Vinterbilleder

Jeg er ret sikker på, at mange af jer har taget flotte vinterbilleder (eller gør det) af haven eller naturen, og det ville være rigtigt hyggeligt, hvis I havde lyst til at dele dem med os her på bloggen. Ideen har jeg fået fra Eva i Greve, og jeg synes, den er rigtig god.

 

20100308_094451

 

 

Derfor vil jeg lave en lille konkurrence, hvor I bliver dommerne: Mail mig jeres bedste vinterbillede med fem-ti linjers tekst. Så vil jeg vise det på bloggen.  Hvis I sender mere end et billede, vælger jeg det, jeg tror på har størt vinderchancer.

 

Sidste frist for indsendelse er den 23. december. Mellem jul og nytår kan I så stemme om første-, anden- og tredjepræmien.

 

20100204_085602 20100204_122658

 

Førstepræmien er ’Mit haveliv’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00

Andenpræmien er ’Et haveår’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00

Tredjepræmien er et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00

 

Jeg får mange henvendelser fra folk, der gerne vil se min have, men jeg holder kun åben for en meget sluttet kreds to gange i 2011. Flere tusind melder sig, og jeg trækker halvtreds ud til hvert arrangement, så …

 

Chancerne for at komme gennem nåleøjet er altså noget større her. Kom nu ud af busken.

11 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Suveræn idé ... uhhh jeg vil så gerne på nær-kig i din have :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
  2. Super idé og initiativ!

    Jeg skulle have været ud i eftermiddagens solskinstime og tage snebilleder idag. Der havde været et væld at gode motiver, da Bornholm har fået sne, så hatten passer, den sidste uges tid! Men ak og ve. Igår skete det, der aldrig må ske; En lille "nisse" her i huset kom til at dyppe mit uundværlige og eneste camera i vand. Og der står ikke lige et nyt på budgettet :*(

    Men... Jeg har et enkelt (nej faktisk to, men jeg må jo vælge) taget i søndags og det må så "gå an".

    SvarSlet
  3. Kære Claus.
    Det var dog en rigtig god ide, I der fik. Så lokker I også folk ud i den friske luft, i stedet for at sidde inde og lumre. Og skønne præmier på højkant. Det er nok værd at gå efter! For ikke at snakke om, hvor spændende det bliver at se, hvilke flotte motiver der kommer ud af det.
    Claus, du skulle vel ikke have en opskrift på et "hvidt" brød, som jeg kunne blive lige så afhængig af som dit gode rugbrød?
    Nu har du jo godt nok sagt, du ikke ville købe et slot - men rent personalemæssigt, tyder det jo snart på, du kunne få det passet både ude og inde helt gratis! Der er vist endnu ingen, der har tilbudt at lufte hundene, så det kunne jeg jo tilbyde!
    Nu vil jeg ønske dig og dine folk en rigtig god og velfortjent julefrokost i morgen.
    Kærlig hilsen Inga

    SvarSlet
  4. Hold da op. Det er da en præmie der er værd at vinde. Og nu du er i gavehumør er det så muligt at du har en pose frø eller noget andet som du kunne have lyst til at donerer til fordel for de børn der slet ikke har noget og som er afhængige af hjælp fra mødrehjælpen for at kunne holde jul? Sammen med en anden blogger har jeg startet en indsamling hvor vi samler gaver ind fra firmaer og bloggere som vi så herefter udlodder til fordel for mødrehjælpens julehjælp. Ideen er kun få dage gammel, men det strømmer allerede ind med bidrag og jeg vil så frygteligt gerne have et bidag med fra en af de blogs jeg læser oftest. (jeg kommenterer nu med direkte link til den blog jeg har lavet til indsamlingen).

    De kærligste hilsner fra hjerteland.

    SvarSlet
  5. Hej Klaus.

    Thi hi....
    Det gælder vel ikke hvis man sender dig et af dine egne billeder, for de er helt klart meget meget flotte, har vinterbilledet af hus/have som baggrund på min bærbare. Og det med at få de der billeder ind i computeren er ligesom at snakke russisk for mig, og jeg vil ellers hjertens gerne være med i konkurrencen;-))
    Kan i nu allesammen have en rigtig god weekend;-)

    SvarSlet
  6. Du milde, nu er jeg da nødt til at fotografere noget vinter-noget. Den præmie er bare for skøn.
    Hvor er du, søde Canon......?

    SvarSlet
  7. SÅ nu er vi under hårdt pres - har ikke tid til at blogge, læse havebøger, pynte til jul eller... næ vi skal ud og tage billeder skal vi - så vi kan være med i konkurrencen:-) Vi ses derude - med kameraet!!

    SvarSlet
  8. Kære Marina - jeg kommer tilbage til dig.

    Inga - joda. Et rigtigt godt hvidt brød bager du med fint sigtet hvedemel fra Skærtoft Mølle. Det kan du kkøbe hos Coop og Irma. Alle Skærtoft Mølles produkter er uforlignelige.

    SvarSlet
  9. Det var en god idé - jeg kan ikke huske att vi har haft så meget sne som nu i Ystad, målte på vores havebord 85 cm sne. Så planterne har det rart langt dernede under sneen. Men nu gelder alltså om att fotografera .......

    SvarSlet
  10. Super ide
    Du kan godt regne med et billede fra kolonihaven i Åbyhøj !

    SvarSlet
  11. TAK Claus. Det betyder meget for mig hvis du vil være med. Normalt render jeg ikke rundt og tigger om gaver men for børn der mangler og som ellers ikke kan holde jul er det noget andet.

    Hav et dejligt julefest i dag. Jeg glæder mig til at se billederne.

    SvarSlet