Hjemlig hygge

Når man nu ikke kan være i haven, er det dejligt at hygge sig indendørs. Og for mig er indbegrebet af hygge ild i pejsen og en god bog.

 

20101204_161700

 

Jeg elsker bøger. Det kommer vel ikke bag på nogen, eftersom jeg er forlægger. Meget af det jeg har lært rent havemæssigt, har jeg tilegnet mig gennem bøger og så selvfølgelig learning by doing.

 

20101204_161407

 

Derfor er det også en stor glæde for mig at videregive min egen viden gennem den række bøger, jeg efterhånden har skrevet. Meget tyder på, at der kommer til at ligge en del Claus Dalby-bøger under juletræet om en uges tid, for julesalget går – og er gået – rigtig fint.

 

Billederne her er fra den gule stue. Vi har tre stuer en suite: Først en rød, så denne gule og derefter en orangegylden spisestue. Dernæst kommer havestuen, som også er min ‘skrivehule’.

8 kommentarer:

  1. Hej Claus
    Hvor bor i da hyggeligt, og gennemført til mindste detalje, dejligt at se.

    Lun hilsen Søren

    SvarSlet
  2. Kære Claus,
    Bøger - ja, ja, ja!
    Hvis jeg kunne få lov, ville jeg tapetsere alle vægge med bøger (der tilmed isolerer i vinterkulden).

    Ligesom Nette ville flytte ind i dine bøger, tror jeg, at jeg vil flytte ind på din blog!

    Så hvis du ser en lille kone, der hopper fra reol til reol og fra fodskammel til fodskammel og laver uorden i dine hyggelige tæpper, så er det bare mig, som er på spil.

    Hvor er det smukt - elsker de store "flydere" af et par lænestole med tilhørende fodskamler.
    Som taget ud af et engelsk boligmagasin.

    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  3. Ser enormt hyggeligt ud! Det jeg hæftede mig ved var især, at du fortæller at salget af dine bøger går godt!. Jeg har været så artig og ventet, så jeg har skrevet dine bøger på min ønskeseddel - håber det er mine piger, der har købt bøger!!

    SvarSlet
  4. Hej Claus.
    Jeg har ikke lige været på bloggen i et stykke tid, men er nu tilbage, og hold da op, der sker ting og sager - det er så usigeligt dejligt at gå ind og se og læse - det er da julehygge - en masse dejlige billeder. Jeg må nu indrømme, at jeg havde lidt håbet, at sneen ville forsvinde i dag - jeg synes ikke, jeg trænger til mere sne nu, men der kom, efter regnen, sne igen, så der ligger stadig resten, som ikke nåede at forsvinde i lørdags plus det, der kom i dag, men nu er det blevet megaglat - havearbejdet er lagt fuldstændigt til side - jeg savner det nu - selv om jeg absolut også er en læsehest og æææælsker bøger. Hvor ser dit hjem superhyggeligt ud. Kan godt forstå, at du nyder vinteraftenerne i disse dejlige omgivelser.
    Også lige en julehilsen til Tante Grøn, det var dejligt at læse hendes besked fra den anden dag.
    Kan både du og alle læserne have en rigtig hyggelig og lun aften.
    Hilsen Anita

    SvarSlet
  5. Lad blot de andre gå i spabad, få ansigtsbehandlinger, chokolademassage, fransk manicure og hvad der ellers findes af trendy wellness-tilbud rundt omkring. Wellness for mig, ville være at sidde i een af de der store dejlige "lazy-chairs" i denne smukke stue med permanent solskin på væggene og ild i pejsen. Jeg ville indhylde mit korpus i et af de bløde tæpper (fryser ALTID om vinteren...helt ind i sjælen!) og sluge en masse havebøger og et par biografier. Eller se en "feel-good" tøse film med Hugh Grant og tude lidt, når alt ender godt.
    Og Karen, du måtte meget gerne vimse rundt i alle reolerne, som en anden klatrenisse. Så kunne vi måske ryge en stor Havanna- cigar og tage en whiskey i Claus` flydere sammen?:o)

    Wishful thinking.....

    Mange drømmende wellness-hilsner

    SvarSlet
  6. Hvor bor I smukt og samtidig hyggeligt, Claus! Jeg har fulgt din blog siden i sommers, og nu vil jeg for første gang lægge en kommentar på din blog. En kommentar med en STOR kompliment: du har et fantastisk univers omkring dig. Både din eventyrhave og dit bolig udstråler stor personlighed og æstetik.
    Jeg er virkelig novice i en have og har en forholdsvis lille have, men ikke desto mindre finder jeg stor inspiration, når du på tv eller på din blog fortæller med stor engagement om haven, blomsterne, deres skønhed og dufte. Jeg har fået større viden om konkrete dele af havelivet igennem din blog. Men jeg bruger også din blog som en daglig, eventyrlig udflugt til en skønt drømmeunivers. :-)
    Mange hilsener Solsikke.

    SvarSlet
  7. Kære Claus
    Igen igen dejlige billeder. Det er en rigtig hyggekrog I har fået lavet jer der. Jeg har bare det store problem at jeg ikke kan forstørre billedet, så jeg kan se hvilken bog der ligger på skamlen, ih altså.....

    Jeg elsker bøger, har mange, låner mange på biblioteket og er nysgerrig over hvilke bøger andre læser. Det er kun for at få nye ideer til mine hyggestunder i sofaen herhjemme - ikke for at snage.
    Mange havehilsner Lone.g

    SvarSlet
  8. Kære Lone - Bogen på skamlen er 'Denm store danske møbelguide'.

    Kære Solsikke - jeg bliver SÅ glad for kommentarer, og især når det er nye, som begynder at komentere. Så bliv endelig ved. Kommentarerne er bloggerens brændstof!

    SvarSlet