Farvet løv

Jeg har ’noget’ med farvet løv, og det gælder for både sommerblomster, stauder, træer og buske. Der findes rigtig mange forskellige bladtoner - grønlige, gullige, grålige og rødlige. En af de mest luksuriøse er den rødlige - nærmest purpurfarvede -  synes jeg.

 

_20100430_101416

 

Derfor har jeg plantet flere blodblommer, Prunus cerasifera ‘Atropurpurea’ - et smukt lille træ med dekorativt mørke blade, som jeg glæder mig over sommeren igennem. I udspring er de næsten kobberfarvede, senere bliver de helt mørke. Et andet fantastisk plus er, at blodblomme blomstrer med de fineste lyserøde blomster samtidig med bøgens udspring.

 

_20100430_101339

 

Blomsterne er sprunget ud i dag, og det handler om at nyde dem, for floret farver kun ganske få dage. Så det gør jeg absolut.

 

Senere får træet små mørke frugter, der ligner mirabeller mere end blommmer.

 

 

I sidste weekend blev I snydt fra video herfra. Men nu er det sket så meget, at jeg lover at komme tilbage med levende billeder i morgen.

Jeg venter og venter ...

_20100429_170732

 

Det er lige før, det sker. Time for time grønnes skoven. Bøgen springer ud. Jeg kan snart ikke vente længere. Det er helt fortryllende, når hækkenes brune blade falder til jorden, mens de grønne folder sig ud. Samtidig med skoven, som jeg altid omtaler som havens kulisse . Så er det rigtigt forår.

 

Det går hurtigt nu, og jeg skal nok vende tilbage ...

 

 

Nogle svar

Der har de sidste dage været nogle spørgsmål, som jeg ikke har fået svaret på. Det gør jeg så her. Flere har spurgt, om jeg ikke kan vise, hvordan de små fremspirende valmuer ser ud. Desværre har jeg fået sået mine så sent i år, at det ikke rigtigt er muligt for mig at tage billeder endnu.

 

Med hensyn til takshækken kan jeg fortælle, at det er Taxus baccata, jeg har plantet. Én skriver, at hun ikke ved, om hun tør plante taks, fordi hun har set så mange blive gule om vinteren. Det forstår jeg ikke. Det kan kun skyldes, at de ikke er plantet rigtigt, og at de har manglet vand under etableringen. Jeg elsker taks og ville simpelthen ikke undvære den.

 

Angående kuglerne, som hænger ned fra avnbøgtræerne i forrige indslag, kan jeg fortælle, at det er mejsekugler - foder til fuglene. Intet andet.

 

 

Nu vil jeg skynde mig ud ...

Hækklipperi

 

Ja, det er rigtigt: Vi er begyndt at klippe hæk! Men det handler ikke om de etablerede bøge- og takshække nede i haven. Det gælder taks, vi har plantet omkring den sunkne garden, der nu næsten er klar.

 

_20100429_171512

 

For et par uger siden fik vi en portion godt og vel én meter høje taksplanter, der blev plantet omkring det nye haverum. Nu er vi begyndt at klippe den ned til lidt under halv højde, fordi de skal danne en lav hæk omkring de paraplyformede avnbøgtræer, der er en del af det grafiske udtryk. Det er nemlig næsten er helt lille barok-indlæg, vi er ved at skabe her, hvor den tidligere swimmingpool lå.

 

_20100429_171320

 

Nu er det næsten færdigt, og jeg skal nok  snart vise hele resultatet.

Krydderurter i krukker

Jeg holder meget af krydderurter og dyrker dem gerne i krukker. Ikke mindst fordi de har smukke og meget forskellige blade. Og det er netop variationen, der gør krydderurterne så dekorative. Men det er ikke kun af æstetiske grunde, at krukke­dyrkning er fint. Langt de fleste krydderurter kommer fra middelhavslandene og sætter stor pris på den varme, krukkerne kan give dem.

 

Udbuddet af krydderurter i alle størrelser er stort – fra helt små 5 cm potter til velvoksne eksemplarer, der passer lige ned i en rummelig krukke. De største planter er ofte timian og rosmarin, dyrket i Sydeuropa. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man har brug for i madlavningen, men de store planter er også til pryd. Har man kun en altan, er det praktisk og yderst dekorativt at plante mindre krydderurter i en altankasse og lade dem kæmpe lidt om pladsen.

 

123_min_krukkehave

 

Ved dyrkning af krydderurter er det godt at blande pottemulden med ca. tyve procent groft sand, og et par håndfulde velomsat kompost er absolut også en fordel.

 

Det er dejligt at bruge friske krydderurter i maden, og jeg holder mig til de sikre – både dyrknings- og madlavningsmæssigt. For mit vedkommende vil det stort set sige basilikum, timian, rosmarin, salvie, mynte og citronmelisse.

 

Basilikum er ret varmekrævende og egner sig kun til at stå ude i varme somre, og først fra slutningen af juni. Men den er også en smuk krukkevækst i drivhuset. Under dyrkningen må der heller ikke være for koldt, og jeg plejer normalt først at så basilikum i begyndelsen af maj. De fine frø presses let ned i jorden, og allerede i løbet af en uges tid ses de små spirer. Hvis frøene drysses fint ud, kan de sagtens sås direkte i krukken. Planter, der kommer til at stå for tæt, tyndes ud og flyttes evt. over i andre krukker.

 

En købt basilikum består af en mængde frøplanter, der kan prikles ud på samme måde. Dette er en nem metode til at få adskillige planter. Når planterne bliver 7-8 cm høje, knibes topskuddene af.

 

Timian og rosmarin fås som nævnt i alle størrelser, og vil man skabe sydlandsk stemning på terrassen, er de store eksemplarer flotte sammen med chili og måske et lille citrontræ og salvie.

 

Når det gælder krukkedyrkning af krydderurter er der særligt én, som er specielt egnet – nemlig mynte. For den breder sig så ivrigt ved rodskud, at den kan blive en hel plage i haven. Plantes mynte derimod i en krukke, ved man altid, hvor man har den. En håndfuld blade overhældt med kogende vand bliver til den skønneste myntete. Lige hvad man kan trænge til efter en lang dag i haven.

 

Citronmelisse hører også til de invasive krydderurter, men heldigvis tager den sig også godt ud i en krukke. Både frø- og stiklingeformering er muligt, men det er bedre og nemmere at dele en ældre plante.

Små og store fremskridt

 

Det er godt med deadlines; tidspunkter, hvor man skal være færdig. Jeg sætter mig selv mange del-deadlines i løbet af en sæson. Desværre overvurderer jeg ofte, hvad jeg kan nå. Men mon ikke de fleste kender det: ’I dag skal jeg nå det, det og det ...’ Og så når man kun det halve!

 

En deadline vi alle her har arbejdet hen imod, siden frosten gik af jorden, og sneen forsvandt, er den 9. maj. Søndag otte dage. Den dag har jeg nemlig åben have for de omkring hundrede personer, som jeg har trukket ud blandt flere tusinde tilmeldte. Den dag skal der helst være rimeligt ryddeligt.

 

Dag for dag sker der noget, og undervejs skal jeg nok vise, hvor langt, vi er nået. Jeg har tidligere fortalt, at vi er ved at indrette et nyt udekøkken, og det er nu ved at tage form.

 

_20100428_092531

 

For nogle måneder siden fik jeg den ide, at jeg ville have dobbeltdøre i gavlen af mit victorianske drivhus for at man ad den ved kunne gå ud i udekøkkenet. Dørene blev bestilt i England, og de har stået og ventet, til murene fik tid til at sætte dem i. Det fik de i dag. Et af de store fremskridt, som kun kan gøre mig glad.

Slyngende planter i skøn forening

 

I går lovede jeg at fortælle, hvilke planter det er, jeg har plantet op ad mine rosenbuer. Som nævnt handler det om to x to forskellige klematis og to roser ved hver af de tre buer.

 

_20100428_091343

 

Det er så praktisk, at der findes en mængde forskellige klematis med varierende blomstringstidspunkter. Den ene, som jeg har plantet, er Clematis alpina sibirica ’Riga’ - en af de tidligtblomstrende. Den springer ofte ud i april, men i år bliver det først i maj.

 

alba

 

Nogle uger efter følger Clematis montana. Der findes flere lyserøde sorter, og her er ’Rubens’ den mest almindelige. At der også er hvide, er mindre kendt, og her har jeg valgt ’Alexander’, der foruden at have de smukkeste blomster også har den store fordel, at den dufter.

 

_20100428_092218

 

Det siges, at ’Alexander’ kan være en lidt langsom starter, men jeg var så heldig, at Clematisdanmark havde ekstra store planter.

 

080704_051316_

 

De to roser fra Rosenposten.dk - begge hvide, som jeg har plantet op ad hver bue, hører til de meget grovillige. Den ene er ’Sander’s White Rambler’ der ses herover. Billedet er taget hos Ulla Hårde i Malmö, som jeg skrev om i forgårs.

 

sortme00931_RJ.JPG

 

Den anden er ’The Garland’. Endnu en fantastisk rose, som jeg har fået varmt anbefalet af Ulla. Hun fortæller, at de er geniale sammen, fordi de blomstrer på hvert deres tidspunkt. Først kommer ‘The Garland’ og derefter ’Sander’s White Rambler’. Midt i perioden er der en blomstringsmæssig overlapning.

 

Jeg er helt klar over, at der går omkring tre år, før buerne er dækket. De første par år, går det lidt langsomt, men på tredjeåret er jeg sikker på, at roserne vil vise sig fra deres bedste side. Og den tid går jo hurtigt! Desværre ...

 

Folk har af og til spurgt mig, hvorfor jeg planter SÅ meget, som jeg vitterligt gør. Til dem plejer jeg at sige, at gør man sit liv op i havesæsoner, er der ikke ret mange. Der skal udrettes noget, så længe vi er her!

Et nyt indslag i haven

 

Sidste sommer var jeg i England som så mange gange før, og i en have så jeg et design - forbundne rosenbuer - som jeg blev meget optaget af. Et målebånd havde jeg ikke med, så gode råd var dyre. Jeg brugte det, jeg lige havde ved hånden; nemlig mine fingre - og målte arrangementet op i fingerbredder.

 

_20100427_141211

 

I forbindelse med en større omlægning af haven, som vi har arbejdet på siden efteråret, fandt jeg, at det ville være fint med to rosengange. Derfor bestilte jeg buer hos en smed, og da de ankom, så de ærlig talt lidt voldsomme ud. Men nu, hvor den ene gang er stillet op, virker buerne helt rigtige.

 

_20100427_141314

 

Det er SÅ vigtigt, at tingene her ikke bliver for klejne eller byggemarkedsagtige. Derfor er det altid unika, jeg får fremstillet.

 

_20100427_141424

 

Jeg synes, gangen giver bedet ud for havestuen et fint løft. Se blot hvordan det så ud uden gang - her.

På hver bue har vi plantet to x to klematis og to forskellige klatreroser. Dem skal jeg nok vende tilbage til.

 

Som I kan se på billederne, ser det stadig lidt hektisk ud med ting alle vegne, men vi er ved at komme i bund. Glæder mig til at vise jer blandt andet min sunkne garden, når vi har fået ryddet mere op om et par dage.

Endnu en lille skønhed

 

_20100424_132158

 

Forleden skrev jeg om en af mine små beauty’er, nemlig den lille pink tulipan,Tulipa pulchella violacea. Nu er der dukket en anden lille skønhed op, nemlig våriris, Iris reticulata. Er den ikke bare spæd og fin?

 

_20100425_131716

 

Meget andet er på vej, blandt andet løjtnantshjerte, Dicentra spectalibils, hvis kobberfarvede skud ses til venstre i billedet. Det er det, jeg altid siger: Der er meget at glæde sig til ...

 

I dag er vi ved at være færdige med et placere det ene hold rosenbuer. Dem vender jeg tilbage til senere.

En rask beslutning

 

I dag tog jeg en rask beslutning, mens jeg lå på alle fire og lugede et af mine bede. Denne beslutning har ligget og ulmet et stykke tid, men nu er den officiel: Som mange af jer vil vide, arbejder jeg på en ny bog - Mit haveliv - som jeg hen over foråret har udskudt, udskudt og udskudt.

 

Jeg bliver nødt til at erkende, at døgnet trods alt kun har 24 timer, og jeg satser på, at min nye bog skal være noget helt specielt. Derfor er udgivelsen nu udskudt til medio september, så jeg i ro og mag kan skrive færdig hen over sommeren. Og samtidig nyde arbejdet i haven uden at have dårlig samvittighed. Jeg tror og håber på, at bogen er værd at vente på.

 

Det sidste stykke tid, er der flere - især fra vore broderlande - der har spurgt, hvor man kan købe mine bøger. Svenskere kan købe bøger her og nordmænd her.  Bøgerne kan også bestilles hos Forlaget Klematis. Vi sender portofrit i Danmark fra dag til dag. Husk, at I kan få mine bøger signeret.

 

Ved I, at I kan se alle sider i mine bøger, hvis I går ind under menuen ‘Bøger’, vælger en titel og trykker på feltet ‘Se bogens indhold’? Så popper alle opslag op, og hvis I klikker på et af dem, forstørres det.

Det er ikke noget, der er så skidt ...

 

… at det ikke er godt for noget. Mange taler om det forholdsvis kolde forår, vi har haft indtil nu. Især nætterne har budt på kulde, men det passer mig fint.

 

_20100418_135449

 

Når det bliver varmt, går det jo meget hurtigere med afblomstringen, og jeg mindes ikke, at jeg før har haft krokus sidst i april. Men det har jeg i år. Det skyldes naturligvis, at de kom sent i gang og også, at jeg bor op af skoven, hvor træerne filtrerer sollyset, så planterne ikke står varmt.

 

Men nu er det snart slut med krokus’erne. Heldigvis er der noget til at tage over. Nemlig de små lysegule kodrivere, der rigtig trives her på stedet. For jeg kan tilbyde dem de samme betingelser, som de gror under ude i den vilde natur. Blandt andet i Danmark kan man finde dem rundt omkring i skovlysninger.

 

_20100415_135930

 

Jeg viste forleden, at jeg plukker mange af mine påskeklokker for at hindre dem i at sætte frø, da dette sker på bekostning af en del af næste års flor. Inde ved skoven har jeg dog stadig nogle stående i bunden af de hvide krokus. Et perfekt match, synes jeg.

Havevenner

Hvad skulle man gøre uden venner? Uden dem var man intet. Jeg er så heldig at have en række af slagsen, især indenfor haveverdenen. En af dem er Ulla Hårde fra Malmö. Ulla og hendes mand Mikael har den skønneste have, man tænke kan, og jeg har blandt andet skrevet om dem i Havedrømme.

 

pauls_himalayan_musk[1]

I deres have er der kaskader af roser. Jeg må sige, at jeg aldrig har set noget lignende. Det er ganske enkelt et syn for guder. Se for eksempel ovenstående pragteksemplar af ‘Paul's Himalayan Musk’, som Ulla har fotograferet i haven.

 

Når jeg skriver om Ulla i dag, er det fordi, hun netop har sendt en ny hjemmeside i luften. Her kan I læse om Ullas bøger, om rejser, hun arrangerer, om hendes haven og meget meget andet.

 

Hils fra mig. Klik her.

 

 

 

Hvor blev stakitterne af?

 

For år tilbage var det hvidmalede stakit en del af den danske bykultur, men efterhånden bliver stakitterne færre og færre. Sikkert fordi de skal holdes vedlige – træ holder jo ikke evigt, og så skal det males. Det er nu trist, at stakitterne bliver sjældnere og sjældnere.

 

Heldigvis er der dog undtagelser. For ikke så lang tid siden var jeg i Skagen og gik som så ofte før en tur mellem de smukke gulkalkede huse. Netop dér slog det mig, at man stadig har mange fine stakitter. Og det er da hyggeligt.

 

Anetteshus2-1

 

Billederne herover har jeg lånt fra en norsk blog, som jeg ofte gæster. Jeg har skrevet om den før, og når jeg nævner den igen, er det fordi, der fra mig skal lyde et stort, stort tillykke. En million besøgende har blogindehaveren netop rundet. Det er vikelig godt gået Anette. Din store succes er fuldt fortjent.

Det skal være skidt ...

 

... før det bliver godt. Sådan er det af og til, og dette mundheld gælder især, når det handler om historiske roser og buskroser.

 

05stanw2 05stanw1

 

I dag er jeg rigtig gået til den med ørnenæbbet. En af de roser, der fik en ordentlig tur, var ’Stanwell Perpetual’ - en skøn historisk rose med svagt rosa blomster. Den blomstrer, som navnet siger, næsten uden stop gennem hele sæsonen.

 

_20100425_123319

 

Denne rose kommer hurtigt til at fylde ret meget, med mange skud fra basis. Til sidst danner den et næsten uigennemtrængeligt vildnis. Derfor kan det være godt med en foryngelseskur.

 

_20100425_161018

 

Denne foretog jeg i dag ved hjælp af ørnenæbbet: Alle skud på nær tre forholdsvis unge blev klippet bort helt nede ved basis. Det betyder, at der i år kun kommer blomster fra de tilbageblevne skud (jeg skal nok vise billeder om et par måneder). Til gengæld vil der så i løbet af sæsonen komme nye og friske skud, der er blomstringsdygtige til næste år. Her kan man så klippe de skud bort, man skånede i år. På den måde bliver busken forynget.

 

Når jeg gik så drastisk til værks i dag, skyldes det, at jeg ikke har været flittig nok med at tynde ud de sidste år. Det bedste er kontinuerligt, år for år, at bortklippe en tredjedel af skuddene.

 

_20100425_161225

 

Læg mærke til, at der allerede sidder nye skud klar ved basis. Nu hvor jeg har fjernet en masse grene, får de fornyet kraft og kan i løbet af et par måneder blive et par meter lange.

 

Denne metode kan også bruges til andre buskroser, bl.a. de engelske. Desuden er den god til buske, der skyder fra basis. For eksempel dronningebusk og hortensia. Husk blot, at de nye skud ikke er blomsterbærende (med mindre det drejer sig om en af de nye hortensiasorter, der blomstrer på årsskuddene).

Agapanthus eller skærmliljer

 

Tidligere har jeg været inde på det med de latinske navne, og hvor praktiske de er. Sjovt nok er der nogle planter, hvor det latinske navn er mere udbredt end det danske. Hvem kunne f.eks. finde på at kalde hosta for pragtfunkie, som er det egentlige danske navn.

 

På samme måde er det også med agapanthus, som i dag er mere brugt end skærmlilje. Men det er den samme plante, det handler om. Disse smukke krukkevækster, som skal overvintres frostfrit.

 

_20100425_080358

 

Mine agapanthus står i væksthuset, hvor de nu er kommet godt i gro - billedet herover er fra i dag. Sidste efterår stod de ude så længe, at bladene blev så triste og gule, at jeg klippede dem af. I tidligere sæsoner har bladene holdt sig grønne, og så skal man blot lade løvet blive siddende.

 

Man skal først flytte planterne ud først i juni, nar faren for nattefrost er ovre. Ellers risikerer man, at det nye løv bliver svedent.

 

080811_140316_

 

Det er de blå agapanthus, der er de kendteste, men jeg vil også gerne slå et stort slag for de hvide, der er så smukke. Synes jeg. Det er er der også andre, der gør, har jeg kunnet mærke på de reaktioner, jeg har fået efter den første ’Drømmehave’-udsendelse på DR2, hvor jeg viste nogle af mine.

 

080811_152133_

 

For at få blomster, er det vigtigt at gøde planterne hen over sæsonen. Nogle siger, at de først gøder sidst på sommeren, når blomstringen er ovre, men jeg vil være på den sikre side og vander med flydende gødning hele sommeren.

 

20090726_172130 20090727_140529

Som at få lagt rent på sengen

Eller at få en helt nystrøget skjorte på. Samme velvære føler jeg, når jeg får gjort et bed helt rent, renset og kultiveret. Normalt bryder jeg mig ikke om bar jord, men på denne årstid er det OK. Helt OK!

 

20100424_091520

 

Om blot få uger er jorden dækket her – et af mine hvide bede.

 

Går ud fra, at der er mange andre end jeg, der har været ude i dag. Er det ikke bare dejligt?

Det går fremad, men langsomt!

 

På denne årstid kan jeg godt gå og blive lidt utålmodig, når jeg ser, hvor meget der er i blomst rundt omkring ude i byen. Narcisserne har blomstret i flere uger derude, og tulipanerne står med svulmende knopper.

 

20100424_091048

 

Når det hele stadig lader vente på sig her, er det selvfølgelig fordi, jeg bor, hvor jeg gør. I mine bede inde mod skoven er den første narcis sprunget ud i dag, og tusindvis vil følge efter i de næste uger.

 

Selv om det kan være svært at tøjre tålmodigheden, er der alligevel rigtig mange fordele ved at have bede, der ikke bliver gennembagt af solen. Sidstnævnte har jeg dog også nogle af, oppe ved villaen og længere ud mod alleen. Her er blomstringen begyndt - til gengæld holder disse blomster ikke så længe. Mit held er, at jeg ved at lægge løg i både sol og halvskygge kan forlænge løgfloret betragteligt.

 

20100424_091225

 

Jeg har så mange yndlingsplanter på denne årstid, og det er især dem, der ikke gør så meget væsen af sig. En af dem hedder på dansk vårskærm og på latinsk Hacquetia epipactis. Det er en lille diskret 10-15 cm høj plante fra alperne, der folder sine gulgrønne blomster ud i marts. Den holder af en letskygget vokseplads i humusrig jord, og det er netop disse forhold, jeg kan tilbyde den i min skovhave, hvor den danner en fin bund til narcisserne.

 

Hvor vårskærm holder af at være, formerer den sig selv ved frøsåning. Har man større partier, kan de med forsigtighed deles. Underligt, at det kun er få, der kender den.

 

20100424_091625

 

En anden herlig og noget mere kendt, plante til skyggede forhold er himmelblå lungeurt, Pulmonaria angustifolia. Den har den smukkeste blå farve, man kan tænke sig. Det er en rigtig blå blomst. Himmelblå lungeurt findes vildtvoksende nogle få steder herhjemme, men den er fredet. Heldigvis er den nem at finde på planteskolen.

 

Den breder sig langsomt ved overjordiske udløbere, men bliver aldrig en plage. Efter blomstringen tager bladene til i størrelse og danner det smukkeste bunddække, som er uigennemtrængeligt for det meste ukrudt. Det er en virkelig must have plante, som englænderne siger.

 

579[1]

 

Det er det mest pragtfulde vejr i dag, så jeg vil gå ud og lave noget i haven. Herligt …

For præcis et år siden ...

 

... så haven ud som på billederne nedenfor. Vi er  stadig en god uges tid bagefter her, men jeg kan se, at forskellen bliver mindre og mindre dag for dag.

 

20090423_132324

 

Tidligere berettede jeg om hornvioler og fortalte, at de er uforlignelige til forårets krukker, kasser og andre beholdere. Men også i havens bede er de skønne.

 

20090423_131531

 

For eksempel i samspil med de dejlige kugleprimulaer. De er ved at springe ud derude, men heller ikke de er så langt fremme som sidste år.

 

20090423_133232

 

Kugler skaber ro’ sagde Anne altid, og man kan kun give hende ret. De er uundværlige som grafisk faktor i bedet.

Frostsikre udplantningsplanter

 

Jeg kan godt forestille mig, at der er mange, som ikke har kunnet tøjre tålmodigheden og derfor har købt udplantningsplanter til krukker og kasser. Håber dog ikke, at det er nogle af de sartere vækster, der er blevet investeret i. For som de fleste har måttet erfare, har vi flere steder haft nætter med frost, og det er de færreste udplantningsplanter, der holder til det.

 

20090520_152652

 

Men heldigvis er der én, som fint klarer nogle få frostgrader, og det er den lille hornviol, Viola cornuta, som jeg holder så meget af. Får den frost, lægger den sig en smule ned, men så snart det bliver tø, rejser den sig igen. Dette gælder også for stedmoder og bellis; de klarer også fint et par minusgrader.

 

20090520_151541 20090520_151742 20090520_152022

 

Jeg elsker altså hornvioler, og den gode ting ved dem, er, at man ikke behøver at gå og pille og nusse dem. De blomstrer lystigt videre alligevel.

 

20090517_093706

 

Især, hvis man husker at give dem gødning og selvfølgelig vand. Så kvitterer de med et meget rigt flor.

Først Grundlovsdag, d. 5. juni, kan man være rimelig sikker på, at frosten er ovre. Det er der i hvert fald et gammelt ord, der siger. Så kan man plante petunia, margueritter, pelargonier og alle de andre skønne ting, der er svære at undvære.

 

_20100408_121325

En plan

 

Da jeg begyndte på haven her, gik jeg glad og fro igang uden en egentlig plan. Den fandt jeg dog snart ud af, at jeg manglede. Der var ikke nogen overordet idé over det, jeg gik og lavede. Derfor fik jeg Jane Schul og senere Kjeld Slot til at hjælpe mig. Hele den historie har jeg skevet om her.

haveplan_elev

I dag er en af mine medarbejdere, Marianne, blevet færdig med en tegning – en såkaldt isometri, der viser havens linjer. Og når jeg ser på den, må jeg sige, at jeg er ikke så lidt stolt. Et snart femtenårigt projekt er ved at være fuldendt, og haven har nu en infrastruktur og en plan, som jeg er rigtig glad for. Tegningen skal bruges i min næste bog.

 

Kig på den og læg mærke blandt andet mærke til de mange lange kig.

En lille beauty

 

I weekenden optog jeg en video, hvor den lille pink mini-tulipan herover blev vist. Nu lader jeg billedet stå et øjeblik.

 

_20100418_134751

 

Tulipa pulchella violacea er det korrekte botaniske navn for denne vildart, der stammer fra Iran og Tyrkiet.

 

Jeg elsker simpelthen den lille dejlighed, men det er der andre end mig, der gør. En af mine blogkollegaer har også overgivet sig. Se, hvad hun skriver her.

Vand i haven

 

En have uden vand er næsten utænkelig. Ikke mindst er de spejlinger, en vandflade byder på, helt fortryllende.

 

Sidste år fik jeg fremstillet to spejlbassiner af jern på 150 x 150 cm med en godstykkelse på 10 mm til både bund og 10 cm høje sider. Efter sammensvejsningen blev de pulverlakeret sorte. Sådanne bassiner havde jeg set hos Heides Planteskole i Thisted.

 

20090313_154835

 

Bassinerne er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for havens fugle, der drikker af og bader i vandet. Til de små fugle har vi lagt et par sten ud i bassinerne, som de kan sidde på.

 

20090518_170107

 

Billederne overfor er fra henholdsvis medio marts (her er bassinerne endnu ikke kommet på plads) og medio maj sidste år. Hvilken forandring!

Papirsblomster?

 

Når påskeklokkerne smider støvdragerne og begynder at sætte frø, sker der noget med kronbladene. Langsomt bliver de helt papirs- eller pergamentagtige.

 

_20100420_154928

 

Det tærer rigtig meget på planter at sætte frø, og sådan er det også med påskeklokker. I de fleste tilfælde lader man frøene udvikle sig, fordi man gerne vil have flere planter. Men hvis man har en del planter, som jeg har, kan det være en rigtig god idé at klippe en del af blomsterstænglerne af. Det er en investering i fremtiden. For når blomsterne og dermed frøstandene fjernes, begynder planterne med det samme at samle kræfter til næste års blomstring med et rigere flor til følge.

 

_20100420_155024 _20100420_155058 _20100420_155033

 

Det bliver til en del buketter af de afklippede stængler, og dag for dag bliver blomsterne mere og mere papirsagtige. Det er et malerisk forfald, som er spændende at f’ølge.

 

_20100420_155312