Snydt!

Ja, det var hvad jeg blev, da jeg i dag kom ud. Med de sidste to dages tø troede jeg, at jeg nemt kunne komme i jorden. Men nej … Det var blevet frost igen, og jorden var atter stenhård ovenpå de sidste to dages regnvejr.

 

Nåh, men der er jo altid noget at gøre derude. Heldigvis havde den forsvundne sne blotlagt en mængde planter i potter, som jeg fik flyttet ind i vækst- og drivhuset. Vi begyndte i fredags, og nu er der ikke så mange tilbage derude. En af dagene skal I nok få et par billeder af, hvor fyldte husene er nu.

 

claus20101212_160939

 

Da jeg alligevel gik derude, faldt det mig ind at fyre op i stenovnen, så i aften står den på pizza. Med hjemmelavet pesto, papirstynde kartoffelskiver, bøffelmozzarella og finthakket rosmarin. Så bliver det simpelthen ikke bedre.

 

claus20101212_155242

 

Jeg har jo tidligere berettet om mit udekøkken. Stenovnen bruger vi også her om vinteren, og lige meget hvor meget det fryser, kan den fyres op til små 400 grader. Og det mest forunderlige er; at I morgen, når vi vågner, er den omkring 200 grader, selv om gløderne for længst er slukkede. Det skyldes, at ovnen er uhyre godt isoleret. Så bliver der bagt brød.

8 kommentarer:

  1. Ih hvor ser det hyggeligt ud! Jeg kan næsten dufte dine rosmarin-pizzaer, SÅ skønt sådan en december søndag. Bedste Hilsner Mette
    PS/ "Mit Haveliv" er en dejlig dejlig bog...

    SvarSlet
  2. Kære Claus
    hvor er det mærkeligt, jeg har netop idag tænkt på dine gode pizzaer. De smager skønt kan jeg bare hilse at sige...
    Her i Blekinge nyder vi sneen og vinteren med en masse ture op og ned ad kælkebakken, som kompensation for alt det gode julebageri. Imorgen starter vi dagen kl 07 på pigernes skole med den helt store svenske julehøjtid Lucia, og det hele afsluttes på onsdag med en fantastisk julekoncert i kirken. Det er så meget julehygge så man næsten får tårer i øjene. Kram fra Dorrit

    SvarSlet
  3. Kærre Dorrit - hyggeligt at få en hilsen fra dig. Hvis der er noget, svenskere er gode til, er det at jule. Rigtig god Lucia-dag.

    SvarSlet
  4. Jeg er også med på lucia-"vognen". Har indført at familie og/el venner samles her og spiser luciabrød. Har stået og bagt hele eftermiddagen, måske det var noget for dig Claus? Når du nu alligevel har en varm ovn i morgen tidlig :-)

    og som svar på et tidligere indlæg kan jeg berolige dig Claus, alt er ok - har bare haft travlt.

    /Bo

    SvarSlet
  5. Som stor pizza elsker, er det dejligt at læse du forstår hvordan de laves ...nemlig som Italienerne gør. Få gode ingredienser og papirstynde. Glem alt om de tykke bunde som mange desværre spiser...de har desværre ikke fået en pizza lavet i brændefyret ovn som din og det er bare det bedste der findes. Hilsen Karina.

    SvarSlet
  6. Kjære Claus!
    Ja, det var synd at været snudde seg før du fikk tatt siste rest av hagearbeidet ditt. Flotte bilder du har tatt av utekjøkkenet og det høres deilig ut med PIZZA!!!!!
    Heldige du!
    Ha en fortsatt god kveld.
    Tredje søndag i adventsklem. fra oss i Sandefjord.

    SvarSlet
  7. Jeg vil også have en stenovn :)

    SvarSlet
  8. Wow, hvor ser det lækkert og indbydende ud. Kun lidt misundelig...

    SvarSlet