’En haverejse til Sydengland’ ...

... er den foreløbige titel på en bog, som vi (Klematis) forbereder udgivelsen af. Hvis alt går efter planen, udkommer den næste forår. Mange af jer har spurgt, om jeg ikke ville skrive en bog om mine haverejser, men jeg har hver gang svaret lidt henholdende. Det er blandet andet det der med tiden!

 

IMG_8990,a

 

Derfor var det et lykketræf, at jeg i efteråret blev kontaktet af Hans Peder Christiansen, hvis navn flere af jer sikkert er stødt på i Haveselskabets blad Haven, hvor han har skrevet nogle meget fine artikler om Engelske haver.  Han ville gerne skrive en bog om Sydenglandske haver.

 

IMG_8982,a

 

Jeg tøvede ikke, men sagde straks ’ja tak’ efter at have set Hans Peder Christiansens spændende oplæg. Tro mig; det bliver en dejlig bog. Og jeg glæder mig selv til at blive klogere. Den billedmæssige side bliver også i orden, for Hans Peder Christiansen er en meget dygtig fotograf.

 

IMG_8832,a

 

Måske har nogen af jeg ligefrem været ude at rejse med Hans Peder Christiansen. Han har nemlig firmaet Gardening.dk, hvor han arrangerer haverejser. Jeg skal hilse og sige, at de fleste ture allerede er udsolgte. I sensommeren er der dog få pladser. Men der kommer jo et år efter dette.


Se mere her.

 

IMG_1561,a[1]

20 kommentarer:

  1. Spændende. Sådan en bog manger vi :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at komme herind for tiden.. blomster og farver vælter ud, jeg bliver så glad! Det er orden i sagerne - en stor kontrast til hverdagen p.t., hvor jeg har en meget omfattende fugtskade i mit hus og alt skal rives ned undtagen ydervæggene og taget. Det hele er SÅ grimt, og derfor giver det en EKSTRA stor glæde at de dejlige billeder dag efter dag.

    Tak for det Claus - Mvh Sarah

    SvarSlet
  3. Hej Claus

    Har du set at Hans Peder har din Paeonia mlokosewitschii i sin have: http://www.gardening.dk/billedserie_min_have.html i øvrigt et yderst smukt billede.

    Mvh Sarah

    SvarSlet
  4. Kære Sarah - hvor er det bare SYND, SYND, SYND for dig med den fugtskade. Sådan noget er SÅ skrækkeligt.

    Sjovt sammentræf, at Hans Peder har den måneskinsgule pæonskønhed.

    SvarSlet
  5. ja, så blev jeg lige mindet om, hvorfor jeg savner at se England og engelske haver igen ...

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  6. DEN bog er jeg med på at investere i!
    Super billeder ... en mur med en indgang der lokker og tiltrækker ... Lidt som denne blog Claus.

    Bedste hilsener Lisbeth K.

    SvarSlet
  7. At rejse er at leve, sådan sagde H.C. Andersen. Et af de steder han kom er mit favorit sted som jeg i år rejser til for 5. gang. Amalfi kysten i Italien. Her kan også haveelskere få en oplevelse i Ravello der ligger 400 m over havet med en forrygende udsigt over kysten. I Ravello ligger Villa Cimbrone fra 1800 tallet med baron have, tehus, klostergård,store skyggefulde pinje træer, hortensia pavillion mm men det er nok den have i verden med den mest betagende udsigt for enden af haven...det er så smukt at det suger i maven. Italienerne er ikke de store havemænd/kvinder men er man på disse kanter skal man altså besøge stedet. Jeg skal ihvertfald for 5. gang i år. Stedet er et must bare for udsigten om ikke andet.I byen lidt længere oppe ad bjerget ligger Scala, her går livet sin stille gang. Her findes det danske refugium San Catoldo hvor en del danskere rejser til for at fordybe sig i bøger, male m.m. et alternativ til dit sted i Skagen måske Claus...Amalfi kysten er på unescos liste over bevaringsværdige steder.
    Her på Als er det næsten forårsagtigt idag....de første erantis er kommet op af jorden :o)
    God dag til jer alle.
    Karina.

    SvarSlet
  8. Jeg skal til Sydengland for tredie gang til sommer, denne gang med Hans Peder Christiansen, det glæder jeg mig til. Hans Peder har skrevet nogle dejlige artikler i Haven, netop om haverejser, de kan anbefales.
    Bedste hilsner Ingrid

    SvarSlet
  9. Erantis! Skønt. Jeg boede engang på Als, og det er et dejligt sted. Mildt er det også. Men at erantiserne allerede nu står frem, det er alligevel en overraskelse.
    Kender du mon til Als i februar og marts, Claus? Der er usædvanligt mange flotte læhegn langs de små hyggelige hulveje på Als, og det vrimler med vintergækker og erantis. jeg synes også der er mange gamle haver med tæpper af forårsløg. Det er køreturen værd :-)
    - Det er bedst at komme over med færgen. Så suger man øen til sig og kommer ned i tempo. På fastlandet ligger der en skøn kro, som jeg tror er lige i din stil Claus! Man føler næsten man sidder på vandet eller sejler, fordi kroen går lige ned til sundet og bølgerne driver forbi.

    Det var bare lige en afstikker ...

    Bedste hilsener Lisbeth K.

    SvarSlet
  10. Kære Lisbeth - ja, der er skønt på Als. Og Danmark i det hele taget. Når du taler om 'fastlandet', hvor er så det?

    SvarSlet
  11. Jubiiiiiiiii........jeg er en af de heldige der skal til England med Hans Peder Christiansen først i juni og jeg glæder mig bare såååååå meget. Og du omtaler ham så rosende får mig da til at glæde mig endnu mere.

    SvarSlet
  12. Tror Lisbeth mener Ballebro færgekro :o) og hvor er det dejligt Lisbeth du stadig mindes vores dejlige grønne ø Als :o) her er nemlig skønt.
    Hilsen Karina.

    SvarSlet
  13. Ja, de engelske haver er til stor inspiration. `Den Engelske Have`, får fin kritik her: http://www.havenyt.dk/artikler/inspiration/boeger/856.html - Glæder mig til mere!! :-)

    SvarSlet
  14. Dén bog må jeg bare eje...!

    SvarSlet
  15. Lige mine ord Zep ! og så håber jeg meget at kunne kommer til Syd England og se nogle af haverne IRL i løbet af de nærmeste år. I år bliver det til London incl. Chealse Flowershow :-)
    Bliver altså mere og mere angofil. Godt hjulpet på vej af denne skønne blog, kære Claus ;-)
    Mange havehilsener Sanne O.

    SvarSlet
  16. Hej igen

    Det er ganske rigtigt Ballebro Færgekro. Jeg har været til bryllup der for ikke så længe siden. Fantastisk sted. Lyst og romantisk, yderst venlig og opmærksom betjening - og desuden god mad :-)

    Og Karina: Jeg har for evigt Als i mit hjerte. Hvis bare jeg havde familie eller job i nærheden, så ville jeg ikke bo noget andet sted!

    Mojn fra Lisbeth K :-)

    SvarSlet
  17. Kære Lisbeh - ja, hvor ser det da ualmindeligt skønt ud. Det var godt set af dig, at jeg ville kunne lide dette sted.

    Var lidt forvirret, da du talte om sastland og færge, idet jeg havde Bøjden-Fynshav i tankerne.

    Tak for tippet.

    SvarSlet
  18. Til Lisbeth K. som bemærkede ... "en mur der lokker og tiltrækker". Det har du fuldstændig ret i Lisbeth, for bag muren gemmer sig Sissinghursts "hvide have". Det sidste haverum Vita Sackville-West skabte i 1950, og det allermest populære sted at opholde sig, når man besøger Sissinghurst (Desværre!). De fleste har så travlt med at komme ind, at de slet ikke bemærker indgangen til haven. Hilsen, Hans Peder Christiansen.

    SvarSlet
  19. Kære Claus,
    Hvor lyder det dejligt, at du skal på en haverejse til Sydengland – og en BOG! Hvem kan næsten vente. Jeg var selv i Sydengland, Cornwall, Somerset og Bath i 2009, godt nok ikke på haverejse. Rejsen rundt i Sydengland sidder stadig i blodet på mig og fylder mig om og om igen med glæde. Vi var ved Falmouth, hvor der er en subtropisk have, den hedder Trebah Garden. Jeg ved ikke om den type haver er noget for dig eller andre her på bloggen - det er mere sådan en naturpark. Jeg var der i august og der var der en hel dal fyldt af hortensia. Fantastisk smukt. Hvis I er interesseret er linket her: http://www.trebahgarden.co.uk/
    kærlig hilsen
    Birgit

    SvarSlet
  20. Tusen hjertelig takk Claus for den lenken til Gardening. Der fant jeg fort frem til bildearkivet, og nå ser jeg frem til å vandre i de vakre hagene :)
    Jeg har jo slettes ikke form til å gå på ordentlige hagebesøk, men det er jammen ikke et dårlig alternativ å reise over nett!

    SvarSlet