsstier er fremstillet. Det vil jeg forklare om her.

 

20090516_152408

 

Jeg bliver så glad, hver gang der er nogle, der spørger, for det er nemlig den mest diskrete (og smukke, synes jeg!) måde, hvorpå man kan lave stier.

 

20100909_110556 20100909_110608

 

Jeg har lige talt med vores anlægsgartner, som gav mig opskriften: Først graves ca. 25 cm jord af og stabilgrus fyldes på, så der efter vibrering er 2-3 cm op til jordoverfladen.

 

20100909_110636

 

Undervejs kantes med såkaldt båndstål – 15 cm højt og 5 mm tykt – som vist på billedet ovenfor. Kanten bankes på plads med en gummihammer. Til sidst fyldes op med stenmel, og der vibreres igen. Nemt ikke?

17 kommentarer:

  1. Det ser brand godt ud :-)
    Og tak for opskriften.

    Kan det være rigtigt at båndstålet skal være 50 mm tykt?

    SvarSlet
  2. jo, det ser nemt ud, men det er alligevel en stor arbejdsindsats.
    Jeg har også længe villet spørge dig om dine metalbånd omkring bedene og her både viser du dem i nærbillede og med mål! fantastisk. Det er lige det jeg går og leder efter til mine bede.
    Jeg kan tilbyde nogle spiræebuske, som jeg har brugt til hæk. Der er lige taget op af jorden her til aften og ligger i en kæmpe bunke i forhaven.
    Istedet har jeg bestilt 150 bøgeplanter og 2m3 groft naturflis... så det kan betale sig at have besøg af en dygtig og dejlig havearkitekt (som du også kender ;-))
    kh Lone.g

    SvarSlet
  3. Kære Jesper - det er det der med nullerne, som ikke er så meget værd, men alligevel betyder en del. Jeg har nu rettet til 5 mm. Tak for din skarpsindighed.

    SvarSlet
  4. Kære Lone - jeg har gættet! Ham bliver du glad for.

    SvarSlet
  5. jeg er meget glad for ham! og han kommer med ideer som "man" bliver helt forundret over, men som virker som det mest naturlige og en selvfølgelighed. Vi her hjemme undrede os over at vi aldrig havde tænkt på det!
    godnat Lone.g
    ps jeg nyder "Et haveår", men det er svært at få skrevet det første ord i den, den er bare så flot uden... men det kommer.

    SvarSlet
  6. Kære Claus.
    Tak fordi du deler så gavmildt ud af ALT.
    Rigtig god weekend.
    kh
    Inge-Lise Thomassen

    SvarSlet
  7. Hej - kan absolut anbefale stenmelsstier. Når først de er anlagt er der kun at vedligeholde dem ved at luge (der kommer kun lidt frøukrudt) og rive dem over en gang imellem.

    SvarSlet
  8. Godt ser det ud, dyrt og dejligt :-)

    Jeg er gået helt over til græs stier! Grønne, bløde slyngede stier, som jeg kører rundt og slår helt tæt ca. hver tiende dag, på min "Little Red Jonsered".

    Jeg blev BARE træt af at luge og da min 'have' er et flydende begreb var det også den nemmeste løsning.

    SvarSlet
  9. Claus' stenmelsstier ser naturlige og flotte ud. Farven virker helt rigtig. I små haver (som min egen) kan jeg i lighed med Elin godt lide frodige græsstier. Der er blot det lille men, at de hurtigt bliver slidte og derfor ikke altid ser så frodige ud :-) Så er det ikke pænt længere. Det er der muligvis også en måde at råde bod på, men jeg kender den ikke.

    Claus, hvor pragtfuldt at du deler ud af dine opskrifter :)

    SvarSlet
  10. Åh hvor dejligt. De er nemlig så smukke dine stier og noget jeg må have i min have. Men hvor får man disse båndstål? jeg er ikke lige faldet over dem og hos os bliver det nok et gør det selv projekt til foråret. Vores sti behov er ikke helt så stort som dit :-)

    SvarSlet
  11. Kære Havehyrde - du kan få båndstål, dér hvor man køber jern og stål.

    SvarSlet
  12. og stenmel fåes i forskellige farver/toner , bla sort

    SvarSlet
  13. Kære Claus.Jeg kunne huske at have læst om disse metalbånd på din blog..og hvor pænt det end er, vil jeg bare lige komme med en advarsel. Jeg er dyrlæge og har igår brugt lang tid på at sy en hund sammen, som havde fået skåret senerne på begge bagben over, efter at have leget i en have, der havde lignende metalafgrænsninger..så jeg tror at det er vigtigt at man enten sørger for at båndene kommer ned i niveau med omgivelserne eller er afrundede i "toppen". Hunden har det fint idag og ser ud til at klare den :-)men der venter en længere sygeperiode.. så blot denne lille besked for at forhindre at det sker for andre, dyr eller mennesker med bare ben.. Mange hilsner og tak for en god blog mvh Dorthe

    SvarSlet
  14. Kære Dorthe - tak for advarslen. Mine bånd er dog helt nede i niveau.

    SvarSlet
  15. Hej Claus.
    Jeg er også vild med dine stier. Jeg har en lille blomster "klosterhave" med lærkekasser og med træflis imellem. Men med det våde vejr vi efterhånden har her i DK så er det blevet gråt og kedeligt at se på. Så nu er jeg på udkik efter noget nyt imellem kasserne. MEN jeg har hørt fra flere, at stenmel sætter sig under skoene og ridster gulvene indenfor, især træ gulve.. Er det noget du har erfaring med? Det ser ellers fantastisk ud i din have... hilsen Fru.Leger

    SvarSlet
  16. Kære Fru.leger - kender ikke til det problem.

    SvarSlet
  17. Hej . jeg har lige fået anlagt en terrasse af stenmel men hvorfor kommer der små huller , det er som om det er små regnorms huller. Kan du hjælpe mig med det og hvad skal jeg gøre ???

    SvarSlet