Oprydning

Jeg håbede og håbede på, at det blev tøvejr inden nytår, så vi kunne få nogle af de mange, mange planter, der ikke nåede at blive plantet i efteråret, i jorden.

 

Men nu har jeg opgivet. Utallige kasser med planter i potter er flyttet ind i drivhusene, hvor de nu får lov at stå, til det igen bliver mildt og rart derude.

 

claus20101210_134937

 

Når alle planterne bliver flyttet ind, er det fordi, de står i potter. For med den skiftende frost og tø, der uvægerligt kommer i løbet af en vinter, risikerer man, at rodnettet rådner, fordi det kommer til at stå og soppe, indtil hele klumpen er tøet. Var man derimod forudseende ved inden vinteren at lægge potterne ned eller tage dem ud af potterne, ville de fint klare udelivet.

 

claus20101210_134946

 

I morgen begynder vi på at rydde op i væksthusene og stable kasserne pænt. Når det er gjort, vil jeg glæde mig over mine bugnende ’spisekamre’.

5 kommentarer:

  1. Du godeste! Sikke en mængde spændende kasser. "Industrielle mængder" kan man vist roligt sige. Gad vidst hvad der er i dem?!
    Er dog også pokkers at vinteren er kommet som en tyv om natten 2 år i træk.

    SvarSlet
  2. Hej Claus

    Jeg har skrevet en lille nyhed om dig på min blog.

    http://ungersvenden.blogspot.com/2010/12/claus-dalby-i-nye-samarbejder.html

    God søndag.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  3. Kære Claus!
    Indtil for et par dage siden klarede det hele sig fantastisk her, både det udendørs og det næsten-indendørs, dvs. de planter, som har taget ophold i Tehuset. De så godt nok en smule forpjuskede ud, og jorden var frosset i potterne; men BJERGMYNTEN stod og blomstrede helt vildt med himmelblå blomster, som også udsendte en himmelsk duft. Nu ærgrer jeg mig så over, at jeg ikke tog den med ind i vinterhaven, eftersom temperaturen faldt til minus 23 gr for et par nætter siden. Det kunne den ikke lide. Derfor har jeg lige skrevet ind i min nye kalender under primo december, at jeg skal huske at tage den ind i vinterhaven til næste år.
    Jeg har givet migselv Tage Andersens og Hans Trautners bog om kamelier i julegave,
    så nu står den på
    Happy Armchair Gardening,
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  4. Kære Claus.

    Jeg tror der er lange udsigter til foråret. Men der er da rart at vide at der er meditativt arbejde forude, ikk?

    SvarSlet
  5. Kære Claus.
    Heroppe i det nordjyske fryser det så meget at jeg er ved at få problemer med at holde alle georginerne frostfri og det er jo en katastrofe. Så i morgen skal der ryddes op i et af mine graverhuse og kontoret skal lavet om til georginopbevaringsplads. Noget mørkt for vinduet og temperatursænkning til 5 grader.
    Glædelig jul til dig.
    MVH
    Annie

    SvarSlet