Blandt bøger og blomster

Sidder lige nu på standen på bogmessen, hvor rigtig mange af jer allerede har været på besøg, hvilket fremgår af en del kommentarer her på bloggen de sidste par dage. Som I har opdaget, bliver der ikke megen tid til blogging, for jeg er ret træt og brugt, når dagen er omme.

 

I aften lukker messen, og besøget har ligesom de forrige år været imponerende. Det præcise gæstetal får vi i aften; vi plejer at runde en god snes tusind.

 

 

claus20101111_090518

 

Det har været en intens tid de sidste uger med at få ’Mit haveliv’ færdig. Nu ligger den her, og salget er flot.

 

Men fra på tirsdag er det haven, det gælder, og som I måske har set i tidligere her på bloggen, står der en mængde stauder og venter på at komme i jorden. Blandt andet den lille skønne Ajuga ’Burgundy Glow’ på billederne; Den får plads under mine glasbær.

 

claus20101111_090537

 

Jeg SKRIGER, hvis det bliver for megen frost og sne inden jul, for så når vi ikke at blive færdige. Det SKAL vi.

 

Sagen er nemlig den, at jeg det meste af januar og februar har indlogeret mig på Klitgården refugium i Skagen, hvor jeg skal skrive på to nye bøger - ’Bonderoser og pæoner’ samt ’Hemmelige haver’.

12 kommentarer:

  1. Hej Claus.
    Tusind tak for den smukke bog. Det er euforiserende at sidde med en ny bog. Den dufter lige så godt som en varm sommerdag. Eller som ny-udsprungne roser...

    SvarSlet
  2. Hej Claus......
    Lägger du inte ut kommentarerna??
    Håkan

    SvarSlet
  3. Jag önskar dig en riktigt trevlig Söndag

    Mvh/Gunilla

    SvarSlet
  4. Kære Claus.

    Og jeg er hjemvendt fra Fyn... Ja det skete ganske vist sent fredag aften, hvor gode, gamle Povl Anker stred sig gennem regn og navnlig bølger, ganske forsinket af det vildsomme vejr. Det gav rutcheture til flasker og glas i restauranten, hvor jeg var bænket med familie, strikketøj og kaffe.

    Jeg havde et lønligt håb om, at nogle få overskydne timer inden da kunne tilbringes på BogForum og at gemalen måske ville forære mig "Mit haveliv" i forsinket fødselsdagsgave. Men sådan gik det ikke...

    Sidder nu og smiler (eller for at være ærlig; Smågriner) ved tanken om, at Kong Frost kunne få dig til at komme med et glasklirrende udbrud - jeg har en til tider forfærdelig levende fantasi ;o)

    Men vi "ses" i haven tirsdag - der er jeg nemlig også at finde, selvom min ganske vist ligger på en lun klippeø. Her er ikke nær samme fingerfrysende optræk til vinter, som jeg har oplevet i den forgangne uge midt i Danmark.

    Håber du fik indfriet dine salgshåb på messen!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Hej Claus

    Jeg håber, at I har haft en god weekend på bogmessen! Det lyder super interessant, men jeg har desværre aldrig selv været der. Heldigvis bliver der jo nogle gange sendt en reportage derfra i fjernsynet. Det håber jeg også, at der bliver i år.

    Den er godt nok flot, den Ajuga. Den kommer til at passe perfekt sammen med glasbær!
    Selv skal jeg have plantet en solbær-stikling ud her i november, når jeg ellers engang kommer hjem til forældrenes have igen. Solbær på en varm sommerdag kan man ikke få for meget af!
    Lever jo i den tid nu, hvor jeg er studerende, og hverken har råd til have eller andet. Så er det godt, at man kan 'låne jord' af forældrene!

    God søndag!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  6. Hej Claus,
    Skønt at hilse på dig i Forum i dag og DOBBELT-SKØNT at sidde med din nye bog i hånden. (Kunne simpelthen ikke vente på at få den i julegave) Den skal nok blive slidt op ligesom de andre ;o)

    SvarSlet
  7. Jeg har tabt vejret - for din bog er ganske enkelt så smuk. Og jeg glæder, glæder, glæder mig til alle de mange aftener, hvor du kan få lov at stå for underholdningen. Det kan da ikke blive andet end superhyggeligt. Tak kære Claus for endnu en skøn "bibel" udi havekunsten. Det er lige før man kan sige, at dine bøger `justificerer´ vinterens komme. Nu vil jeg nyde - at jeg netop idag - har lagt et par ekstra hundrede tulipaner - og glæde mig over den gode bog og nyde at jeg har gjort mit i haven for i år. For som du jo siger: The garden will be even be much nicer next year. Det er jo den tanke som vores havedrømme er lavet af.

    kh
    Eva fra Greve

    ps. Dejligt det er gået så fint på bogforum.

    SvarSlet
  8. Hej Claus
    Min weekend er blevet brugt i selskab med 'Mit Haveliv', og det har været et godt selskab. Jeg nyder alle ord og billeder i denne smukke bog, og prøver at spare på den selv om det er svært. Jeg har slet ikke haft tid til at så de frø, der fulgte med bogkøbet, men de skal nok komme i jorden i denne uge. Tak for dem.
    Sammen med 'Mit haveliv' fik jeg også 'Et haveår', den er også fantastisk smuk. Ja, jeg nænner næsten ikke at skrive i den, men det skal jeg, for det er her alle notaterne om den første vintergæk, de smukkeste tulipaner, den første svale, det første forårslam og den sidste rose skal stå. Det bliver min historie - mit haveliv. Og det glæder jeg mig til.
    Glæd jer, alle I som stadig har bøgerne til gode.
    Lotte

    SvarSlet
  9. mojn Claus

    Jeg SKRIGER fan'me også højt, hvis vi igen får sådanne en vinter som vi havde sidst... Jeg er også igang med mange projekter i haven, som jeg gerne skulle være færdig med INDEN frosten og sneen kommer....

    hilsen
    Tim

    SvarSlet
  10. Kære Håkan - det kan du da tro, at jeg gør. Hvorfor spørger du? Her har endnu ikke været nogen form for censur.

    SvarSlet
  11. Kære Claus

    Tusind tak for endnu en dejlig bog fra dig. Hvor er den bare vidunderlig. Jeg er gået i vinterhi sammen med den. Min mand hentede den for mig på bogmessen, så nu har du fået en fan mere. Han synes du er et utroligt dejligt menneske, som jeg selvfølgelig også synes.

    Kærlig hilsen fra Janne i Greve

    SvarSlet