… med billeder. Men I kan roligt sende flere. Der skal nok blive plads til alle. Husk – kun ét billede per deltager.
Anne skriver:
Jeg sender et billede fra vores vej i Nordsjælland med udsigt ned over Tisvilde Hegn. Billedet er taget d. 30.11 2010. Og det er rigtig vinter for mig når alting glitre i sneen og det knaser når man går.Så tager alting sig rigtig smukt ud, og man glemmer alt besværet med at køre fast i sneen etc.
Med venlig hilsen
Anne
Lene skriver:
Billedet jeg sender til fotokonkurrencen er taget i vores have. Vi har boet her i snart 3 år, og er langsom igang med at lave haven sådan, som vi vil trives med en have. Gerne masser af blomster. Billedet taget oppefra er fra vores altan hvor vi har den mest fantastiske udsigt ud over egen have samt naboernes og Nørresundby og Aalborg i baggrunden. Det er pragtfuldt at sidde der om sommeren og nyde vores blomsterbede og en kop te, men lige så pragtfuldt er det at stå indenfor i varmen i vores stue på denne tid og se ud på sneen.
Tak for din dejlige blog.
Venlig Hilsen
Lene
Marianne skriver:
Der er så smukt lige nu med al den fine sne.
Et jødekirsebær en stille vinterdag fra min kolonihave i Risskov.
Mange vinterhilsner
Marianne
Bent og Lisbeth skriver:
Der var en gang en grim mark, som blev købt at et midaldrende ægtepar. Marken var ikke så stor, der havde været korn på den, senere kom der får og heste og et grimt gammelt blikskur.
Nu blev den lavet om til den skønneste have med masser af smukke og sjældne træer, roser og rhododendron. Alle pengene blev brugt til disse skønne planter, så der var ikke også penge
til smukke fliser.
En dag fik de foræret nogle gamle grimme fliser, som de straks lagde i et sindrigt mønster, kønne var de ikke, men de fungerede som terrasse og fra havemøblerne kunne man sidde og se
på alle de smukke planter.
Vinteren kom, og der kom sne, og sneen lagde sig som det yndigste mønster på de gamle fliser, og det var i grunden slet ikke så galt.
Venlig hilsen
Bent og Lisbeth
Ulla skriver
Her er et dejligt billede af et af landsbyens gamle byhuse, hvor vi gik forbi i dag for et par timer siden.
Kunne ikke stå for de flotte istapper og så den frosne, glaserede rose nedenunder.
Mange hilsner
Ulla
Benedicte skriver
Billede fra Bellevue/Risskov søndag d. 5/12
Snehilsen Benedicte
Ikke alene får vi de dejligste vinterbilleder, men nu får vi også et sødt lille eventyr og som alle rigtige eventyr ender det godt og de lever lykkeligt til deres dages ende, - jamen er det da ikke pragtfuldt!?
SvarSletForunderlige hilsner fra fru friis :o)
Vi drøner rundt i dagligdagen med fuld fart, men når der så falder sne, bliver vi tvunget ned i tempo. Herligt.
SvarSletDet er sjovt at se billeder fra det ganske danske vinterlandskab.
JowDeet ._.
Det varmer med alle de smukke vinterbilleder. Jeg holder specielt meget af det med jødekirsebærret, enkelt og smukt.
SvarSletkh Lone.g