Det er koldt derude

Ja, hvem skulle have troet det for en uges tid tiden; at hele haven nu ville være dækket af omkring en halv meter sne. Heldigvis isolerer sneen, og det betyder, at jorden endnu ikke er frosset.

 

20101124_135927

 

Til alt held nåede vi for nogle uger siden at få alle de sarte planter – blandt andet pelargonierne - ind i det isolerede væksthus, hvor der lige nu er – om end ikke lunt, så i hvert fald frostfrit. Omkring et par plusgrader holder vi temperaturen på derinde ved hjælp af en varmeblæser.

 

Det er en stor, stor luksus med sådan et halvt hundrede kvadratmeter oase midt kulden.

8 kommentarer:

  1. Luksus ja, men for inkarnerede havemennesker næsten en nødvendighed!!

    Her har jeg taget mit citrus træ ind.. det går ikke godt, den smider alle bladene. Men jeg ved, den kommer igen til foråret, når jeg stiller den gradvist ud igen!! Et frostfrit men køligt sted ville være godt....

    SvarSlet
  2. Så fint at du nåede å få alle pelargoniene innenhus før frosten ankom!
    Det må være herlig å ha et stort, fint isolert veksthus å søke inn i når snøen ligger utenfor vinduene! Heldige deg! :-)
    Jeg har omgjort glassverandaen i Sverige til midlertidig veksthus for vinteren, siden mitt egentlige sådant ikke er oppvarmet. Det er synd strøm og isolerglass er såpass dyrt her i norden for det skulle jo nesten vært påbudt med slike rom hvor vi kan forlenge vår kontakt med planter i vintermånedene ;-)
    Ha en riktig fin dag Claus!

    SvarSlet
  3. Luksus! Har slæbt citron, grape, mandarin og det lille figentræ op på 4. sal fra kolonihaven i Præstø. Desværre tyder det på der er kommet skjoldlus på! Øv øv! Jeg glæder mig til jeg engang får mit orangeri
    Ellers går det fint fremad med drivning af 12 amaryllis. Fede, lysegrønne knopper titter frem xxxl løgene. Det betaler sig at købe de store løg :)
    Husk at nyd sneen - det er jo smukt

    SvarSlet
  4. Ja det er dejligt, at have et sted til overvintring af sarte planter. Har selv en udestue med termoruder og holder 4° uden opvarmning. Selv i strenge vintre overlever mine planter uden opvarmning. Nogle af mine pelargonier blomstrer endda endnu. Mit lille citrontræ er også begyndt at blomstre nu. Det er dejligt for de dufter så skønt.
    Men smukt ser det ud alt de hvide derude...!

    SvarSlet
  5. Jeg har lige siddet ude i min uopvarmede vinterhave og drukket kaffe ... iført pels, hue og varme støvler naturligvis, for temperaturen er trods alt 'kun' 7,5 gr., fordi solen har skinnet hele formiddagen. Det er jo lidt specielt at sidde der foran det store glasparti i gavlen og nyde snelandskabet udenfor, mens æbleblomst-pelargonierne blomstrer herinde på rad og række med de sidste blomster, og fuchsierne ligeledes.
    Jeg nåede lige at få olivenbuskene og citrontræerne og den gule nerie ind også. Hendes gamle, lyserøde søstre må til gengæld tage til takke med vinterophold i Tehuset. De har bevist igennem 20 år, at det klarer de sagtens kun med en sjat vand ca. en gang om måneden og slet ingen vand, hvis jorden i potterne fryser til.
    Glædelig vinter Allesammen!
    Nu skal jeg udenfor at have våde fødder, for sneen ligger så højt, at den falden oven ind i gummistøvlerne.
    Happy Armchair Gardenning
    - med Claus' havebibel!
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  6. Kaffedrikning, drivhus og en sneklædt have, skønt. Det gør vi også i, ikke tit men nogle gange om året. Jeg tror, at det er noget af det, mine børn vil kunne huske om deres barndom. Ligesom de få gange vi har lavet snobrød i brændeovnen.

    Vi bruger faktisk terassevarmeren lidt derude, den hænger - i vores tilfælde - ret højt, så når den har været tændt kort tid, begynder vinduerne at åbne, og lukke frisk ilt ind.

    I år har jeg cirka tre kvadratmeter ´drivhus-i-drivhuset´, der opvarmes med elradiator m. blæser. Jeg følger spændt kwh-måleren (bi-måler). Det kan jo blive for dyrt, at redde de ret almindelige planter, jeg har derude. Men det er jo også en fornøjelse i sig selv, at have noget at gå og holde øje med i denne tid.

    SvarSlet
  7. Til Cendine vil jeg sige, at jeg har fundet ud af, at hvis man gøder selv efter september - er selv først stoppet nu, og jeg har ingen skjoldlus på hverken citron eller appelsintræ.
    Synes det hjælper med gødning! Prøv det!
    Herligt at høre at andre også nyder de kolde udestuer/vinterhaver/drivhuse!
    Glædelig vinter til alle ;0)

    SvarSlet
  8. Uh.....skjoldlus!!!! Jeg kæmper med dem i mine orkideer, jeg kan ikke få dem væk!!! Mon nogen af jer har et fantastisk råd???
    jeg har sprayet med "Insektfri Spruzit"...mange gange..og fluespray...intet har hjulpet!!!

    SvarSlet