Gribende enkelt

Hvis man tænker på den ret overdådige buket, jeg lavede forleden, er det måske svært at forestille mig, at jeg også godt kan være afdæmpet i min stil. Men det kan jeg altså!

 

20100930_145302

 

På en af mine mange daglige ture i haven har jeg netop plukket og arrangeret denne lille buket. I højsommeren har jeg meget svært ved at plukke ind af roserne, fordi der ofte følger en del knopper med. Men på denne årstid er der ingen skrupler, fordi det ikke er sikkert, at knopperne når at springe ud.

 

20100930_145143

 

Hvad den hedder denne rose? Ja, det sidder I nok og tænker på. Den skønne engelske rose ’Falstaff’ er det.

 

20100930_145204

 

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det der med at binde i spiral, så jeg stikker bare blomsterne løst ned i en vase. Her begyndte jeg med en enkelt stor hjortetrøstskærm, der hviler på vasekanten. Ned gennem den stoppede jeg rosernes stængler.

 

20100930_145050

 

Herefter supplerede jeg med den lille fine tudselilje, der passer så fint ind i selskabet med sine mørke prikker, som kompletterer roserne.

 

Endelig stak jeg lidt blade fra hjortetrøst ’Chocolate’ ned imellem. Enkelt. Og dog effektfuldt.

 

Nu vil jeg skrive videre og nyde rosenduften.

Der står et træ …

 

… lige udenfor havestuen, hvor jeg sidder og skriver. Det er et hjertetræ, som jeg har fået fra Dronnings Ingrids Have på Fredensborg. Ophavet er en helt anden historie, som jeg ikke vil komme ind på i dag.

 

20100930_085034

 

Det, der er så fantastisk ved dette lille træ – det er vel omkring tre meter - er de høstfarver, som løvet antager. Nu er bladene blevet helt gyldne, og når solen skinner igennem, kan jeg sidde længe og betragte sceneriet. Det er i de små vegeterende pauser, jeg lader op til videre skriveri.

 

20100930_084858

 

Det er uhyre spændende at betragte det tiltagende forfald, og det gælder om at nyde det. Især når det handler om hjertetræet. For pludselig en morgen, når jeg kommer ud, ligger alle bladene på jorden, og grenene står nøgne tilbage. Til gengæld nyder jeg så ’maleriet’ på jorden.

 

Jeg skal nok vende tilbage.

SÅ overvældende

Tusind, tusind tak for jeres store respons på mit indlæg om adresser på forskellige planteskoler, netbutikker, frøforhandlere etc. etc. Bliv endelig ved med at skrive. Jeg må også sige, at jeg er rigtig glad for at have hørt fra mange af jer, der ikke før har kommenteret.

 

20090705_110226

 

Jeg glæder mig til at få lavet en lang og opdateret liste, som vil komme i ’Mit haveliv’. Men noget for noget … Jeg vil også lægge den her på bloggen til gensidig inspiration. Det handler om at dele.

Familieforøgelse

Nu er det ganske vist. Jeg skal være bedstefar! Den ene af mine nye højstjerter har nu to fine unger, der er klækket for et par dage siden. En anden hun ligger på endnu to æg, der endnu er hele. Håber, at de snart bliver prikket itu!

 

20100929_130844

 

Der er altså for alvor gang i duefamilie-forøgelsen, og ja - Tante Grøn (der har fået hvide duer på hjernen) – i ‘Mit haveliv’ fortæller jeg, hvorfra jeg har mine dueslag. Tante Grøn, du skrev på et tidspunkt, at du ikke kunne forstå, at der var plads til reder. Forestil dig, at hvert rum svarer til en kvart cirkel. Det smarte er, at indgangshullet er forskudt til den ene side, så der er læ ved siden af. Forstået? Idet der er tre etager i mit store dueslag, er der plads til 12 reder.

Vil I hjælpe mig

I ‘Mit haveliv’ vil jeg gerne have en liste over alle de mindre staude- og specielplanteskoler, der findes rundt omkring i Danmark. Jeg bilder mig ind, at jeg kender de fleste, men af skræk for at glemme nogle, vil jeg appellere til jer.

 

Vil I ikke være søde at sende mig navne på de planteskoler (ikke store havecentre og lignende), som I synes, fortjener at komme med i min bog. I kan blot skrive hjemmesideadressen? På forhånd tusind tak.

Forrygende frodighed

Som I nok ved, sidder jeg lige nu det meste af tiden i min havestue, hvor jeg er i frivilligt eksil for at skrive ’Mit haveliv’ færdigt.

 

Min udsigt ender ud i en urne med en gråløvet skønhed – Helichrysum petiolare, som desværre ikke har noget dansk navn. Det er en ud over alle grænser frodig plante, der hen over sæsonen vokser sig kæmpestor. Og som det fremgår af billedet, kommer urnen nærmest til at se ud som om, den koger over.

 

20100929_104507

 

Jeg bragte planten med hjem fra England for tolv-tretten år siden og var med til at introducere den på det danske marked, idet jeg skrev om den i min første bog – ’Krukker i haven’. Dengang var den ret svær at finde, men i dag støder jeg af og til på den i havecentre og på planteskoler i foråret. Jeg synes dog, at den fortjener at blive endnu mere udbredt.

 

20100929_104429 20100929_104441

 

Desværre tåler planten ikke frost. Så enten må den overvintres frostfrit, eller fornys til næste år.

 

Lad mig høre, om I kender planten. Der findes også en lidt mere sjælden limegrøn variant. Den vender jeg tilbage til.

En efterårsbuket

 

20100928_082537

 

Som nævnt tidligere har jeg i dag været gæst i radioprogrammet Café Hack. Tiden fløj af sted, og det blev ikke så meget en snak om blomster, men mere om min ’fortid’.

 

20100928_082256

 

Blandt andet fortalte jeg om dengang, jeg i ramme alvor overvejede at købe en elefant. Hvis du vil høre den historie, skal du tune ind på P4 på søndag kl. 11.00.

 

20100928_082402 20100928_082408

 

I går eftermiddags ringede programmets hyggelige vært, Søren Dahl, for at spørge om jeg ikke kunne tage nogle blomster – for eksempel en krukke eller lignende – med. ’Jo da, jeg laver en buket,’ sagde jeg.

 

20100928_082417 20100928_082425

 

Det er alt for sjældent jeg laver buketter, men mindre det er til tv eller en eller anden mediemæssig begivenhed. Jeg hygger med at lave dem, og nu har jeg besluttet mig for at lave lidt flere buketter. Så skal jeg nok vise dem her på bloggen.

 

20100928_082438 20100928_082447

 

Jeg er helt klar over, at folk med professionel kunnen indenfor blomsterbinding måske trækker overbærende på skuldrene over min ’rodebutik’ af en samling blomster. Men sådan kan jeg lide det: masser af blomster i et smukt underlag.

 

20100928_082451

 

Jeg skriver med vilje ikke ’vase’, fordi jeg ofte bruger så meget andet. For eksempel som her, hvor jeg har anvendt en smuk urtepotteskjuler udført af keramikeren Hanne Bertelsen. Besøg hendes hjemmeside her.

 

20100928_082715

Nyd sæsonerne

For mig et det ligeså utænkeligt at spise jordbær hele året, som det at have chrysantemum forår og sommer. Det er nu, vi skal nyde deres helt særlige krydrede duft, som jeg virkelig forbinder med efterår. Store buketter af chrysantemum, vinterasters, bliver plukket ind, og lige nu kan jeg glæde mig over en dejlig buket her i havestuen, hvor jeg sidder og skriver.

 

Den dejlige duft, der forstærkes af varmen fra stearinlysene, fortæller, at nu er det ved at være efterår. Mig gør det ikke noget. Tværtimod. Så varer det ikke så længe, inden det er jul og forår igen! Kald mig bare lalleglad. Heldigvis er jeg udstyret med et lyst sind.

 

claus_PCD8901

 

I dag skal jeg til optagelse hos Café Hack, det hyggelige program bestyret af Søren Dahl, der udsendes på søndag kl. 10.00 på radioens p4.

De skønneste træer

Nu er det snart ved at være tiden at plante træer og buske. Dels fordi jorden er fugtig, og dels fordi den er rigtig lun. Et gammelt ord siger, at det, der bliver plantet i efteråret vil gro. Det, der bliver plantet i foråret kan gro. Altså er det mest sikkert at plante i efteråret.

 

Jeg indrømmer med det samme, at jeg ikke har den store viden om træer, men hvis nogen spørger mig om råd omkring plantning af et lille træ til haven, foreslår jeg som regel et paradisæbletræ. Det har så mange oplagte fordele: Det blomstrer smukt i foråret, får de dejligste frugter i sensommeren, bliver sjældent ret stort og fås i en mængde forskellige sorter med både små og store fugter- røde, grønne og gule.

 

claus20090912_145010

 

En sort med de fineste små gule æbler hedder ’Akso’. Træet/busken, der bliver godt og vel et par meter højt, blomstrer meget rigt, og det betyder selvfølgelig også, at der kommer masser af frugter.

 

claus20090912_145032

 

’Dolgo’ er navnet på en sort med røde æbler. Det bliver tre til fire meter højt og danner en smuk og harmonisk form med en cirka halvanden meter bred krone.

 

claus20090912_145211

 

Sorten på billedet herover kender jeg desværre ikke navnet på. Jeg kom forbi træet - der var ca. tre meter højt - på en grøftekant forleden. Er det ikke nogle yndige små frugter?

Frøindsamling

Nu er jeg i gang med at samle frø. Jeg fik nemlig vældig travlt, da jeg opdagede, at skovmusene var begyndt at forgribe sig på mine ‘skatte’. De kravler simpelthen op ad stænglerne og spiser løs af de dejlige frø. Hvem skulle nu have troet det?

 

claus20090929_113003

 

Når frøene er høstet, kommer de ind i havestuen, hvor de skal tørre godt igennem de næste uger. Herligt på den måde at samle forråd til næste år.

Cottage-stilen

Hvem vil ikke gerne gøre Tante Grøn glad? Jeg vil! Især fordi, hun lægger så mange gode og tankevækkende kommentarer her på bloggen. Som en kommentar til forrige indlæg skriver Tante Grøn, at hun synes aller, aller bedst om cottage-stilen. Nu er det jo ikke noget ønskeprogram, men her er endnu en lille smagsprøve fra ‘Mit haveliv’. Jeg håber det virker; at I simpelthen eje den bog. Det er trods alt kun nogle smagsprøver, I har fået indtil nu.

 

Jeg vil lige nævne, at jeg også elsker cottege-stilen. Faktisk omtaler jeg ofte parcellen her en ‘styret’ cottage-have.

 

_UCD1752


I bogen Den Engelske Have, som jeg har omtalt her på bloggen tidligere, gør forfatteren Ursula Buchan meget fint rede for cottage-stilen, og man kan blandt andet læse:


 

_UCD1670

 

“Stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen, men ikke udelukkende, tilpasset ejere af mindre huse, snarere end de store godser. Overordnet kan man sige, at det handler om haver, der ikke er ‘designede’. Det var en enkel - men langt fra ukunstnerisk - haveform, hvor sparsommelighed og selvforsyning, der var så livsnødvendige under tidligere tiders depressioner i landbruget, var beundrede dyder. Dette gav sig udslag i anvendelsen af naturgødning, kompostering og bladmuld, såvel som brug af enkle og landlige haveelementer for eksempel pergolaer og rustikke havemøbler.”

 

Store damer
Når vi ser på England i havehistorisk sammenhæng, i hvert fald i de sidste hundrede år, er der en række store damer, som ikke er til at komme udenom. Den mest kendte er Gertrude Jekyll (1843-1932). Oprindeligt var hun kunstmaler, og med sine kreative evner som ballast begyndte hun senere at designe haver og blev særlig kendt for sine farvekompositioner. Ingen havde tidligere anskuet haven, som hun. Gertrude Jekyll malede bogstaveligt talt med blomster, og hendes kunnen er gået over i historien. Ikke mindst takket være den række af bøger, hun skrev – godt og vel femten i alt. Hendes bøger bliver stadig trykt op, og den bedst kendte og mest populære er nok Colour Schemes for the Flower Garden. I en anden af sine populære bøger, Wood and Garden, skriver hun om cottage-haven:

 

_UCD1563


“Jeg har lært meget af de små cottage gardens, der har gjort de engelske vejsider til de smukkeste i hele den tempererede verden. Man kan næppe komme ind i selv den mindste cottage garden uden at lære eller opleve noget nyt.”

 

_UCD1697

Vita Sackville-West (1892-1962) har om cottage-haven sagt, at den var et blomsterhav med snoede gange, sandsynligvis den dejligste type lille have, som England nogensinde har udviklet. Hun anlagde selv en cottage garden ved Sissinghurst, en af Englands i dag mest berømte haver. Denne have var – og er – utrolig blomsterrig, men ikke i de blide pasteltoner, som var kendetegnende for den romantiske cottage-stil. I stedet anvendte hun her rødt, gult og orange og kaldte derfor dette haverum for Solnedgangshaven.

 

Læs mere i … ‘Mit haveliv’.

 

_UCD1699

 

NB. Jeg skal lige sige, at billederne her stammer fra en engelsk cottege-have, der ikke længere er åben for publikum.

Kvalitetstid

I dag har jeg en af de sjældne dage foran mig, som jeg ofte ønsker mig. En dag, hvor jeg kun skal skrive og intet andet – jo, selvfølgelig skal jeg ind imellem lave mad, bage et brød, have syltet nogle tyttebær med æbler og et par andre småting. Men ellers skal jeg kun skrive på ’Mit haveliv’. Til midnat, mindst!

 

20090629_184650 20090629_184714

 

De sidste par dage har jeg skrevet en del om England her på bloggen, og I får da også et par stemningsbilleder i dag – blandt andet to smukke kvinder fra Barnsley House i Cotswold, ejet af Rosemary Verey (1919-2001), der boede her indtil sin død for små ti år siden.

 

_dsc5962

 

Rosemary Verey var en af Englands mest læste havebogsforfattere, og jeg har bogstaveligt talt slugt hendes bøger. Især Making of a Garden fra 1995. Den handler om tilblivelsen af hendes egen have.

 

_dsc5906

 

Lidt pudsigt er det at tænke på, at denne bog, jeg nu er ved at færdiggøre, er skrevet ud fra samme koncept. Retfærdigvis skal dog siges - for at I ikke skal tro, at jeg har fået storhedsvanvid – at min haveviden kun dækker en periode på cirka femten år, mens Rosemary Verey havde arbejdet med haver i hen ved halvtreds år, da hun skrev sin bog. Så at sammenligne mig og hende er lidt ligesom – ’sagde musen til elefanten’. Det er jeg helt klar over. Bare lige for at slå det fast.

 

_dsc5814

 

I dag er der hotel på stedet. Haven er der stadig, men en del af ånden er væk. Heldigvis kan man stadig fordybe sig i Rosemary Vereys bøger blandt andet Rosemary Verey’s Good Planting Plans, Good Planting og Rosemary Verey’s English Country Gardens. Er sikker på, at I er flere, der kender dem.

 

_dsc5839

 

Ved Barnsley House står et smukt gammelt tempel, som jeg totalt forelskede mig i og besluttede mig for at få bygget noget lignende i min egen have. Det blev til virkelighed sidste år. Det kan I se her – blot i noget mindre målestok. Nu venter jeg blot på, at det skal få patina.

 

_dsc5980

 

Nu må I ikke tro, at ’Mit haveliv’ mest handler om England. Nej, det er haven her, der er omdrejningspunktet, og undervejs fortæller jeg om min måde at have have på, og selvfølgelig fortæle jeg om masser om planter – såvel nye som gamle.

Video d. 26. september

God fornøjelse …

 

Video d. 25. september 2010

Så er der igen levende billeder.

 

Video senere

Nu går jeg ud og laver en video om duerne. Den bliver lagt på senere i dag.

En bedårende buket

Denne buket er slet ikke mit værk. Jeg synes, den er utrolig smuk – ganske enkelt bedårende - og når jeg så godt kan lide den, er det fordi, jeg aldrig selv ville have fundet på at sætte rosa og orange sammen. Det er netop det, det er så spændende med farver; alle de måder, de kan sammensættes på.

 

claus_UCD4766

 

Buketten er lavet af Hanne Ploug, der har udgivet utallige bøger om blomsterdekorationer og buketter. på Klematis Jeg har lært rigtig meget af Hanne. Den måde hun sætter blomster sammen på, er sublim, og den kan også give inspiration til bedene.

 

claus_UCD4801 claus_UCD4797

 

Buketten er fra bogen Blomster fra haven, hvor Hanne plukkede i min have gennem et helt år. Jeg fotograferede og skrev. Husk, at du kan se bogens indhold under omtalen på Klematis’ hjemmeside.

Smukke detaljer

Jeg holder utroligt meget af detaljer, især hvis de fuldendte, og det kan man virkelig sige, at de er  denne i have. Her handler det ikke så meget om blomsterne lige nu, men mere om de meget smukkeste løsninger i træ, som herren i huset har udført.

 

 

claus20090622_094429

 

Noget af det første, man stifter bekendtskab med, er den smukke træhavelåge. Den er helt igennem håndlavet.

 

claus20090622_094555

 

Og tænk, hvilken detalje: Et tørrestativ til karklude. Det er da gennemtænkt.

 

claus20090909_133041

 

Fuglene skal selvfølgelig ikke mangle noget, så dem er der også tænkt på. Læg også marke til bæverhaleteglene af træ på husets gavl.

 

claus20090909_132547

 

Og brændet skal også ligge i ly. Se det fine skur her med net omkring.

Løglægningstid

Der lægges løg på livet løs rundt om i de danske haver, og der er stadig meget at vælge imellem ude på planteskolerne og i havecentrene.

 

claus_PCD8799

 

Tulipaner ser selvfølgelig ikke til at undvære og naturligvis heller ikke narcisser, som jeg i dag fortæller om i ’Smutvejen på P4. Jeg har flere gange berettet om narcisser. Klik for eksempel her for at få inspiration.

 

 

Husk, at inden længe bliver restlageret af løg sat ned ude i havecentrene. Så kan man virkelig gøre en god handel

En af de smukkeste

En af de snukkeste engelske haver er Hidcote Manor Garden i Gloucestershire. Kun et kvarters kørsel fra Snowshil Manor Garden, som jeg fortalte om i forgårs.

 

Her er der virkelig arbejdet med farver, og haven er især kendt for det røde staudebed - The Red Border.

 

claus20090920_160404_01[1]

 

 

Hidcote Manor Garden er ejet og drevet af The National Trust for Places of Historic Interest or Natural Beauty. I folkemunde blot kaldet for National Trust. Det er en velgørenhedsorganisation grundlagt i 1895, der arbejder for bevaring af smukke eller historisk interessante bygninger, haver, parker, naturreservater og fortidsminder i England, Wales og Nordirland. Organisationen opererer ikke i Skotland, da der her findes en uafhængig organisation.


claus20090920_131225 claus20090920_131257

 

 

National Trust  ejer over 350 historiske bygninger, 1.151 km kystlinje og 254.000 hektar land og er blandt de største ejendomsbesiddere Storbritannien. De fleste besiddelser er åbne for publikum.

 

Med små fire millioner medlemmer er National Trust Englands største medlemsorganisation . Mere end halvtreds tusinde frivillige bidrager årligt med tre millioner timers ulønnet arbejde, blandt andet i de mange haver.

 

I ‘Mit haveliv’ kommer jeg til at fortrælle meget mere en denne helt igennem særlige have.

Hilsen fra hensidan

Nu er jeg ankommet til Göteborg, og I får lige en kort hilsen herfra.

 

claus20090920_160224

 

Jeg har været glad for al den respons, jeg har fået på mit Englands-trip, og i aften, når jeg sidder i toget på vej tilbage til Dannevang, skal I få en beretning om en af de mest sublime engelske haver, som jeg også skriver om i ’Mit haveliv. I får lige en billedmæssig smagsprøve.