ET RIGTIGT GODT NYTÅR …

… vil jeg ønske jer alle. Det har været et fantastisk år – ikke mindst her på bloggen, hvor besøgstallet har svinget mellem 1500 og 2000 om dagen. Tak for jeres trofasthed. Jeg lover jer, at jeg vil kvittere med maser af spændende havestof i 2011.

 

20101231_112015

 

I går bankede det på døren, og tænk udenfor stod der én med denne skønne hjemmebagte kransekage, som hun lige syntes, at jeg skulle have. Er det ikke rørende?

 

Jesper fra 9haven har foreslået mig at holde en lille nytårstale for jer. Det vil jeg gerne, men Dronningen vil jeg ikke konkurrere med. Så hellere statsministeren, så I morgen sætter jeg mig foran kameraet.

En lille reminder

Jeg ved, at mange har meget at gøre her på årets sidste dag, men jeg minder alligevel om at de otte ‘Drømmehave’-udsendelser bliver genudsendt på DR2 I dag fra kl. 10 og små fire timer frem – altså I et langt stræk. Når jeg nævner det, er det fordi, jeg kunne forestille mig, at nogle måske ville optage dem.

Et dilemma

I dag har jeg været i haven i nogle timer – herligt. Og hvad kan man så lave derude på denne tid, hvor det både fryser og er snedækket, vil mange sikkert spørge.

 

claus20101222_094304 claus20101222_094443

 

Jo, jeg er i færd med at klippe staudetoppe ned, og det er noget af et dilemma. For de er jo fine, som de står der i haven med sne på, men der er et par faktorer, som jeg tager i betragtning.

 

claus20101222_093749 claus20101222_093613

 

Dels kan staudetoppene kaste så mange frø, at lugearbejdet i foråret bliver næsten uoverskueligt.

 

claus20101222_094405 claus20101222_095050

 

Dels kan de tidligste løgvækster, der snart begynder at spire frem, for eksempel vintergækker, som vi har rigtig mange af. også skabe problemer. Det kan nemlig være svært at få plads til en fod, hvis man lidt senere på sæsonen skal ind I bedene for at klippe ned.

Link

’Dagens’ link tager tråden op fra forrige indlæg om mine duer. Det har overrasket mig positivt, hvor stor interesse, der har været, for mit dueslag, og det kan være, at det ligefrem ender med at blive en trend. Især i England har man på denne måde haft duer i århundreder. Læs mere her.

Gang i dueslaget

Duerne tror vist, at det er forår, for der er vældig gang i dueslaget. De kurrer og kurtiserer, så det er en hel lyst, og et par af duerne ligger på æg. De ved slet ikke, at det stadig er vinter.

 

20101229_132626

 

Desværre sidder spurvehøgen hele tiden på lur, og det er især ungerne, den har held med at tage. Når de forlader reden og gør de første spæde forsøg på at flyve, slår den til. Her er ingen barmhjertighed.

 

20101229_132653

 

Heldigvis er det mest i efteråret og om vinteren, spurvehøgen er et problem. Fra foråret og frem til august, ser vi den stort set aldrig.

Jeg leger med dukker!

Nuvel, ikke sådan i almindelig forstand – mere på det professionelle plan. På Klematis er vi nemlig ved at forberede en bog med disse herlige dukkebørn.

 

20101229_130214

 

Og når jeg viser dem i dag, er det fordi, jeg lige har været ude og fotografere dem i sneen.

 

20101229_125634 20101229_125747

 

Det var Karen, der gjorde mig opmærksom på Wenche, og jeg kan kun opfordre til, at I besøger Wenches blog, som oser af gedigen kunnen. Ikke kun hvad dukker angår, men også en mængde andet kreativt, som man kan finde der.

 

20101229_130804 20101229_130831

 

Aftalen om en bogudgivelse er ret ny, men jeg håber (og tror) på, at vi kan få bogen på gaden i 2011. I skal nok komme til at høre mere..

 

   

Over 1700 stemmer er der nu afgivet fotokonkurrencen

Har du husket at afgive dine stemmer? Jeg er rigtig glad for den store opbakning, og det bliver spændende at se, hvilke billeder, der vinder.

En dansk fortegnelse over haveblogs …

… finder I, hvis I klikker her. Det er Jesper fra www.9haven.dk, der har samlet mere end 50 forskellige adresser, og jeg er ret sikker på, at han gerne optager nye havebloggere, der ikke er på listen. Kontakt ham blot. Han brænder også for havesagen.

Arkitektoniske indslag

I disse dage, hvor der ikke er så meget at se på i haven, andet end sne, glæder jeg mig i den grad over havens arkitektoniske indslag.

 

claus20101205_123455

 

Det gælder i høj grad mine buegange, som jeg fik fremstillet og stillet op i foråret. De giver virkelig statur.

 

Ønsker man sig noget lignende i haven, er det nu tiden, hvor man kan gå og tænke og fundere over, hvordan det skal se ud. Og så få sat mand eller håndværker i gang. Det er ikke spor for tidligt!

Hvem er hun egentlig hende Tante Grøn?

Er hun mon i virkeligheden en mand, var der én, der spurgte på bloggen en dag. Nej, nej da! ’Forvirringen’ skyldes, at hun bruger sin mand, John Justesens, mailadresse.

 

Jeg må sige, at denne blog især er hyggelig, fordi I er så mange søde kommentatorer, og en af de allerflittigste er – sammen med mange af jer andre – helt uundværlig. Det mærkede vi især, da Tante Grøn i en periode på en halvanden måneds tid på grund af sygdom, var fraværende her på bloggen. Da var vi virkelig mange, der savnede hende.

 

Hvordan mon hun ser ud hende tanten, er der sikkert mange, der tænker, og jeg er så heldig at have et billede liggende af hende. Det er nok frygtelig indiskret at bringe det her på bloggen, fordi Tante Grøn ikke ved, at jeg gør det. Man jeg gør det alligevel …

 

jytte 050

 

Billedet er taget, efter at Tante Grøn var blevet blomster-stylet af Frk. Iberis fra Middelfart. I den forbindelse skrev Tante Grøn til mig: Jeg glæder mig som en lille pige, der skal ud og købe konfirmationskjole. For mig er det ligeså stor en drøm som en designerbrudekjole eller en gallakjole er hos "normale" kvinder. Da jeg jo hverken er ung, smuk, fotogen eller spændstig i kødet, vil de lidt flossede, uperfekte, brugte, "henne på tiden ", rynkede og leverplettede efterårsbuketter fra haven jo passe fint til mit patinerede udseende.  Lyder det ikke bare vildt spændende, at en gammel kone som jeg får lov til at prøve det?

 

Jeg ved, at mange af jer har været med på bloggen siden begyndelsen, men der er selvfølgelig også mange nytilkomne. Her får I et link, hvor I kan læse om Tante Grøns have.

 

Og hvorfor skal det så handle om Tante Grøn netop i dag. Jo for ’I dag er det tantens fødselsdag. Hurra, hurra, hurra …’

 

Hjerteligt tillykke søde Tante Grøn fra en af dine største fans.

Et godt link

I går skrev jeg, at jeg her det næste stykke tid vil nævne forskellige gode link, og i dag gælder det den norske Hageblogger. Her er en flot fortegnelse over en mængde norske haveblogs, men også danske og svenske.

 

Anne, som har bloggen, skriver også om have-tv, og her kunne jeg læse, at DR2 på fredag (nytårsaftensdag) fra kl. 10.00 og frem til kl. 13.50 genudsender de otte udsendelser - ’Drømmehaver’ . Altså i et langt stræk. For meget af det gode, vil nogle måske tænke, men man kan jo altid gå lidt til og fra. Tænk en gang, at jeg skulle ind på en norsk blog for at finde ud af dette.

Et ofte stillet spørgsmål

Et spørgsmål, som jeg får stillet igen og igen, er: ”Hvordan overkommer du alt det, du gør. Har dit døgn måske 36 timer?” Jeg forstår godt, at mange spørger, men der er naturligvis en ganske enkel forklaring. Og den går ud på, at jeg har en kreds af mennesker omkring mig, som bakker mig 110 % op. Statister, der hele tiden er klar i kulissen, om jeg så må sige.¨

 

I haven er det mig, der er designeren, men mine gartnere og jeg er hele tiden i dialog, og det er meget berigende.

 

Nogle af jer har sikkert tænkt på, hvordan det er med gartnerne her om vinteren. Der er jo ikke så meget at gøre, når hvor det fryser hårdt, og sneen dækker jorden.

 

Jo, Ana og Dave er vinterfyret, som man ofte bliver indenfor gartnerfaget på denne årstid. Og Katja er stoppet, fordi hendes ben ikke kunne klare det ofte ret hårde arbejde.

 

claus20101227_134046

 

Vi kan dog ikke klare os helt uden hjælp ude om vinteren, så jeg har lige ansat Preben, der netop er blevet udlært som anlægsgartner og i sin læretid har arbejdet her en del sammen med det øvrige team fra anlægsgartnerfirmaet Arne Skyum. Dette firma bruger jeg altid, når der skal laves større anlægsarbejde.

 

Preben spurgte, om jeg kunne bruge ham. Nu, hvor han var færdig som såkaldt grå anlægsgartner. Denne betegnelse dækker over anlægsgartnere, der hovedsaligt arbejder med belægning. Vælger man at gå plantevejen, bliver man grøn anlægsgartner.

 

claus20101227_134048_01

 

Når Preben var interesseret i at arbejde her, handler det om, at han nu gerne vil lære lidt mere om det grønne. Lykkelig var jeg. Godt og vel to meter høj og 29 år gammel. Sådan en gut kan tage fat, og det gør han!

 

Preben er meget organiseret, og så elsker han at rydde op og sætte i system. Tillige er han altid I et smittende godt humør. Kan man ønske sig mere? Jeg kan ikke.

 

At Preben også holder et vågent øje med vore biler, slæber brænde, fyrer op, kører ærinder og meget, meget mere, gør, at vi nemt kan finde beskæftigelse til ham her om vinteren også.

Husk at stemme!

Der er allerede fuld gang i vinterkonkurrencen. Over tusind stemmer er der indtil nu afgivet på billederne. Har du stemt?

Frø-, løg- og staudelevendører

Over det næste stykke tid vil jeg komme med en række links til nogle af de leverandører, jeg benytter mig af. Meget – især frø – får jeg fra England, og her hedder det nok kendteste firma Thompson & Morgan. De har eksisteret siden 1855, og deres udvalg er imponerende.

 

20090819_175347

 

Her mellem jul og nytår og hen i januar elsker jeg at sidde og surfe rundt på nettet. Så drømmer jeg om sol og sommer og alt det skønne, jeg skal I gang med at arrangere udenfor.

 

Nogle ord og termer

Hvis man er ny inden for haveverdenen, er der en række ord og termer i de engelske kataloger, som er gode at kende.

 

Tre ord, som man støder på igen og igen, er annual, biennial og perennial, som betyder henholdsvis enårig (sommerblomst), toårig og flerårig (staude).

 

I frøkatalogerne bruges også betegnelser som HA eller HHA. HA = hardy annual. På dansk: hårdfør sommerblomst. Det er enårige vækster, som kommer fra så nordlige himmelstrøg, at de ikke behøver meget lang tid for at komme i blomst. Til den gruppe hører for eksempel valmue, morgenfrue og solsikke. De kan sås direkte på voksestedet i april og vil så blomstre hen på sommeren.

 

HHA = half-hardy annual. På dansk: halvhårdfør sommerblomst. Disse enårige vækster kommer længere sydfra. De er langsommere om at udvikle sig og skal derfor have et forspring i drivhuset. Her kan for eksempel nævnes latyrus, tobaksblomst og løvemund.

 

På samme måde kan man støde på betegnelserne HP = hardy perennial og HHP = half-hardy perennial, der altså betyder henholdsvis hårdfør og halvhårdfør staude. Her er det lidt mere komplekst med hårdførhedsbegrebet. For hvor det ved de enårige sommerblomster alene handler om dyrkningsmetoden, drejer det sig her også om muligheden for overlevelse. De hårdføre stauder klarer fint en dansk vinter, mens de halvhårdføre som regel ikke gør det.

 

Kunne man så ikke bare dyrke de halvhårdføre stauder som enårige og se stort på, at de ikke overlever? Her er svaret nej, for det er de færreste stauder, man kan nå at få i blomst på et år, også selv om man benytter .

 

 

Besøg Thompson & Morgan. Klik her.

En favoritkage

Mon ikke alle vi, der godt kan lide at lave mad, har nogle favoritopskrifter; nogle vi har i hovedet og kan lave i en ruf? Sådan har jeg det i hvert fald. Blandt andet denne kage, som jeg laver igen og igen.

 

Opskriften fik jeg sidste år på Drakamöllan i Skåne. Her boede jeg nogle uger for at skrive.

 

Når kagen virkelig er blevet en favorit, er det fordi, den er nem, god og hurtig og desuden meget fleksibel. Utallige er de måder, den kan varieres på. I dag har jeg lavet den med brombær, som jeg havde i fryseren, men alle slags bær, frugt og også rabarber er gode. Enten friske eller lige fra fryseren - de tør op i ovnen.

 

På denne årstid laver jeg ofte kagen med æbler, som jeg skærer i både og lægger ovenpå dejen. Efter at smørskiverne er lagt på (se nedenfor), drysser jeg med sukker blandet med kanel – helst Ceylon.

 

20101226_151404

 

Tænd ovnen på 175 grader – ikke varmluft.

 

20101226_151820 20101226_152130

 

Pisk to pænt store æg med 2 dl sukker – gerne rørsukker. Der skal piskes, til blandingen er helt luftig. Hak evt. en håndfuld hasselnødder, valnødder eller mandler.

 

20101226_152301 20101226_152452

 

Sigt 2,5 dl hvedemel i dejen og vend forsigtigt melet i sammen med de hakkede nødder. Det er meget vigtigt, at melet vendes forsigtig i ved hjælp af en dejskraber eller lignende. Der må ikke røres eller for alt i verden ikke piskes, for så mister dejen sin luftighed.

 

20101226_153540 20101226_153126

 

Kom så dejen i en godt smurt tærteform og fordel bærrene på toppen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dejen vil slippe formen, kan du efter smøringen drysse den med et tyndt lag mel – det gør det bare lidt sværere at fordele dejen, men den flyder fint ud, når den kommer i ovnen.

 

Tag nu en pakke smør - det er vel unødvendigt at skrive, at jeg mener smør. Jeg er en af dem, der synes, at Kærgården og lignende produkter aldrig burde have været opfundet. Den eneste grund til, at de er blevet populære, må være, at de er smørbare, for de smager i hvert tilfælde ikke af smør. Margarine kommer heller ikke over min dørtærskel.

 

A pro pos smørbarhed: Jeg har altid smørret stående i en kold vindueskarm; så er det både smørbart og friskt.

 

20101226_153615

 

Skær en halv pakke smør i forholdsvis tynde skiver, fordel smørskiverne over dejen, drys med et tyndt lag rørsukker og stil kagen i ovnen. så smørret smelter. Bag den nu en god halv time til 40 minutter, til den er gylden og helt gennembagt: Prik i kagen med en kødnål eller en tynd strikkepind. Hvis der ikke følger dej med, er kagen færdig.

 

 

20101226_161525

 

Servér kagen i formen, mens den endnu er lun med koldt flødeskum, creme fraiche eller lignende til.

 

Dette er sådan en ’Må’-jeg-få-opskriften’-kage, så del den roligt med venner og bekendte.

 

I får lige opskriften i punktform:

 

2 pænt store æg

2 dl rørsukker

2,5 dl hvedemel

en halv pakke (125 g) smør

rørsukker til drys

Bages ved 175 grader 35-40 minutter.

 

 

Selv om jeg synes, det er sjovt at skrive om mad, og det er en meget stor del af mit liv, bliver det kun en gang imellem, jeg gør det. Lad mig I stedet henvise til tre madbloggere, som jeg selv finder inspiration hos:

 Kødfri fredag, Newyorkerbyheart og Piskeriset på eventyr).

Oprydning

Jeg håbede og håbede på, at det blev tøvejr inden nytår, så vi kunne få nogle af de mange, mange planter, der ikke nåede at blive plantet i efteråret, i jorden.

 

Men nu har jeg opgivet. Utallige kasser med planter i potter er flyttet ind i drivhusene, hvor de nu får lov at stå, til det igen bliver mildt og rart derude.

 

claus20101210_134937

 

Når alle planterne bliver flyttet ind, er det fordi, de står i potter. For med den skiftende frost og tø, der uvægerligt kommer i løbet af en vinter, risikerer man, at rodnettet rådner, fordi det kommer til at stå og soppe, indtil hele klumpen er tøet. Var man derimod forudseende ved inden vinteren at lægge potterne ned eller tage dem ud af potterne, ville de fint klare udelivet.

 

claus20101210_134946

 

I morgen begynder vi på at rydde op i væksthusene og stable kasserne pænt. Når det er gjort, vil jeg glæde mig over mine bugnende ’spisekamre’.

Julebuketter

I går – juleaftensdag - modtog jeg flere buketter fra venner og bekendte landet over. Og jeg synes lige, at I skal se en af dem.

 

20101223_131855

 

En meget smuk og enkel buket bestående af hvide tulipaner og hyacinter. Og her sørger især sidstnævnte for en fortryllende duft i køkkenet.

 

20101223_131818

 

Når det handler om vaser, synes jeg ofte, at større buketter bliver for korsetterede – mundingen strammer om livet. Her har jeg i stedet brugt en stor urtepotteskjuler, men jeg holder også meget at blomster i kander. Det er så uprætentiøst.

En stille 1. juledag

Her sidder jeg så igen foran skærmen. Glæder mig over det hvide landskab udenfor, som solen skinner på.

 

Vi havde en rigtig dejlig juleaften i Vestjylland, men kørte hjem i går aftes. Her mellem jul og nytår er vi stort set kun os selv. Nuvel, et par enkelte gæster kommer der.

 

20101225_114737

 

De fleste af jer sidder nok ved julefrokostbordet, men vi har året igennem så mange mennesker i huset (forlagskontoret ligger jo på anden sal), at vi en gang imellem blot nyder at være os selv.

 

Hjemmelavet kalveleverpostej står til afkøling derude. Kan man tænke sig noget bedre på et hjemmebagt stykke rugbrød med hjemmesyltede rødbeder. Jeg kan ikke …

Nu skal der stemmes

Da jeg d. 3. december skød denne konkurrence om vinterens bedste billede i gang, havde jeg ikke forestillet mig, at der ville komme så mange billeder. Og som mange af jer har nævnt, bliver det svært at vælge første-, anden og tredjepladsen:
 
Førstepræmien er ’Mit haveliv’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00
Andenpræmien er ’Et haveår’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00
Tredjepræmien er et besøg for to personer i min have søndag d. 26. juni kl. 14.00


Nedenfor ser I de billeder, der er sendt ind. Billederne er ikke forsynet med fotografens navn eller medfølgende tekst. Dette kan ses ved at klikke her.

I stemmer ved at klikke på et billede. Der kan stemmes på tre billeder, og her skal I ikke tage stilling til, om de skal tildeles første-, anden- eller tredjepræmien. Det afgøres alene af antallet af stemmer, som billederne får.

Jeg vil også opfordre til, at I skriver en begrundelse for, hvorfor I stemmer på de respektive billeder. Så kan alle vi andre – mens konkurrencen løber – klikke ind på billederne og se kommentarerne.

Som nævnt kan man kun stemme tre gange, men for at få rigtig gang i afstemningen kan jeg kun opfordre til, at I kopierer dette link: http://www.clausdalby.dk/2010/12/nu-skal-der-stemmes.html og sender det til jeres kontakter, sætter det på jeres blog eller deler det på anden måde.

Konkurrencen løber til på næste søndag – d. 2. januar kl. 15.00. Jeg håber, at rigtig mange vil gå ind og stemme.

En rigtig glædelig jul til jer alle

Lige nu er der helt sikkert stor travlhed ude I de små julehjem, således også her. Men I skal alligevel have en julehilsen.

 

Hilsenen nedenfor sendte vi I sidste uge ude til flere hundrede venner, bekendte og forretningsforbindelser fulgt af en af forlagets udgivelser.

 

 

julehilsen210

 

Et liv på solsiden

Uden at betegne mig selv som et særligt spirituelt eller troende menneske tror jeg alligevel, at rigtig mange ting her i livet på en eller anden måde er forudbestemt. Ofte har jeg følt, at der er en højere magt – måske en skytsengel – der holder hånden over mig. Det kan være svært at forstå, hvorfor heldet tilsmiler nogle af os, mens andre igen og igen rammes af sygdom, sorg og savn. Jeg har haft så megen medgang her i livet og føler, at jeg gang på gang bliver ledt de rette steder hen.

 

Mon ikke mange af os på denne tid holder status over det år, der snart er gået. Jeg gør … Med fare for at lyde som lalleglad eller som en jubelidiot må jeg sige, at det forløbne år ligesom de forrige har været meget begivenhedsrigt, og år for år dumper der hele tiden appelsiner ned i min turban. Ovenstående er et uddrag fra min seneste bog Mit haveliv, der udkom i november. Jeg er meget taknemmelig for de vuggegaver, der er blevet mig givet, og at jeg har mulighed for at udnytte dem.

 

For at kunne leve det privilegerede liv, jeg gør, har det i høj grad handlet om at kunne sige fra, i hvert fald hvad mit haveliv angår. Flere gange om ugen får jeg forespørgsler om foredrag og arrangementer, hvor man beder mig om at stille op. Jeg er meget smigret over den store interesse, men for at undgå en totalt overtegnet kalender, takker jeg hver gang nej. Det samme gælder for de mange grupper, som ønsker at komme og se min have.

 

Jeg nyder at være en fri fugl, og det betyder for eksempel, at jeg tre uger i januar og tre uger i februar opholder mig på refugiet Klitgården – også kaldet Kongevillaen – i Skagen. Her skal jeg arbejde på hele to nye bøger – Bonderoser og pæoner og Hemmelige haver – der begge udkommer til foråret. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Næst efter at være i haven er det at skrive, det jeg holder allermest af. Tolv til fjorten timer i stræk kan det godt blive til, når jeg befinder mig i dette selvforglemmende univers.

 

Apropos skrivning er det naturligt at nævne www.clausdalby.dk – min blog – der gik i luften midt i marts. Jeg lagde hårdt ud, og siden begyndelsen har jeg skrevet et par blog-indlæg hver dag. Kun afbrudt af nogle enkelte dage, hvor min computer gik ned, fordi jeg under skrivningen spildte en kop kaffe ned i den. Det var den bestemt ikke glad for!

 

Her i vintertiden, hvor det nok er de færreste, der tænker på have, besøges bloggen alligevel af mellem 40.000 og 50.000 mennesker hver måned. Det er jeg da stolt af.

 

Arbejdet med tv og formidlingen af min haveglæde ad den vej har også i år været en del af en spændende hverdag, ligesom jeg hver fredag har været gæst i P4’s Smutvejen. Drømmehaver, som kunne ses på DR2 i 2010, vender tilbage i februar og igen i sensommeren. Otte nye udsendelse – denne gang på DR1.

 

Som nævnt får jeg rigtig mange henvendelser, og én lød ekstra spændende. Det var fra Bilka, der gerne ville tilknytte mig som konsulent og sparringspartner i forbindelse med deres havecentre. Dette sagde jeg ja til, fordi det betyder, at jeg på denne måde kan være med til at introducere nye spændende produkter og planter på det danske marked. Dette (forhåbentlig langsigtede) samarbejde venter jeg mig meget af.

 

Desuden har jeg et større enkeltstående projekt med Ilva, hvor jeg til et af deres forårskataloger skal skrive om forskellige danske haver. Det bliver også sjovt.

 

Nu jeg er i gang med ’pralerierne’, vil jeg også nævne, at jeg i november fik Havekulturfondens hæderspris. En del af begrundelsen lød:

 

Claus Dalby modtager prisen for sin evne til at få rigtigt mange haveejere op af stolen og ud til et aktivt liv i haverne. Det gælder uanset, om der er tale om Claus Dalbys virke som havebogsforfatter, tv-vært på haveprogrammer eller som haveblogger på internettet.

 

Denne pris blev jeg særlig glad for. I bund og grund er jeg jo blot en glad havemand, der elsker at formidle sin passion.

 

Endelig skal Klematis selvfølgelig nævnes. Her er vi den samme medarbejderskare, som vi har været i snart rigtig mange år. Honningen flyder ikke som i de gode gamle dage, men vi tjener stadig penge og får også lagt lidt til side. Det er der desværre ikke så mange, der kan bryste sig af i dag.

 

Udgivelsestallet ligger stadig på omkring et hundrede titler årligt, og sådan her det været i mange år.

 

Vi har ganske enkelt ikke noget at klage over. Tro mig, jeg skønner på det dagligt – at få lov at leve et liv med så megen medgang.

 

Lad mig med disse ord ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

 

De kærligste hilsner fra Claus

De sidste billeder

Det har været rigtig spændende at se alle disse billeder. Fra I morgen bliver der mulighed for at stemme. Hvis I har sendt billeder, der ikke er publiceret, må I maile til mig.

 

IMG_1988

 

Gunilla skriver:

En riktigt kylig bild från det yttre havsbandet i norra Sverige
En färd rakt över Bottenviken så kommer vi till grannlandet Finland.
Ha en riktigt GOD JUL.
Julhälsningar
Gunilla,
http://norrskenetstradgard.blogspot.com

 

 

IMG_7304a

 

Bodil skriver:

Mit bidrag til din fotokonkurrence skal være dette motiv fra den 3. januar i år, hvor der blev “dyrket” isblomster på drivhusets glastag med stort udbytte.

Nej, det er ikke månen, man ser hænge derude højt oppe, men en enkelt vanddråbe på glasset, men da ganske effektfuldt, synes jeg.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig – og Anne Just, som vi desværre har mistet – for jeres utroligt smittende engagement, der har været og er til stor inspiration for danskernes haveliv (dejligt ord – haveliv).

Mange julehilsener

Bodil K.

 

 

DSC00400

 

Maj Britt skriver:

Her er et billed af vores have pakket ind i vinter ,når jeg ser billedet får det mine tanker hen på sommeren hvor jeg sad i stille stunder og nød solen og mine dejlige havebøger
men nu er den længste dag jo overstået så det kan kun gå fremad.
Mange hyggelige vinter hilsner fra Maj Britt

 

 

clip_image001

 

 

Ruben skriver:

Två granar? Nja, kanske … eller ….

Nej, det är naturligtvis två fina damer. Ja, egentligen är de väl riktiga gamla skator, men fina ändå! Skrudade i plymer och glitter. De pälskantade kapporna sveper över marken. Visserligen är de från förra seklet, men inköpta i Paris, minsann! Och kvalitet är alltid kvalitet!!

Om man lyssnar väldigt noga, kan man höra vad de talar om ….

- Vilken överraskning! Är det till att vara på julklappjakt?

- Kära du, denna förskräckliga trängsel!! Nu för tiden måste man tydligen beblanda sig med både kreti och pleti.

- Ja, annat var det förr.  Då blev man expedierad av affärsinnehavaren, något annat var helt enkelt otänkbart. Ack vilka tider!

- Men pytt med det, snar är det jul. Titta vad jag hittade i min lilla väska. Ett glas till dig och ett till mig – och så skålar vi för julen!

- Skål, den var lille - men stark!

 

Detta är mitt bidrag till fototävlingen. Hoppas det är fler som har (alltför) livlig fantasi!

God Jul önskar Ruben på bloggen rubensrabatter

 

 

Norrland

 

 

Wictoria skriver:

Här kommer en vinterbild från Sverige, Jämtland. Det var riktigt kallt när jag tog kortet och det var så vackert ute.

Den gamla skogen på berget klamrar sig fast i branten och en frusen skogstjärn ligger alldeles nedanför.

Solen snuddar längst upp på grantopparna.

En riktig sagoskog.

http://hemligatradgarden.blogspot.com/

Önskar en riktigt God Jul!

Hälsningar Wictoria

 

 

IMG_8069

 

Karen skriver:

Billedet er fra i søndags hvor familien var hjemme til frokost , julemanden havde været på besøg med lidt pakker , så det var rigtig hyggeligt og børnebørnene blev glade ..

Drivhuset har jeg først fået her i efteråret , så det er blevet pyntet op til jul og så jeg glæder mig til at få gang i det til foråret.

Hilsen Karen

 

 

DSC05153

 

Charlotte skriver:

Har med stor fornøjelse nydt de mange smukke billeder, og sender nu mit eget bidrag.

Her er et billede taget på årets korteste dag, men hvor vi var velsignet med det smukkeste lys fra morgenstunden.

Dette er såmænd af udsigten fra vores hus, herude på landet nær Roskilde. Bærbuskene er trukket i vinterklædning.

Med ønsket om en rigtig dejlig jul.

Julehilsner

Charlotte

 

 

DSC_3587

 

Susan skriver:

Med risiko for at internettet bryder sammen på vej til det jyske, her i aftenen før den torsdag hvor konkurrencen slutter, skynder jeg mig, at sende mit bidrag; nu har jeg nydt, beundret og måske luret lidt på alle de andres billeder. Hvor har alle dog et øje for det smukke og opmuntrende i vinteren og sneen – mange mennesker er så trætte af sne og kulde – selv synes jeg, at sneen hjælper mig igennem den mørke tid, det er så smukt og dejligt. Og efter en arbejdsdag der for mig hele året foregår i mørke, er det skønt at komme hjem og nyde smukke billeder på din blog ,- det er lige så opløftende som sneen J

Mit bidrag er et spejlbillede i Mølleåen af den nyfaldne sne og birketræerne i Marienborgs baghave.

Med ønsket om en glædelig jul og et lykkebringende Nytår til alle.

Susan

 

 

Frede på vintertur

 

Anne Mette skriver:

I sidste øjeblik, men jeg håber at jeg når det - det er jo fantastiske præmier ('nøjes' gerne med 3. pladsen, jeg har dine bøger, ville til gengæld nyde hvert sekund af havebesøg. Men vi er mange, det ved jeg :)

Tak for sidst (i forum :), tak for din fantastiske blog og dine bøger, jeg glæder mig rigtigt meget til de næste, blog indlæg såvel som bøger.

 

Billedtekst:

Så mange fantastiske billeder, fra mange forskellige steder, jeg er virkelig imponeret. Og inspireret til selv at blive bedre til at fotografere, så tak Claus, for dit initiativ. Mit eget yndlingsmotiv er vores lille superstar Frede, som elsker sne næsten ligeså meget som han elsker sine godbidder. Der findes intet bedre end at tonse rundt og få sneen viklet godt ind i de lange ører (brusebadet for at få det ud igen, det taler vi helst ikke om). Han sover helst med næsen trykket mod terrassedøren, så ingen løber med sneen mens han tager et hvil.

Snekolde hilsener

Anne Mette

 

 

DSC06870

 

Line skriver:

Billedtitel: "Hard Believer"
Billedet blev taget den samme dag mit elskede kamera kom hjem fra reperation. Objektivet var gået i stykker, og imens det var væk, følte jeg at en af mine legemsdele var blevet amputeret. Hvor jeg bare manglede at kunne fotografere!
Jeg er lykkelig over at have fået mig kamera tilbage igen, og nyder at det nu kan tage gode billeder igen.
Glædelig jul til alle, og godt nytår.
Kh Line
http://moonlightneighbourhood.blogspot.com/

 

 

Vinterudsigt

 

Randi skriver:

Så flot kan udsigten, ud af et af vores vinduer på 1.sal, være en sen kold vintereftermiddag. Det er ren terapi, at se ud på den flotte solnedgang.

God jul og godt nytår. Jeg glæder mig til også at følge dig i det nye år.

Kærlig hilsen

Randi

http://mit-pusterum.blogspot.com/

 

 

0139

 

Charlotte skriver:
Du ønskes en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Jeg har desværre ikke fået givet udtryk for hvor glad , jeg ved ikke om man kan være lykkelig for en bog. Men jeg havde meget længe været meget rigtigt meget været spændt på at få 'Mit Haveliv'. Da jeg så fik den signeret af dig, gjorde ikke sagen spor bedre. Jeg syntes den er pragtfuld..et mesterværk. Som jeg skrev tidligere til dig, den et min bibel! Med masser, masser af pragtfulde billeder, taget rigtigt proff., du er simpelhen så dygtig. Jeg er så tit misundelig på dig. Jeg er 41 år og er netop blevet færdig som anlægsgartner, plejetekniker. Jeg har i vores villa med en grund på 2300m² utrolig mange planer og blive ofte inspireret af dig!

Kunne ikke modstå udsigten som vores "nabo" på årets korteste dag.
De varmeste julehilsner Charlotte

 

 

DSC00004

 

Silla skriver:

Dette foto er taget nytårsmorgen i år.Vi kørten en tur ud i skoven til at fotografere mig og min mand.

Lyset var rigtig smukt og sneen ikke mindre ;) en god start på et nyt år.

De venligste hilsner Silla

 

 

DSC_0886

 

Liv skriver:

Här kommer en liten vinterbild taget från vår trädgård/plantskola när vinterkylan började rasa. Jag har tillverkat en klocka av hönsnät som jag vände upp och ner på och la i äpplen. Den här koltrasten var förmodligen så frusen och hungrig att jag kunde komma så när som en halv meter när jag skulle ta bilden! Men ett litet öga höll han ändå!
Julhälsningar
Liv
www.tusenfrojd.blogspot.com

 

 

DSC_0192

 

Mette skriver:

Tak for mange smukke, sjove, finurlige billeder.

Her følger mit bidrag, som er taget i går (22/12/2010) i meget smukt solskin, men hvor var det dog koldt - især for solsorten, som sidder i min rosenbusk (med Skuldelev Ås i baggrunden) og guffer hyben. Jeg fik lige trykket på knappen, inden den sluger den lækre hyben.

Jule-/vinterhilsner til alle

Mette

 

Vinter 2010 008

 

Karina skriver:

En stille vinterdag tog jeg dette dejlige foto lige uden for min dør. Bor med gamle huse og store gamle træer. Dette foto er mit eksemplar til fotokonkurrencen

Hilsen Karina

 

Billede0209

 

 

Sandra skriver:

så mange smukke billeder der efterhånden er blevet postet
- som altid dejligt livsbekræftende at kigge forbi din blog:-)

Jeg har vedhæftet et billede her fra Føns - det er taget fra "enden af vores have" og udover vandet:-)
Et af de steder jeg holder mest af, her ude på landet.

Med ønske om en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår til dig og dine.

Hilsen

Sandra