En rigtig glædelig jul til jer alle

Lige nu er der helt sikkert stor travlhed ude I de små julehjem, således også her. Men I skal alligevel have en julehilsen.

 

Hilsenen nedenfor sendte vi I sidste uge ude til flere hundrede venner, bekendte og forretningsforbindelser fulgt af en af forlagets udgivelser.

 

 

 

Et liv på solsiden

Uden at betegne mig selv som et særligt spirituelt eller troende menneske tror jeg alligevel, at rigtig mange ting her i livet på en eller anden måde er forudbestemt. Ofte har jeg følt, at der er en højere magt – måske en skytsengel – der holder hånden over mig. Det kan være svært at forstå, hvorfor heldet tilsmiler nogle af os, mens andre igen og igen rammes af sygdom, sorg og savn. Jeg har haft så megen medgang her i livet og føler, at jeg gang på gang bliver ledt de rette steder hen.

 

Mon ikke mange af os på denne tid holder status over det år, der snart er gået. Jeg gør … Med fare for at lyde som lalleglad eller som en jubelidiot må jeg sige, at det forløbne år ligesom de forrige har været meget begivenhedsrigt, og år for år dumper der hele tiden appelsiner ned i min turban. Ovenstående er et uddrag fra min seneste bog Mit haveliv, der udkom i november. Jeg er meget taknemmelig for de vuggegaver, der er blevet mig givet, og at jeg har mulighed for at udnytte dem.

 

For at kunne leve det privilegerede liv, jeg gør, har det i høj grad handlet om at kunne sige fra, i hvert fald hvad mit haveliv angår. Flere gange om ugen får jeg forespørgsler om foredrag og arrangementer, hvor man beder mig om at stille op. Jeg er meget smigret over den store interesse, men for at undgå en totalt overtegnet kalender, takker jeg hver gang nej. Det samme gælder for de mange grupper, som ønsker at komme og se min have.

 

Jeg nyder at være en fri fugl, og det betyder for eksempel, at jeg tre uger i januar og tre uger i februar opholder mig på refugiet Klitgården – også kaldet Kongevillaen – i Skagen. Her skal jeg arbejde på hele to nye bøger – Bonderoser og pæoner og Hemmelige haver – der begge udkommer til foråret. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Næst efter at være i haven er det at skrive, det jeg holder allermest af. Tolv til fjorten timer i stræk kan det godt blive til, når jeg befinder mig i dette selvforglemmende univers.

 

Apropos skrivning er det naturligt at nævne www.clausdalby.dk – min blog – der gik i luften midt i marts. Jeg lagde hårdt ud, og siden begyndelsen har jeg skrevet et par blog-indlæg hver dag. Kun afbrudt af nogle enkelte dage, hvor min computer gik ned, fordi jeg under skrivningen spildte en kop kaffe ned i den. Det var den bestemt ikke glad for!

 

Her i vintertiden, hvor det nok er de færreste, der tænker på have, besøges bloggen alligevel af mellem 40.000 og 50.000 mennesker hver måned. Det er jeg da stolt af.

 

Arbejdet med tv og formidlingen af min haveglæde ad den vej har også i år været en del af en spændende hverdag, ligesom jeg hver fredag har været gæst i P4’s Smutvejen. Drømmehaver, som kunne ses på DR2 i 2010, vender tilbage i februar og igen i sensommeren. Otte nye udsendelse – denne gang på DR1.

 

Som nævnt får jeg rigtig mange henvendelser, og én lød ekstra spændende. Det var fra Bilka, der gerne ville tilknytte mig som konsulent og sparringspartner i forbindelse med deres havecentre. Dette sagde jeg ja til, fordi det betyder, at jeg på denne måde kan være med til at introducere nye spændende produkter og planter på det danske marked. Dette (forhåbentlig langsigtede) samarbejde venter jeg mig meget af.

 

Desuden har jeg et større enkeltstående projekt med Ilva, hvor jeg til et af deres forårskataloger skal skrive om forskellige danske haver. Det bliver også sjovt.

 

Nu jeg er i gang med ’pralerierne’, vil jeg også nævne, at jeg i november fik Havekulturfondens hæderspris. En del af begrundelsen lød:

 

Claus Dalby modtager prisen for sin evne til at få rigtigt mange haveejere op af stolen og ud til et aktivt liv i haverne. Det gælder uanset, om der er tale om Claus Dalbys virke som havebogsforfatter, tv-vært på haveprogrammer eller som haveblogger på internettet.

 

Denne pris blev jeg særlig glad for. I bund og grund er jeg jo blot en glad havemand, der elsker at formidle sin passion.

 

Endelig skal Klematis selvfølgelig nævnes. Her er vi den samme medarbejderskare, som vi har været i snart rigtig mange år. Honningen flyder ikke som i de gode gamle dage, men vi tjener stadig penge og får også lagt lidt til side. Det er der desværre ikke så mange, der kan bryste sig af i dag.

 

Udgivelsestallet ligger stadig på omkring et hundrede titler årligt, og sådan her det været i mange år.

 

Vi har ganske enkelt ikke noget at klage over. Tro mig, jeg skønner på det dagligt – at få lov at leve et liv med så megen medgang.

 

Lad mig med disse ord ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

 

De kærligste hilsner fra Claus