En favoritkage

Mon ikke alle vi, der godt kan lide at lave mad, har nogle favoritopskrifter; nogle vi har i hovedet og kan lave i en ruf? Sådan har jeg det i hvert fald. Blandt andet denne kage, som jeg laver igen og igen.

 

Opskriften fik jeg sidste år på Drakamöllan i Skåne. Her boede jeg nogle uger for at skrive.

 

Når kagen virkelig er blevet en favorit, er det fordi, den er nem, god og hurtig og desuden meget fleksibel. Utallige er de måder, den kan varieres på. I dag har jeg lavet den med brombær, som jeg havde i fryseren, men alle slags bær, frugt og også rabarber er gode. Enten friske eller lige fra fryseren - de tør op i ovnen.

 

På denne årstid laver jeg ofte kagen med æbler, som jeg skærer i både og lægger ovenpå dejen. Efter at smørskiverne er lagt på (se nedenfor), drysser jeg med sukker blandet med kanel – helst Ceylon.

 

20101226_151404

 

Tænd ovnen på 175 grader – ikke varmluft.

 

20101226_151820 20101226_152130

 

Pisk to pænt store æg med 2 dl sukker – gerne rørsukker. Der skal piskes, til blandingen er helt luftig. Hak evt. en håndfuld hasselnødder, valnødder eller mandler.

 

20101226_152301 20101226_152452

 

Sigt 2,5 dl hvedemel i dejen og vend forsigtigt melet i sammen med de hakkede nødder. Det er meget vigtigt, at melet vendes forsigtig i ved hjælp af en dejskraber eller lignende. Der må ikke røres eller for alt i verden ikke piskes, for så mister dejen sin luftighed.

 

20101226_153540 20101226_153126

 

Kom så dejen i en godt smurt tærteform og fordel bærrene på toppen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dejen vil slippe formen, kan du efter smøringen drysse den med et tyndt lag mel – det gør det bare lidt sværere at fordele dejen, men den flyder fint ud, når den kommer i ovnen.

 

Tag nu en pakke smør - det er vel unødvendigt at skrive, at jeg mener smør. Jeg er en af dem, der synes, at Kærgården og lignende produkter aldrig burde have været opfundet. Den eneste grund til, at de er blevet populære, må være, at de er smørbare, for de smager i hvert tilfælde ikke af smør. Margarine kommer heller ikke over min dørtærskel.

 

A pro pos smørbarhed: Jeg har altid smørret stående i en kold vindueskarm; så er det både smørbart og friskt.

 

20101226_153615

 

Skær en halv pakke smør i forholdsvis tynde skiver, fordel smørskiverne over dejen, drys med et tyndt lag rørsukker og stil kagen i ovnen. så smørret smelter. Bag den nu en god halv time til 40 minutter, til den er gylden og helt gennembagt: Prik i kagen med en kødnål eller en tynd strikkepind. Hvis der ikke følger dej med, er kagen færdig.

 

 

20101226_161525

 

Servér kagen i formen, mens den endnu er lun med koldt flødeskum, creme fraiche eller lignende til.

 

Dette er sådan en ’Må’-jeg-få-opskriften’-kage, så del den roligt med venner og bekendte.

 

I får lige opskriften i punktform:

 

2 pænt store æg

2 dl rørsukker

2,5 dl hvedemel

en halv pakke (125 g) smør

rørsukker til drys

Bages ved 175 grader 35-40 minutter.

 

 

Selv om jeg synes, det er sjovt at skrive om mad, og det er en meget stor del af mit liv, bliver det kun en gang imellem, jeg gør det. Lad mig I stedet henvise til tre madbloggere, som jeg selv finder inspiration hos:

 Kødfri fredag, Newyorkerbyheart og Piskeriset på eventyr).

28 kommentarer:

  1. Hvad tid skal vi komme?? ;-)Den ser bare mums ud.

    SvarSlet
  2. Mon vi kan forvente en "madbog" fra din side engang???? Du har helt sikkert materiale nok. Det ser lækkert ud, Claus.

    /Bo

    SvarSlet
  3. Oj, den ser da deilig ut! Mon tro om det du kaller brombær, er det samme som heter bjørnebær hos oss? Det ligner veldig! Lett oppskrift og lett å lage! Nam-nam!

    SvarSlet
  4. Og den smager skønt. Jeg brugte mandler og brombær.
    Mums :)

    SvarSlet
  5. Dejlig nem opskrift - tak for den! Helt enig i smør-argumentet! Ceylon-kanel, er den særlig god??

    SvarSlet
  6. Ja, jeg tilslutter mig Madam Bæk - hvornår skal vi komme?? (Var for øvrigt forbi i dag på en eftermiddags gåtur i skoven og så dine flotte duer i luften).

    Nå, jeg kunne også forsøge mig med en kage selv, har brombær i fryseren fra vores 3 brombærbuske, som i år gav mere end 12 kg.
    Bruger dem også til brombær smoothies hver weekend: 200 g brombær, 50 g solbær, lidt rørsukker, 2 dl A38 og 2 dl. appelsinsaft: Så har du en fantastisk "starter" på weekenden, når det har fået en tur i blenderen.
    Fortsat god juleferie.

    Hilsen Ulla

    SvarSlet
  7. Ser lækkert ud. Må prøves. Tak for gode fif ..... igen.

    SvarSlet
  8. Heldige dig, at have boet på Drakamöllan, det håber jeg at få lov til at opleve engang :-)

    Jeg ønsker du et rigtig godt nytår og tak for samarbejdet i 2010, det har været en gave at få lov til at stifte bekendtskab med dine bøger....

    Kagen ser super lækker ud :-D

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  9. MMMhh, den ser god ud. Jeg har de mest fantastiske solbærbuske, der levere så mange solbær, at jeg snart ikke aner hvordan jeg skal omsætte dem. Denne kage var da bestemt en god mulighed.

    SvarSlet
  10. oh what a nice blog you got here!

    SvarSlet
  11. Tack för receptet!
    /iet

    SvarSlet
  12. Kære Claus,
    Det var vel nok herligt at få opskriften på en hurtig nem kage/tærte.
    Jeg har nemlig forlist en superlet opskrift på: "Bundløs æbletærte" (fra en kro/restaurant på Samsø), og hvis nogen skulle ligge inde med denne, vil jeg da være evigt taknemmelig for at få den opfrisket.

    Ovennævnte tærte ville da også gøre sig godt på fødselsdagsbordet lige straks - ikke sandt Tante Grøn!?

    Derudover må jeg udtrykke min beundring for, at du Claus - selv i helligdagene - hvor du (og alle andre) sikkert har nok at se til, til stadighed overkommer at tilføje nyt på bloggen.
    Hvor får du dog al det overskud fra!?
    Hvis blot jeg ejede en trediedel af det overskud, ville jeg være lykkelig, men som nyresyg må det vist blive ved drømmen!

    God Fortsätning - som de siger på svensk.
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  13. Hej Claus

    Den ser lækker ud. Selv har jeg lige bagt en valnøddekage i randform. Luksus!

    Kender du madbloggeren Lone Landmand?
    http://lonelandmand.wordpress.com/
    Det er en rigtig god blog.

    God mandag.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  14. Kære Ungersvend - lyder lækkert med valnødder. Ja, jeg kender godt Lone Landmand. En dejlig blog.

    SvarSlet
  15. Karen, Karen, Karen, Karen, Karen, Karen:o) :o) :o) Min dejlige Karen:o)

    Sig mig, er du synsk, min pige??:o):o)

    Punkt 1: Ja, jeg har fødselsdag lige om lidt:o)
    Og hvordan i alverdens riger og lande ved du det, søde du?:o) :o)

    Punkt 2: Jeg ligner Den Afskyelige Snemand med mel i hele hovedet, fordi jeg lige netop NU, er ved at bage CLAUS DALBYS TÆRTE, som skal på fødseldagsbordet imorgen:o) :o) :o)

    Det er lykkes mig, at "komme i besiddelse" af en fuldstændig eventyrlig lækker Claus Dalby-opskrift på en anden tærte (Man har jo sine forbindelser iorden, forstår du:o):o) :o)Den tærte vil jeg forkæle mine gæster med imorgen. Tærten er faktisk bundløs ( en lidt fræk tærte, men hvad kan man ellers forvente af en mand, der læser frække blade i form af frø-kataloger og som dyrker lir-atris i haven ???:o):o) :o)Og så er der æbler i. Så med Claus` velsignelse, vil jeg hellere end gerne, skrive opskriften til dig på bloggen, - jeg har helt sikkert flere fri-timer til rådighed til slige beskæftigelser end du har, søde Claus:o) Med lidt god vilje, kan denne tærte jo sagtens kaldes "Claus` Bundløse":o):o)

    Karen, husk at tænke på alt det du overkommer, istedet for det du ikke har kræfter til, ok?

    Nu er mit blog-frikvater vist slut. Claus` tærte ringer lige om lidt! Uhm, den dufter skønt.

    Undskyld jeg var i drillehumør, Claus:o) Man tugter jo dem, man elsker ved du nok:o) :o) :o) :o) Nu kan jeg gå ned og køle lidt af med at lufte støvsugeren, det dumme dyr!:o) Og der skal også regeres meget mere i køkkenregionerne førend dagen er omme.

    De kærligste hilsner til den synske Karen og den småfrække Claus + alle I andre....

    PS: Er spændt på, om denne kommentar bliver godkendt???:o)

    SvarSlet
  16. Tak for en supernem opskrift - har lige hevet min udgave med en blanding af brombær, tranebær og blåbær ud af ovnen. Det dufter skønt!!! men jeg må desværre vente med at smage til i morgen

    SvarSlet
  17. Kære Susan - lad os lige høre, hvad du synes. Lun gerne kagen lidt inden servering

    SvarSlet
  18. Godmorgen og et stort tillykke skal lyde i dag til den skønne Tante Grøn.
    Håber, dine omgivelser forkæler dig efter alle kunstens regler.

    Nej, jeg er vist ikke synsk (min mor var lidt!!) og jeg kan heller ikke lave Hokus Pokus lige som Claus - MEN jeg læser Claus' blog - dvs. både hans guldkorn og andres - samt det, der også kan stå mellem linierne!!!
    Så derfor kære medsøster udi ånden!

    Ville være taknemmelig for "Claus' Bundløse" - hvis han tillader sligt?
    Mange kærlige hilsner

    SvarSlet
  19. kære Claus.Jeg skal prøve din kage,da jeg har brombær plukket i naturen.De smager bedst,synes jeg.glæder mig til næste år,med alle dine flotte billeder og din nye bog som kommer næste om pæoner.Jeg vil ønske dig og dine hjælpere et godt nytår.Kh Lilbrith Jørgensen

    SvarSlet
  20. Med vendinger som "støvsugeren, det dumme dyr!" bliver det huslige arbejde og snekatastrofer pludselig en anelse nemmere at komme igennem. De bundløse tærter kan nok bruges nytårsaften også, vil jeg tro.

    Hihihihi du dejlige Tante Grøn - tak for opløftende sprogblomster!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  21. Kære Karen Medsøster udi ånden:o)

    Jeg har nu indhentet tilladelse og velsignelse af "vor far" til at hidbringe Eder og andre lækkersultne personager, Hr Dalby udi Risskovs opskrift på hans vederkvægende og udsøgt delikate opskrift på "Bundløs Tærte".

    Så den kommer sporenstregs!

    CLAUS` BUNDLØSE TÆRTE MED HOFTECREME:

    Knapt en kg rabarber eller æwler (eller anden frugt?) skæres i skiver/stykker/både og smides i en stor tærteform/stort fad.
    Dernæst laves en smuldredej, bestående af.
    250 gr rørsukker (gerne groft)
    250 smør
    250 gr hakkede mandler/nødder
    150 gr hvedemel
    2 æg
    1 tsk bagepulver

    Ingrediensene mixes og kommes ovenpå frugterne.
    Bages i ca 30 min. ved 200 g.

    Dertil serveres Claus` HOFTECREME, bestående af:
    Halv piskefløde og halv creme fraiche 38%, vanille og flormelis efter smag og behag.
    Efter min mening smager den allerbedst med de første friske rabarber, men dem må vi jo vente på lidt endnu.

    Håber denne opskrift på bundløs tærte kan være en god og værdig afløser for din bortkomne opskrift, Karen. Jeg synes selv det er verdens bedste tærte ....uhm, som en bid af himlen:o)

    Zep, den kan være en flot Nytårsaftens-dessert...helt sikkert, ja:o) Synes iøvrigt også du begaver og beriger denne blog med mange sprogblomster:o) Det samme gør du Karen:o)

    God fornøjelse med bagningen:o)Og send Claus en venlig tanke, når I sætter tænderne i denne tærte og hører englene synge.

    Lækkersultne tærtehilsner.....

    SvarSlet
  22. Hi, I do believe this is a great web site. I stumbledupon it
    ;) I'm going to revisit yet again since i have saved as a favorite it. Money and freedom is the greatest way to change, may you be rich and continue to guide other people.
    My site :: buy cigarettes

    SvarSlet
  23. Definitely believe that which you stated. Your favorite justification seemed to be on the internet the
    easiest thing to be aware of. I say to you, I definitely get annoyed while
    people think about worries that they just do
    not know about. You managed to hit the nail upon the top as well as defined out the whole thing without having side-effects , people can
    take a signal. Will probably be back to get
    more. Thanks
    Also visit my web-site ... where to download movies

    SvarSlet
  24. I every time used to read piece of writing in news papers but now as
    I am a user of internet thus from now I am using net for posts, thanks to web.
    Also visit my site ; free iphone

    SvarSlet
  25. Thanks , I've recently been searching for info about this subject for a long time and yours is the greatest I've came upon till now.
    But, what in regards to the bottom line? Are you positive
    about the supply?
    Here is my web blog ... clean my pc

    SvarSlet
  26. Thank you for every other fantastic article.

    The place else may just anybody get that kind of information in such a perfect way of writing?
    I've a presentation subsequent week, and I am on the search for such info.
    Feel free to surf my web site : Work from home jobs

    SvarSlet
  27. Excellent blog here! Also your website loads up very fast!

    What web host are you using? Can I get your affiliate link to your host?
    I wish my website loaded up as fast as yours lol
    Check out my homepage ; piano lessons

    SvarSlet