En af de havestilarter, jeg holder allermest af, er cottagestilen. Hellere et brus af blomster end bar jord. Det tror jeg, at de fleste vil give mig ret i.
I min research efter illustrationer til ’Bonderoser og pæoner’ er jeg stødt på den engelske maler Arthur Claude Strachan (1865-1938), der malede de skønneste cottagemotiver. Faktisk var det hans speciale.
Nogle vil måske synes, at det ligner ’grædende børn’-stilen lidt, men lad mig så fortælle, at Arthur Claude Strachan var meget anerkendt i sin samtid og udstillede på The Royal Academy i London.
I forbindelse med bogen er det hyggelige, at Arthur Claude Strachan malede mange motiver, hvor pæoner indgik.
Hvor er de nyttede de billeder. Jeg bryder mig heller ikke om bar jord.
SvarSletHa' fortsat en dejlig dag.
De er pragtfulde!
SvarSletHjerteligst
Det er da ren nostalgi og minder mig om 'Vinden i Piletræerne' illustreret af Michael Hague - bliver helt nostalgisk.
SvarSletJeg har selv et alfehjørne her med hule træer og eng med gamle mure . . . her skal med tiden cottage stilen råde . . . ja og ingen bar jord mere. Stier med græs mellem bedene i en lille rød Jonsered's bredde, det er fremtiden her!
De billeder ser så idylliske ud, jeg har helt lyst til at bo der på billedet. Smukke beroligende farver, Glemmer lige alt om deres sikkert hårde liv. Men nogle smukke cottagemotiver :-)
SvarSletKærligst Gro
De er da fantastiske. Jeg har også "rigtige" malerier her (dermed ment gamle malerier, man kan se, hvad forestiller). Synes det er langt mere charmerende end alt det moderne og sterile. Og kunstenerisk synes jeg nok, det er unfair at sammenligne dem med grædende børn.
SvarSletSå underbara bilder du visar upp. Det är en dröm...ser ut som något man kan se på Sylt bla och i England. I min bok om Engelska trädgårdar (2010) har jag med några fina cottage-gardens, det är många som är öppna för besök i England via Gula boken (NGS). Ett litet tips till dom som är intresserade alltså...Hälsar Ann Larås
SvarSletSUK...tror jeg må have levet et tidligere liv i England, hvor jeg må ha` haft min egen lille cottage-have, for disse malerier vækker nogle helt ubeskrivelige følelser i mig. Hvor er det yndigt. Det ligner jo den rene idyl, men sikke nogle barske livsvilkår datidens befolkning må ha` levet under. Heldigvis har de haft disse bedårende haver, der kunne tilføje deres liv noget skønhed og deres maver noget mæthed.
SvarSletDenne havetradition/stil står mit hjerte meget meget nært.
Mange hilsner fra TANTE ENGELSK-GRØN
Nej hvor er det nogle sjove billeder. Jeg kendte ikke til dem før.
SvarSletMen de minder mig ufatteligt meget om mit yndlings puslespil da jeg var ca. 4 år gammel. Det var et engelsk puslespil med en lille "cottagegade", hvor tagene havde samme svej og stokroser og andet godt stod op ad murerne. Naturligvis var der ikke mennesker på, indbyggerne var selvfølgelig egern og pindsvin i rigtig tøj - det var jo for børn :-)
Gad vist om ikke det har præget min smag sidenhen.
Hvad siger du Claus til Beatrix Potters egne illustrationer af sine eventyr? Jeg er ret vild med hendes akvareller, som også skildrer landsbyidyl, haver og natur. Jeg har ladet mig fortælle at flere af hendes illustrationer kan findes i virkeligheden, og at hun malede med en slående lighed. Desværre har jeg aldrig været i Lake District, men måske en dag ... Tænker at det måske var noget for dig (?)
Hyggelige hilsner (forestil dig lyseblå pasteller og stokroser) fra Lisbeth K.
Kære Lisbeth - jeg elsker Beatrix Potters illustrationer.
SvarSletPå lördag den 29 januari öppnar Millesgården i Lidingö, Stockholm en utställning med Beatrix Potters illustrationer. Ska bli så roligt att se och tänka på landskapet i England med sina små byar, vindlande vägar, kulliga landskap och små cottage-trädgårdar.
SvarSletOm jag inte hade läst inlägget, så hade jag nog inte bestämt mig för att besöka utställningen.
Tack för det.
Æv, hvem der var i Sverige og kunne gå på udstilling! God fornøjelse :-)
SvarSletHilsener fra Lisbeth K.
Tyckte jag kände igen stilen på cottagebilderna och 2 sådana bilder finns i boken Pioner av Jane Fearnley-Whittingstall. Boken trycktes 1999, Peonies.The Imperial flower och kom på svenska 2006. Där berättas om pionen genom tiderna. Boken har många vackra bilder kan varmt rekommenderas för den pionintresserade.
SvarSletHälsningar från Eva E.