Da jeg modtog det seneste nyhedsbrev fra Albinus frø, var nedenstående billede med. Det synes jeg var så fint, at jeg opfordrede Tine til at sende det til mig og deltage I konkurrencen. Den opfordring tog hun imod.
Tine skriver:
Mandag morgen. Det var stadig november. Og alligevel lå landet begravet i sne. Som de fleste andre steder i landet vågnede vi på Sydsjælland op til fygende sne, der flittigt arbejdede på at skabe dybe driver. Lidt mærkeligt – det føles for tidligt. Jeg er normalt en barnligt begejstret tilhænger af sne, men i år er det lissom min reaktion kommer lidt forsinket – jeg var simpelthen endnu ikke parat til de store snemængder. At de hvide dyner sænkede sig over landet, allerede inden vi nåede december – det var lidt af et bagholdsangreb. Jeg troede da naivt, at jeg nok skulle nå at få revet de sidste blade sammen i haven – oven i købet havde jeg en ambition om at få luget lidt i nogle af staudebedene, så der var lidt mindre at give sig i kast med i det tidlige forår, hvor der er så meget andet at gøre. Det nåede jeg så ikke – i hvert fald ikke i denne omgang. Men smukt ser det jo ud – sne og lav vintersol ind over indkørslen.”
Eventyrligt Albinus!
SvarSletHjerteligst